• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Medlemsmøder
  • Om DEO
  • Kontakt os
Debat

Spansk valg: Vil boligkrisen rykke Europa mod højre?

  • Online debat
  • Dato: torsdag den 26. november 2026
  • Tid: 11:00 - 12:00
  • Sted: Zoom

En 87-årig kvindes udsættelse fra sit hjem udløste protester og en politisk kædereaktion, der endte med et nyvalg. Nu kæmper socialdemokraten Pedro Sánchez for at beholde magten, mens de konservative og det yderste højre står stærkt. Hvad står på spil for Spanien og Europa?

Michael 2 1620x1080
Praktisk information
Dato og tid:torsdag den 26. november 2026
Kl. 11:00 - 12:00
Adresse:Online på Zoom
Deltagelse:

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmelding

27. oktober 2026 by Dorte

Da 87-årige Maricarmen Abascal i september blev sat ud af sin lejlighed i Madrid efter omkring 70 år, blev hun et symbol på Spaniens boligkrise. Sagen udløste protester og skærpede presset på regeringen for at beskytte landets lejere. 

Regeringen svarede med to boligpakker, der blandt andet skulle begrænse huslejestigninger, forlænge lejekontrakter og beskytte udsatte borgere mod udsættelse. Men den 2. oktober stemte blandt andre de konservative i Partido Popular, det yderste højreparti Vox, det baskiske parti PNV og det catalanske parti Junts pakkerne ned. Tre dage senere udskrev socialdemokratiske Pedro Sánchez valg til den 29. november. Maricarmen døde for øvrigt få dage efter, den 7. oktober, på hospitalet, hvor hun efter udsættelsen var blevet indlagt for udmattelse, svær angst og skrøbeligt helbred. 

Dermed er boligen blevet en central kampplads i et valg præget af dybe politiske skel. Sánchez går til valg på regeringens sociale og økonomiske resultater, mens modstanderne angriber korruptionssager omkring socialdemokratiet (PSOE) og kræver et opgør med hans politiske kurs. De konservative står til at kunne overtage regeringsmagten, men bliver i givet fald afhængige af Vox. Samtidig risikerer en splittet venstrefløj at miste afgørende mandater. 

Valget rækker også ud over Spaniens grænser. Sánchez har markeret sig med skarp kritik af USA og Israel, en tøvende tilgang til oprustning indenfor NATO og en mere liberal/humanistisk tilgang til migration end blandt de fleste partnerlande. Et magtskifte vil derfor ændre Spaniens stemme i EU og den politiske balance i både Europa og NATO. 

Kom med, når DEO inviterer til onlinebriefing med Michael B. Lauritsen. Tre dage før valget gennemgår han valgkampens vigtigste stridspunkter og giver sit bud på de mulige flertal og konsekvenserne for Spanien og EU. 

Vi sætter blandt andet fokus på: 

  • Boligkrisen og hvorvidt den kan sikre Sánchez fornyet opbakning 
  • Hvorfor Vox står så stærkt, og hvad partiet vil kræve for at støtte en konservativ regering 
  • Hvor dyr splittelsen på venstrefløjen kan blive, og hvilke flertal der er mulige efter valget 
  • Hvad et magtskifte vil betyde for Spaniens rolle i EU og Europas kurs ift. migration, klima og udenrigspolitik.

Om oplægsholderen
Michael B. Lauritsen er cand.mag. i historie og Europastudier og har siden 2019 været bosat i Galicien i Spanien. Han har rejst indgående i landet, blandt andet som rejseleder, og har et stort netværk blandt spanske græsrødder og organisationer. Herfra følger han spansk politik og samfundsliv på tæt hold.  

Moderator: Kasper Tonsberg Schlie, sekretariatsleder 

Skrevet i: Ikke-kategoriseret Tags: boligkrise, debatmøder, DEO, Europa, Sanchez, Spanien, Valg

Tilmelding

Deltager 1

Deltager 2

Deltager 3

Læs mere om de oplysninger du giver til DEO
Læs om medlemsskab af DEO og fordele

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2026 · Log ind

  • Tilmelding
Scroll Up