Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Amerikanerne har været ved stemmeurnerne til midtvejsvalget den 3. november, hvilket også var det første nationale valg siden præsidentvalget i 2024. Siden da har forholdet mellem USA og EU været særdeles udfordret. Trumps uforudsigelighed har skabt dybe panderynker i Bruxelles, men også bidraget til en mere samlet udenrigspolitisk stemme på tværs af medlemslandene. EU er sågar begyndt at planlægge mere strategisk efter en fremtid, hvor man er mindre afhængig af USA.
Hele Repræsentanternes Hus og cirka en tredjedel af Senatet har været på valg. Begge kamre udgør tilsammen Kongressen, som er den lovgivende magt i USA. Repræsentanternes Hus repræsenterer befolkningen gennem 435 medlemmer, mens Senatet repræsenterer delstaterne med i alt 100 senatorer, to fra hver delstat.
Begge kamre kan fremsætte, behandle, blokere og vedtage lovforslag og har dermed også indflydelse på USA’s udenrigspolitik gennem lovgivning og økonomiske bevillinger. Kongressen kan f.eks. begrænse Trumps handlemuligheder ved at afvise nye bevillinger til militær støtte eller vedtage lovgivning, der lægger bånd på hans udenrigspolitik. Repræsentanternes Hus har desuden beføjelser til at rejse rigsretssager og til at fremsætte lovforslag om offentlige indtægter. Senatet skal bl.a. godkende vigtige præsidentudnævnelser, herunder ambassadører, og formelle internationale traktater samt afgøre rigsretssager. Derfor gør det en stor fordel for en siddende præsident at have flertal i begge Kongressens kamre, da det gør det lettere at gennemføre en bestemt politisk dagsorden.
I de første knap to år af Trumps anden præsidentperiode har Republikanerne haft flertal i begge Kongressens kamre. Det kan dog ændre sig efter midtvejsvalget, hvor Republikanerne enten kan fastholde deres flertal eller miste kontrollen over det ene eller begge kamre til Demokraterne.
Inden Trumps indtræden i amerikansk politik, har alliancen med Europa været nogenlunde stabil uanset om Republikanerne eller Demokraterne sad på magten. Men MAGA-bevægelsen med Trump i spidsen, har siden defineret den republikanske holdning til EU som mere kritisk. Et potentielt Demokratisk flertal i kongressen kan lægge en dæmper på den konfrontatoriske udenrigs- og handelspolitik som er ført under Trump, sammenlignet med for eksempel den seneste demokratiske administration. Det gælder blandt andet områder som told, NATO og klimaforpligtigelser.
Vi stiller blandt andet følgende spørgsmål:
- Vil en valgsejr til Demokraterne påvirke EU’s planer om strategisk autonomi?
- Vil EU håndtere Trump på en ny måde, hvis Demokraterne får mere magt i Kongressen?
- Hvordan vil sikkerhedspolitikken blive påvirket af et magtskifte i Kongressen – herunder støtten til Ukraine?
Oplægsholdere:
Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i europæisk integration, EU’s institutioner og vælgeradfærd. Derudover har han ekspertise inden for amerikansk politik, herunder amerikanske valg og USA’s udenrigspolitik.
Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han blandt andet forsker i USA’s udenrigspolitik og transatlantiske relationer. Han følger amerikansk indenrigspolitik tæt, hvor han særligt holder øje med valgkampe.
Moderatorer:
Frederik Green Sørensen, kandidatstuderende i statskundskab ved Aarhus Universitet og praktikant hos DEO.
Marlene Wiberg, uddannet cand.scient.adm. i Politik og Forvaltning fra Roskilde Universitet og virksomhedspraktikant i DEO.
