• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Medlemsmøder
  • Om DEO
  • Kontakt os
Debat

Skal EU afskaffe vetoretten på forsvarsområdet?

  • Debatmøde
  • Dato: tirsdag den 10. november 2026
  • Tid: 12:30 - 14:00
  • Sted: Esbjerg

Krig i Europa og usikre alliancer har ført til mere samarbejde omkring sikkerhed og forsvar i EU. Men ikke alle medlemslande er lige begejstrede for udviklingen. Skal EU vokse sig større som sikkerhedspolitisk aktør og måske endda afskaffe vetoretten?

Esbjerg 2 1620x1080
Praktisk information
Dato og tid:tirsdag den 10. november 2026
Kl. 12:30 - 14:00
Adresse:SDU Esbjerg (lounge 81)
Degnevej 14
6705 Esbjerg
Deltagelse:

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig nederst på siden.

Tilmelding

19. juni 2026 by Tina Mensel

De seneste års udvikling med krig på det europæiske kontinent, Kinas voksende indflydelse og Trumps uforudsigelighed har fået EU’s medlemslande til at gentænke deres sikkerhedspolitiske rolle. Kriserne har fået de fleste medlemslande til at finde fælles fodslag, men der er langt fra enighed om kursen. Enstemmighed er en grundlæggende forudsætning for at kunne føre udenrigspolitik i EU, da alle lande har vetoret.   

En Eurobarometer-undersøgelse fra 2025 viser, at 66 procent af EU-borgerne ønsker, at EU skal spille en større rolle i at beskytte dem mod globale kriser, og fra 2021-2024 steg medlemslandenes forsvarsudgifter med over 30 procent. Det er dog ikke alle medlemslande som er lige begejstrede for udviklingen af fælles planer om øget sikkerhed og forsvar i EU. Malta, Irland og Spanien er mere tilbageholdende i forhold til fælles oprustning, Ungarn og Slovakiet er uenige i den kurs, EU har overfor Rusland, mens de nordiske lande, de baltiske lande, Frankrig og Polen skubber mest på for et tættere samarbejde for, at EU kan stå på egne ben på området. 

Lige nu skal der være enstemmighed blandt EU’s medlemslande – og de har dermed vetoret – når de skal beslutte noget på forsvars- og udenrigsområdet i EU. Det vil sige, at forsvars- og sikkerhedsområdet er hvert lands eget ansvarsområde.  

Flere lande ser vetoretten som et problem og ønsker i stedet at indføre kvalificeret flertal på området, da det er svært at vedtage nye – og hurtigere – beslutninger og retningslinjer på området. Lande som Tyskland og Frankrig ønsker, at vetoretten skal afskaffes, hvorimod man i Danmark og andre lande ser vetoretten som en demokratisk nødvendighed, og at hvert land skal bevare suverænitet på området. 

EU har allerede indført en række initiativer for at kunne hjælpe medlemslandene hen mod at kunne forsvare sig selv i 2030. Det er for eksempel initiativer som øget støtte til forsvarsinvesteringer, forenklede regler for våbenproduktion, øget fokus på cyber- og grænsesikkerhed og lettere transport af tropper og udstyr på tværs af Europa – et slags militært Schengenområde.  

Kom til oplæg og debat, hvor vi sætter fokus det sikkerheds- og forsvarspolitiske samararbejde i EU – og på medlemslandenes forskellige tilgange til den udvikling, som vi ser på området.  

  • Kan EU udvikle en selvstændig sikkerheds- og forsvarspolitik, eller vil man fortsat være afhængig af, hvem der er præsident i USA?  
  • Skal EU vokse sig større som sikkerhedspolitisk aktør eller skal man holde fast i samarbejdets oprindelige grundlag som et politisk og økonomisk samarbejde? 
  • Hvorfor er det i EU svært at træffe sikkerhedspolitiske beslutninger?  
  • Vil et øget fælles samarbejde om forsvar og sikkerhed begrænse den nationale selvbestemmelse på området? 
  • Skal vi afskaffe reglen om, at alle EU-landene skal være enige, før man kan vedtage sanktioner eller støtte lande militært?  

Oplægsholder:

Jacob Öberg blev ansat som professor i EU-ret ved Juridisk Institut på SDU i februar 2023 og har siden da sideløbende været gæsteprofessor i EU-ret ved Örebro Universitet og medlem (i personlig egenskab) af Europa-Kommissionens ekspertgruppe om EU’s strafferetspolitik. Öberg er også viceinstitutleder for forskning på Juridisk Institut. Hans primære forskningsområder omfatter EU-forfatningsret, EU-strafferet og teorier om EU-integration, og han har publiceret omfattende i forende tidsskrifter som European Law Review, European Constitutional Law Review og European Law Journal.

Johan Gröne Christensen er tidligere forskningsassistent på Center for Militære Studier og nuværende PhD-kandidat på Aarhus Universitet. Hans forskning undersøger hvordan hybrid krigsførelse, dronekrig og cyberkrig påvirker både slagmarken og international politik på et globalt plan, og hvordan åbne samfund kan ruste sig til at imødekomme de mange nye trusler det 21. århundrede bringer. Hans nuværende ph.d.-projekt fokuserer specifikt på hvordan ‘frontlinjestaterne’ Israel, Ukraine og Taiwan producerer nye praksisser og modeller for hybrid krigsførelse, som andre åbne samfund i Vesten kan (men ikke nødvendigvis bør) tage ved lære af.

Jaume Castan Pinos er lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet (SDU) og gæstelektor ved Sciences Po Strasbourg. Han er i øjeblikket leder af sektionen for ”International og Regional Politik” på SDU. Hans forskningsinteresser omfatter politisk vold, territoriale konflikter og grænsers mangefacetterede betydning. Han er medforfatter til Lawfare: New Trajectories in Law (Routledge, 2023) og forfatter til An Intimate Relationship: Non-State Armed Actors and Statehood (De Gruyter, 2024). 

Moderator: Helena Juric, projektleder i DEO.

Skrevet i: Ikke-kategoriseret

Tilmelding

Deltager 1

Deltager 2

Deltager 3

Læs mere om de oplysninger du giver til DEO
Læs om medlemsskab af DEO og fordele

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2026 · Log ind

  • Tilmelding
Scroll Up