Kroatien ansøgte officielt om EU-medlemskab i 2003. Ti år senere, i 2013, blev landet EU-medlems, og endnu ti år senere, indtrådte landet d. 1. januar i år i Schengen og eurosamarbejde. Alt det giver et klart indtryk af, at det kun er gået stærkt fremad for Kroatien, men kigger man nærmere på situation i landet, så er tingene ikke gået så ligetil.
Ser man på mediefriheden og civilsamfundet, så tyder meget på, at situation faktisk blev forbedret mest, mens Kroatien forhandlede om optagelse til EU. Siden optagelsen er situation faktisk enten stagneret eller på nogle punkter endda forværret. Problem med mediefriheden hænger især sammen den store indflydelse, som de politiske og økonomiske eliter i landet har på de store stats- og privatejede medier. Her dominerer selvcensur og mangel på kritisk skrivning. Så på trods af at medierne er frie i Kroatien, og der ikke er noget officielt censur eller meldinger om trusler mod journalister, forbliver det store flertal af kroatiske journalister oftest ukritiske i deres dækning. Det er et stort demokratisk problem.
Endnu værre er det, at man ser samme udvikling i forhold til civilsamfundets tilstand i landet. Kroatien har siden 1990 haft stærkt og dynamisk civilsamfund, men de seneste år har man oplevet, at civilsamfundsorganisationerne er blevet mere og mere projektorienterede i deres arbejde. Det går udover den aktivisme og det civile engagement, der er nødvendig for sikre at demokratiet fungerer i det lille Balkan-land. Situation forværres yderliggere af, at mange af de nye NGO’er, der er blevet etableret i de seneste år, har en stærk højre-konservativ agenda. I stedet for at værne om demokratiet og være kritiske overfor de politiske eliter og statsinstitutionernes arbejde, er disse NGO’er tæt forbundne med den national-konservative regering, der har været ved magten siden 2016. Det giver dem en fordel i forhold til fordelingen af fondsmidler og sikrer samtidig kontrakter med statsinstitutionerne.
Heldigvis er det langtfra flertallet af kroatiske civilsamfundsorganisationer, der arbejder på denne måde. Flertallet af NGO’erne i Kroatien drives stadig af aktivister og fagfolk, der kæmper for et bedre samfund, og som ikke tøver med at kritisere de politiske og økonomiske eliter, statsinstitutioner og medier.
Vi i DEO har været heldige at have to af disse organisationer som gæster på vores online-rejse til Kroatien d. 11. januar 2023. Korte videointerviews med de to repræsentanter fra organisationerne kan ses nedenfor:
Kristijan Kovačić fra organisationen CROSOL fortæller om EU’s positive rolle for styrkelsen af retssikkerheden og civilsamfundet under optagelsesforhandlingerne: https://www.youtube.com/watch?v=ATZGrxPSwrw
Enes Čerimagić fra organisationen Zelena akcija giver en status på den grønne omstilling og mediefriheden i Kroatien: https://www.youtube.com/watch?v=ZtFvTJenbqw
