Praktisk information
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig for deltagelse. Tilmeld dig her, så vil du modtage et link inden kl. 10 samme formiddag, som det enkelte onlinemøde foregår – som du skal bruge til at logge på mødet fra din computer.
I sundhedssystemet er 15 % af de 170.000 registrerede smittede ansatte i sundhedsvæsnet – 25.000, og nogle af de frygteligste historier fra kriseforløbet har været om dødsfald i klynger på visse privatiserede plejehjem i Madrid og Barcelona. Det er også sundhedspersonalet, folk i hele landet klapper af ud af vinduerne kl. 20 hver dag.
Hvad er situationen lige nu i Europas corona-epicenter? Hvad sker der med moralen, når man lukker Europas mest sociale befolkning inde i mere end en måned? Hvordan kommer spanierne gennem hverdagen? Hvad køber spanierne, når de går i supermarkedet på deres eneste tilladte ture udenfor døren? Hvad er det politiske billede i det normalt meget politisk splittede Spanien? Hvordan opfatter spanierne den sparsomme solidaritet mellem nord og syd i EU? Og hvad er regeringschefen Pedro Sanchez’ position i de ophedede diskussioner med de andre EU-lande?
Deltag fra computeren, når DEO’s rejsechef Michael Birkkjær Lauritsen, historiker med speciale i EU, debatterer live fra sit hjem i Spanien.
Husk selv kaffe!