Praktisk information
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig her, så modtager du et link samme dag, som onlinemødet foregår.
Linket skal du bruge til at logge på mødet fra din computer.
På et punkt lignede år 2020 de fleste af de foregående år: Der blev sat en ny, global varmerekord. En række afgørende klimaforandringer, som de seneste års hedebølger i Sibirien, skovbrande i Australien og USA, destruktive atlantiske orkansæsoner samt storme og oversvømmelser i store dele af Asien, tyder på, at det ser alvorligt ud.
EU’s nye klimatilpasningsstrategi, der blev lanceret af Kommissionen den 24. februar 2021, sigter ikke mod at undgå klimaforandringerne, men på at ruste medlemslandene til bedre og hurtigere at tilpasse sig klimaforandringerne. Strategien baserer sig på tre tilgange: En smartere og klart vidensbaseret tilpasning, en mere systemisk tilpasning med naturbaserede løsninger og mere EU-støtte til lokale tilpasningshandlinger og en hurtigere tilpasning.
FN’s miljøorganisation UNEP fremhæver samme vigtighed i klimatilpasning i deres Adaption Gap Report 2020. Og FNs generealsekretær António Guterres understreger, at omkring halvdelen af den globale klimafinansiering skal afsættes til klimatilpasning, mens resten skal bruges til at reducere CO2-udledningen.
Strategien om klimatilpasning kommer, selvom Japan, Sydkorea og USA har meldt ud, at de, ligesom EU, vil være klimaneutrale i 2050, mens Kina, verdens største CO2-udleder, har lovet at være klimaneutralt i 2060.
Har vi tabt klimakampen? Handler det fra nu af ikke om at stoppe klimaforandringerne, men om at afværge dens konsekvenser? At købe gummibåde og bygge diger i stedet for at stoppe afsmeltningen ved polerne?
Vi inviterer centrale grønne aktører til debat om EU’s strategi. Er den ambitiøs nok? Skygger klimatilpasning for ambitiøse tiltag for at forhindre klimaforandringer? Er EU og resten af verden i 2050 klimaneutralt eller blot tilpasset de uundgåelige klimaforandringer?
Jarl Krausing
Jarl Krausing er international chef i CONCITO, hvor han blandt andet er ansvarlig for klimatilpasning og grøn finansiering. Han har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med miljø, energi og klima.
Claus Ekman
Claus Ekman er direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han er uddannet eksperimentel fysiker og har tidligere været klimaattaché i Udenrigsministeriet og souschef i Energiministeriet.
Theresa Scavenius
Theresa Scavenius er lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i klimapolitik. Hun er desuden formand i det nystartede grønne parti Momentum.
Debatmødet arrangeres i samarbejde med CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling og afvikles med støtte fra Europa-Parlamentets engagementspulje og Europa-Nævnet.