Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Dyre middage, VIP-billetter til fodbold, gratis smartphones og rejser. I foråret 2025 blev EU-Parlamentet endnu en gang ramt af en sag om mistænkt ulovlig påvirkning af politikere – denne gang med den kinesiske teknologivirksomhed Huawei i centrum. Det skete blot få år efter, at belgisk politi fandt over 1,5 millioner euro i kontanter hos nuværende og tidligere medlemmer af EU-Parlamentet og deres omgangskreds.
Reaktionen fra Transparency International var usædvanlig skarp. Organisationen skrev, at EU-Parlamentet ikke havde lært lektien efter sine tidligere korruptionsskandaler. Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvis EU’s regler for gennemsigtighed stadig ikke kan forhindre nye skandaler, hvor godt virker de så egentlig?
EU har nemlig noget, Danmark ikke har: et fælles lobbyregister. Formålet er at gøre det mere transparent, hvem politikere og embedsfolk mødes med. Organisationer, virksomheder, tænketanke, fagforeninger og konsulentfirmaer, der ønsker at påvirke EU’s politik, skal registrere sig. De skal blandt andet oplyse, hvem de repræsenterer, hvilke politiske områder de arbejder med, og hvor mange ressourcer de bruger på lobbyarbejde. Samtidig offentliggør kommissærer, parlamentarikere og deres nærmeste medarbejdere en stor del af deres møder med lobbyister.
I Danmark findes der ikke noget tilsvarende register. Her er det som udgangspunkt ikke muligt at få et samlet overblik over, hvilke organisationer, virksomheder eller konsulenter der har haft møder med ministre eller været med til at påvirke et lovforslag. Det står i skærende kontrast til Magtudredningens skøn om, at der gennem de seneste 15 år kan være sket en tidobling af lobbyister i Danmark og en tilsvarende stigning i de hemmelige møder.
Derfor spørger vi på debatmødet: Bør Danmark indføre et lobbyregister efter europæisk forbillede?
EU’s erfaringer giver ikke noget enkelt svar. Transparency International peger på, at der stadig er store huller i reglerne. Mange møder bliver aldrig registreret, og det kan være svært at se, hvilke interesser der faktisk har sat deres præg på et lovforslag. Organisationen foreslår derfor blandt andet mere åbenhed om møder med beslutningstagere og et såkaldt lovgivningsaftryk, der viser, hvilke organisationer og virksomheder der har været med til at påvirke en lov, inden den bliver vedtaget.
Spørgsmålet er derfor større end et register. Er det nok at registrere, hvem der mødes med politikerne? Eller bør borgerne også kunne se, hvem der har haft indflydelse på den lovgivning, der bliver vedtaget? Og hvis EU stadig kæmper med nye sager om skjult politisk indflydelse, er et lobbyregister så den rigtige løsning – eller kun en del af den?
På debatmødet ser vi nærmere på erfaringerne fra EU og spørger, hvad Danmark kan lære af dem.
Vi vil dykke ned i debatspørgsmål som:
- Har EU’s lobbyregister gjort politik mere gennemsigtig?
- Skal Danmark indføre et lobbyregister?
- Er åbenhed om møder nok – eller bør man også kunne se, hvem der har påvirket en lov?
- Hvem har lettest ved at få adgang til beslutningstagerne?
- Hvordan styrker man borgernes tillid til de politiske beslutninger?
Oplægsholdere:
Wiebke Marie Junk er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun forsker i interesseorganisationer, lobbyisme og politisk repræsentation og modtog Tietgenprisen 2026 for sin forskning i organiserede interessers rolle i demokratiet.
Kenneth Haar er researcher ved Corporate Europe Observatory (CEO). Han har i mere end 20 år undersøgt virksomheders lobbyisme og magt i EU og er en markant kritiker af den manglende gennemsigtighed i EU’s beslutningsprocesser.
Christian Ougaard er bestyrelsesmedlem i Transparency International Danmark. Teamleder i Miljøministeriet og ekstern lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet.
Moderator: Kasper Tonsberg Schlie, sekretariatsleder i DEO
Debatmødet arrangeres i samarbejde med Transparency International Danmark.
