Praktisk information
Startsted: Tyvelhøjvej mellem Agri og Strandkær (8400 Ebeltoft) på 56°13'34.0"N 10°33'08.4"E. Et sted uden bygning og GPS-adresse.
Skovvandringen er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig her.
Verden har siden 1990 mistet over 420 millioner hektar skov. Det svarer til 10 procent af verdens skovareal. I kampen mod klimaforandringer spiller skoven en stor rolle. Den store fældning og afbrænding af særligt tropisk skov har udledt store mængder CO2 til atmosfæren, og den globale afskovning står for omkring 11 procent af de globale CO2-udledninger.
Afskovningen øges også i takt med omstillingen til vedvarende energi. I Danmark bliver kul i hastigt tempo erstattet med træbaseret biomasse og dansk import af træpiller og -flis til kraftvarmeværker kræver årligt et skovareal på størrelse med Fyn og Sjælland.
Konsekvenserne er også store for biodiversiteten i skovene, som 80 procent af jordens landlevende arter er afhængige af. I Danmark er skovene levested for mere end 60 procent af vores rødlistede dyre- og plantearter. For eksempel er Mols Bjerge et af fem EU Natura 2000-områder i Nationalpark Mols Bjerge, som er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper.
Med EU-Kommissionens nye EU-strategi for 2030 vil man forbedre skovenes størrelse og biodiversitet, bl.a. ved at plante mindst 3 milliarder træer inden 2030. Men strategien splitter EU-landene, hvor de lande med få træer har en stor interesse i, at EU-regler skal beskytte og bevare skovene, og de lande med store skovarealer har en mindre interesse i en fælles skovpolitik.
Hvilke konsekvenser har afskovningen for klimaet og biodiversiteten i EU? Bør træbiomasse stemples som vedvarende energikilde? Gør EU nok for at beskytte skovene?
Kom med på skovvandring i Mols Bjerge med biolog Jens Reddersen, som vil fortælle om skovens kommen og gåen i Mols Bjerge siden istiden – og hvor vi er nu. Efterfølgende vil skovekspert Anne-Sofie Sadolin Henningsen og EU-ekspert Rasmus Nørlem Sørensen lægge op til debat om EU’s nye afskovningsforordning og skovstrategi.
Skovvandring: Mols Bjerge er voldsomt præget af sidste istid. Turen starter ved et af de dybeste dødishuller og kun 1 km fra den højeste bakke Agri Bavnehøj. Kun 4 km syd for ligger et vandfyldt dødishul, Fuglsø Sø, hvor Nationalpark Mols Bjerge sammen med geologer fra Aarhus Universitet i 2017 hentede en 13 m borekerne af søsediment, der rummede 11.400 år skovhistorie i Mols Bjerge. På turen får deltagerne snapshots af skov- og landskabshistorie på Mols og hvorfor Mols Bjerge ikke egner sig til biodiversitetsskov men til lysåben blomster- og insektrig græsningsnatur.
Praktisk: Gåtur i let terræn og god vej/sti, ca. 1½ km. Tøj og fodtøj til dagens vejr. Den efterfølgende debat vil i tilfælde af dårligt vejr kunne flytte indendørs på Besøgscenter Øvre Strandkær, Strandkærvej 7, 8400 Ebeltoft, hvor der også er offentligt toilet.
Jens Reddersen
Jens Reddersen er biolog og seniorkonsulent med ansvar for biodiversitet og geologi i Nationalpark Mols Bjerge. Han er turguide på skovvandringen.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen
Anne-Sofie Sadolin Henningsen er rådgiver hos Verdens Skove og beskæftiger sig primært med EU’s skovpolitik, herunder afskovning. Hun har blandt andet arbejdet med Verdens Skoves kampagne mod EU’s handelsaftale med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay).
Rasmus Nørlem Sørensen
Rasmus Nørlem Sørensen er sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO. Han skriver og holder oplæg om alle aspekter af EU-politik. Han er redaktør af Er EU’s grønne politik helt i skoven?, hvor han også har skrevet kapitlet Hvad er perspektiverne for EU’s skovpolitik?
DEO og den grønne organisation Verdens Skove er gået sammen om at udgive bogen Er EU’s grønne politik helt i skoven?, der lanceres i sammenhæng med en stribe skovvandringer med EU-debat, der afholdes i foråret 2022. Arrangementerne er støttet af Europa-Nævnet.
