Riga, 22. maj 2015. EU-topmøde. På scenen står EU-rådsformand Donald Tusk og Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og tager imod EU’s stats- og regeringschefer. Pludselig udbryder Juncker: “The dictator is coming!“
Ind fra venstre kommer Ungarns premierminister Viktor Orbán. Juncker hilser ham med et “Dictator!”, et håndtryk og et klask på kinden, der måske kan tolkes som en meget mild lussing.
På klippet (som man kan se her: The Dictator) er Orbán ikke glad. Hvad han svarer, kan vi ikke høre. Men han holder med en hånd Juncker lidt væk og vender i stedet ansigtet mod Donald Tusk.
Det var heller ikke sandt. I maj 2015 var Viktor Orbán ikke diktator. Men man skal passe på, hvad man siger. Folk kunne få gode ideer.
Viktor Orbáns nye Bemyndigelseslov
Ved midnat natten mellem den 30. og 31. marts 2020 er Viktor Orbáns nye Bemyndigelseslov trådt i kraft. Navnet er det samme som den lov, Hitler fik vedtaget i marts 1933; den lov, der satte parlamentet ud af kraft. Begge love krævede 2/3 flertal i parlamentet. Begge love fik det.
I følge den nye lov, der lanceres som regeringens nødvendige og ansvarlige svar på corona-udfordringen, skal Orbán kunne styre pr. dekret. Hans nye love skal kunne trumfe tidligere love. Parlamentet skal sendes hjem og blot informeres om hans nye tiltag. Valg og folkeafstemninger er aflyst. Domstolene er sendt hjem, på nær Forfatningsdomstolen (men Orban har ændret forfatningen syv gange siden 2012, så den må vel efterhånden flugte hans ønsker). Der er indført to nye forbrydelser, der kan give op til fem års fængsel: hvis man bryder en karantæne. Eller hvis man spreder misinformation.
Lovteksten siger:
“Enhver, der offentligt udtaler eller spreder erklæringer, der vides at være falske, eller udsagn, der fordrejer kendsgerninger, skal straffes med fængsel mellem 1 og 5 år, hvis det gøres på en måde, der kan hindre eller afspore effektiviteten af indsatsen.”
“Indsatsen” refererer selvfølgelig til regeringens corona-relaterede indsatser eller mangel på samme. Oppositionen og andre kritikere mener, den brede formulering i stedet er en blanko-check til at undertrykke og fængsle kritikere, eventuelt fra den uafhængige presse, der måtte være tilbage i Ungarn. Ifølge Reporters Without Borders’ indeks over pressefrihed, Press Freedom Index, var Ungarn i 2019 (seneste tal) nummer 87 ud af verdens 180 lande. Det er efter lande som Botswana (nr 44), Niger (nr 66) og El Salvador (nr. 81).
Regeringen bestemmer, hvad der er “falske erklæringer”. Der er ingen udløbsdato på loven. Den gælder, til regeringen mener, krisen er overstået. Det kræver et 2/3 flertal i parlamentet samt præsidentens underskrift at få ophævet loven.
Den undtagelsestilstand, Orbán indførte i forbindelse med flygtningekrisen i 2015, er stadig i kraft. Den er blevet forlænget i parlamentet hvert halve år.
Orbán fremlagde lovforslaget fredag den 20. marts. Det kom til haste-afstemning mandag den 23. En så hurtig vedtagelse ville kræve 4/5 flertal i parlamentet. En samlet opposition var imod, så lovforslaget faldt. Dagen efter var Fidesz og regeringen hurtig til at give oppositionen skylden for forsinkelsen af indsatsen mod den farlige epidemi.
Mandag den 30. var forslaget igen til afstemning, denne gang uden hasteklausul. Derfor var 2/3 flertal nok, hvilket nøjagtig er, hvad regeringen kan mønstre. Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 138 for og 53 imod kort efter klokken 15. Derefter underskrev parlamentsformanden og præsidenten lynhurtigt loven, der trådte i kraft ved midnat.
Et autokrati uden bindestreg
Mere end 100.000 ungarere, FN, OSCE, og Europarådet har protesteret mod loven. EU-Parlamentets borgerretsudvalg har opfordret Kommissionen til at handle, da loven strider mod EU’s grundlæggende værdier om demokrati og retsstat. EU’s retskommissær, Didier Reynders, har udtalt til netmediet Politico (se artiklen her: Kommissionen holder øje), at Kommissionen følger nødretsprocedurerne i alle EU-medlemsstaterne, men “vi er måske mere opmærksomme i visse medlemsstater, hvor der somme tider er forskellige bekymringer om situationen i forhold til retsstaten”.
Daniel Hegedüs, der forsker i populisme og demokratiets tilbagegang i Øst- og Centraleuropa ved German Marshall Fund i Berlin, kalder den nye lov en “alvorlig autoritær magtovertagelse,” der ændrer Ungarns system fra et “konkurrence-autokrati til et autokrati uden bindestreg“). Når valgene er aflyst, er der jo heller ingen formel konkurrence om magten.
Eliot L. Engel, formand for den amerikanske udenrigskomité under repræsentanternes Hus, er politiker og ikke forsker, og derfor endnu mere klar i spyttet. I en pressemeddelelse mandag skriver han, at loven tillader Orbán at “styre pr dekret som en diktator,” samt at loven “cementerer hans position som den ubestridelige leder af et u-demokratisk Ungarn.“
Dermed er ungarerne nu alene hjemme med Viktor Orbán, der ikke har meget at tilbyde med hensyn til sundhedssystem eller økonomiske hjælpepakker, men til gengæld har bugnende hylder med fortællingen om en stærk mand.
Måske Juncker ville ønske at justere sit udsagn fra 2015: Måske diktatoren ikke kommer. Måske han er kommet.
Lyt med!
Indslaget med Vibe Termansen, fra DR P1 Orientering, mandag den 30. marts 2020 .
