
Praktisk information
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
EP-valget nærmer sig med hastige skridt. Det er med andre ord tid til for alvor at diskutere EU, tage stilling til hvilken retning det europæiske samarbejde skal udvikle sig i, og hvordan de store udfordringer skal løses. Uanset om vi taler klimakrise, arbejdsmarked, krig eller udvidelser, har EU meget at skulle have sagt for os allesammen.
EU har direkte indflydelse på mange af de definerende vilkår for vores arbejdsliv og privatliv. Det handler om alt fra arbejdskraft, grøn omstilling, udvidelser af EU, arbejdsmiljø, social dumping, ligestilling og vores danske model.
Derfor sætter 3F og DEO fokus på, hvordan det europæiske fællesskab kan blive mere fair. Fair for borgerne, fair for virksomhederne – og selvfølgelig – fair for de mere end 200 millioner lønmodtagere.
På en række valgmøder landet over spørger vi EP-kandidaterne, hvordan EU kan blive mere retfærdigt, respektfuldt og bæredygtigt. Hvordan vi kan sikre, at den frie bevægelighed er fair, at den grønne omstilling gavner alle, at den danske model respekteres i EU og at EU’s kommende udvidelser sker forsvarligt.
Panelet af EP-kandidater (øvrige kandidater offentliggøres løbende):
- Christel Schaldemose – Socialdemokratiet
- Carsten Kissmeyer – Venstre
- Laurs Nørlund – Moderaterne
- Torsten Ringgaard – Enhedslisten
- Magnus Ulf Flensborg – SF
- Kim Pagels – Radikale Venstre
- Petar Socevic – Alternativet
- Michael Nedersøe – Dansk Folkeparti
Valgmødet arrangeres i et samarbejde mellem DEO, 3F Horsens & Omegn og DSV – Global Transport & Logistics.
Arrangementet har modtaget støtte fra Europa-Nævnet og Europa-Parlamentet i Danmark.