Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Verden står i brand, og EU har pludseligt fået travlt med at få nye lande ind i folden. Hvis ikke EU udvider hurtigt, vil lande som Kina og Rusland gøre sig gældende, lyder logikken. I alt står ni kandidatlande og banker på til medlemskab. Særligt lande som Montenegro og Albanien har vist lovende takter og spås af flere til at kunne blive de næste medlemslande. Samtidig har EU formelt set også en helt særlig forpligtelse overfor Ukraine, da medlemskabet er blevet tiltænkt en helt central rolle i en eventuel fredsaftale.
Er hastværk lastværk?
EU’s accelererede tilgang til optagelsespolitikken bærer i høj grad præg af en vis form for uopsættelighed:
I sin stræben efter at styrke sin sikkerhed i nærområderne, risikerer man imidlertid i al hast at begå fejl og se igennem fingrene med institutionernes tilstand i kandidatlandene. Omvendt vil EU med tøven risikere at miste indflydelse i en kritisk region.
Vi undersøger dilemmaet og ser samtidig nærmere på, hvordan det står til i kandidatlandene: Hvordan betragter henholdsvis befolkning og politikere EU-medlemskabet, og hvordan kan optagelsesprocessen være med til at styrke landenes demokratier?
Med vokseværk følger nye udfordringer
Udsigten til 35 medlemslande har fået eksperter og politikere til at foreslå, at et større EU også bør ledes af et dybere integreret samarbejde. Bl.a. fremhæves nødvendigheden af at centralisere flere dele af beslutningsprocesserne. En ny struktur med EU i flere tempi eller medlemskaber i forskellige grader undertiden nævnes også undertiden som løsninger.
Med det henvises der til de store udfordringer med at nå til enighed omkring vigtige politiske dagsordner som f.eks. sanktionspolitikken overfor Rusland. I usikre tider som disse, lyder det, er det nødvendigt at handle agilt og udtrykke sig med én samlet stemme i blandt andet udenrigspolitikken.
Omvendt fremhæves det også, at en sådan udvikling risikerer at underminere EU’s særlige struktur med forankring i medlemsstaterne – er EU dermed blot et skridt tættere på en reel føderalisering?
Vi ser nærmere på et EU med vokseværk og sætter fokus på optagelsesprocessen og dets konsekvenser for et fremtidigt EU-samarbejde.
Oplægsholdere:
Zlatko Jovanovic, ph.d. i historie, ekstern lektor ved Københavns Universitet
Marcus Popov, cand.mag. idehistorie, projektleder i DEO
