Søndag aften var det ikke blot fransk skæbnetime, men også skæbnetime for det europæiske fællesskab, da anden runde af det franske præsidentvalg skulle afgøres. De to kandidater Marine Le Pen og Emmanuel Macron repræsenterer to vidt forskellige visioner for både Frankrig og EU. Le Pen er stærkt kritisk overfor EU og ønsker at begrænse det europæiske samarbejde, hvorimod Macron er fortaler for mere samarbejde på tværs af EU’s medlemslande. Men selvom Le Pen ved dette valg dæmpede sin kritik af EU og i høj grad fokuserede på sociale mærkesager, er der dog ingen tvivl om, at det ville have haft store konsekvenser for EU-samarbejdet, hvis hun var blevet valgt.
Præsidentvalget ligger på et tidspunkt, hvor Frankrig påtager sig lederrollen i EU, både formelt i kraft af formandskabet, men også uformelt, da Macron flere gange har forsøgt at skabe dialog med den russiske præsident Vladimir Putin. På et tidspunkt hvor sikkerheds- og forsvarspolitikken er central, er det også Macron, der er primus motor for styrkelsen af EU’s forsvar og dets strategiske autonomi. Macron har efter særligt Angela Merkels afsked påtaget sig rollen som EU’s politiske leder i en tid, hvor bl.a. sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske invasion af Ukraine er blevet centralt i den europæiske såvel som danske offentlighed. I den sammenhæng er Macron en varm fortaler for en yderligere udvikling af samarbejdet, hvilket blandt andet betyder en styrket fælles koordinering af forsvaret mellem landene. Valget blev derfor fulgt med stor interesse fra EU og de europæiske lande.
Macron vinder trods lav opbakning
Det blev spået til at blive tæt, og selvom Macron var favorit, var der også en forventning om, at Le Pen kunne komme til at overraske. Med 58,5 procent af stemmerne vandt Macron dog komfortabelt og med en større margin, end det faktisk blev forventet. Men det høje procenttal er givetvis ikke repræsentativt for en lige så stor opbakning, da Macron i valgets anden runde også har trukket et stort antal politiske “bævere” til sig – det vil sige franskmænd, hvis stemme ikke udtrykker opbakning til hans politik, men derimod ønsker at bygge en dæmning imod den højrenationale kandidat Le Pen.
Med den lave valgdeltagelse på 72 procent og Le Pens vælgere i valgets anden runde er det også en kendsgerning, at hele 62 procent af den franske befolkning faktisk ikke har villet stemme på Macron. Selvom Macron hermed bliver den første præsident til at blive genvalgt siden Jacques Chirac, er hans folkelige mandat faktisk langt skrøbeligere, end hvad tallene fra i søndags umiddelbart viser. Frankrig står splittet i tre mellem Macron, Le Pen og socialisten Jean-Luc Mélenchon, der formåede at få næsten lige så mange stemmer som Le Pen i første runde. Parlamentsvalget til sommer vil, den franske præsidents store beføjelser til trods, som Mélenchon beskrev, blive “præsidentvalgets 3. runde”. Her vil det vise sig, hvor udfordrende det vil blive for Macron at gennemføre sin politik de næste 5 år.
Et lettelsens suk i flere EU-lande
Dog er det sikkert, at pro-europæiske ledere som Tysklands Olaf Scholz og Italiens Mario Draghi drog et lettelsens suk. Genvalget af Macron vil betyde stabilitet og kontinuitet i EU. I dansk regi er genvalget af Macron også vigtigt, idet han som nævnt er en af de centrale fortalere for styrkelsen af den strategiske autonomi i Europa og dermed en af de ansvarlige for den retning udviklingen af det europæiske forsvarssamarbejde vil bevæge sig i. Derfor havde valget også stor betydning for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, som vi danskere skal tage stilling til d. 1. juni.
Ønsker du at blive klogere på dette – samt hvad Macron har af planer med EU og forsvaret, anbefaler vi varmt, at du kigger forbi til en af de mange debatter, der ligger rundt omkring i landet. Tilmeld dig på www.deo.dk/debat/
