Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
De nordiske lande har hver sin historie og tilknytning til EU. Danmark, Finland og Sverige blev medlem af EU i henholdsvis 1973 og 1995. Norge og Island står udenfor, men de er via EØS-samarbejdet en del af det indre marked. Grønland og Færøerne er ikke medlem af EU. Grønland har dog været medlem, men meldte sig ud efter en folkeafstemning i 1985. De nordiske lande har således meget forskellige relationer til EU, men store forandringer kan være på vej.
De seneste års kriser, krig i Europa og det ustabile globale magtbillede har fået landene til at gentænke deres sikkerhedspolitiske position, så sikkerheden i Norden og Europa kan styrkes. Danmark har for eksempel stemt for at fjerne sit forsvarsforbehold i 2022, Finland og Sverige er blevet fuldgyldige medlemmer af NATO, og de nordiske lande har alle hævet deres forsvarsbudgetter. I de fire lande, der ikke er medlem af EU, er EU-debatten begyndt at blomstre på ny.
Det storpolitiske spil mellem USA og EU, og Donald Trumps gentagne forsøg på at erhverve sig Grønland, har fået de nordiske lande til at rykke tættere sammen i bussen. EU-Kommissionen åbnede for første gang et kontor i Grønland i 2024 for at styrke samarbejdet, og Frankrig har åbnet et konsulat i landet. En meningsmåling fra december 2024 viser, at 60 procent af de adspurgte grønlændere ville stemme ja til EU-medlemskab, hvis der blev afholdt en ny folkeafstemning.
Norge har et tæt samarbejde med EU som er baseret på EØS-aftalen, hvor Norge er en del af EU’s indre marked, og Schengen-samarbejdet, hvor borgere kan rejse frit mellem Norge og de øvrige Schengen-lande. Norge har ved to folkeafstemninger i 1972 og 1994 stemt nej til at være medlem af EU. Men i 2025 viste en meningsmåling, at flere nordmænd ville stemme ja til EU-medlemskab end for bare to år siden, og flere unge nordmænd ønsker en ny debat og folkeafstemning om EU-medlemskab.
Færøerne er ikke en del af EØS-samarbejdet i EU, men har stadig et tæt bånd til EU gennem specifikke bilaterale aftaler blandt andet indenfor fiskeri, handel og forskning. EU er Færøernes største handelspartner, og Færøerne er en del af EU’s politik for Arktis.
Den 29. august 2026 skal islændingene stemme om, hvorvidt Island skal genoptage de formelle tiltrædelsesforhandlinger med EU som ellers blev sat i bero i 2013 og skrinlagt i 2015 efter, at de i sommeren 2009 søgte om optagelse som konsekvens af finanskrisen. Det er den geopolitiske uro der har fået spørgsmålet til at dukke op igen.
Kom til oplæg og debat, hvor vi sætter fokus på de nordiske landes historie og forhold til EU – og samarbejdet mellem EU og landene.
Vi vil bl.a. debattere:
- Vil EU få flere nordiske medlemmer i de kommende år?
- Kan et styrket nordisk sikkerhedssamarbejde bidrage til sikkerheden på tværs af hele Europa?
- Hvad er EU’s interesser i de nordiske lande – og de nordiske landes interesser i EU?
- Hvordan forholder EU sig til den anspændte situation i Arktis?
Oplægsholdere offentliggøres snarest.
I forbindelse med mødet kan du købe DEO’s nye bog om emnet for kr. 50. DEO-medlemmer får tilsendt bogen direkte forud for mødet.
