Der er meget på spil for Georgiens fremtidige forhold til EU, når EU-landene inden årets afslutning skal beslutte, hvorvidt man vil tildele Georgien kandidatstatus.
Den 8. november 2023 valgte EU-Kommissionen at give en anbefaling til EU-landene. Og anbefalingen går på, at Georgien skal tildeles EU kandidatstatus. Udadtil kan det se ud som en nem beslutning, eftersom Ukraine, Moldova og Bosnien-Hercegovina alle fik tildelt kandidatstatus i 2022.
Valget har dog ikke været så ligetil, og et nej kan få store konsekvenser for Georgien og landets befolkning, hvoraf et stort flertal længe har været tilhænger af EU-medlemskab.
Regeringen står mellem EU og Rusland
Selvom den georgiske befolkning er meget pro-europæisk, så bliver deres holdninger ikke nødvendigvis afspejlet i den georgiske regering.
Regeringen har nemlig bevæget sig længere og længere væk fra EU og har især siden krigen i Ukraine forsøgt at stå mellem EU og Rusland. Det har ført til, at Georgiens forhold til EU er blevet forværret.
Udover at balancere mellem EU og Rusland har den nuværende georgiske regering systematisk og langsomt forsøgt at overtage statsapparatet. Det sker bl.a. ved, at personer, som er tætte på regeringen og den uofficielle leder af landet, Bidzina Ivanishvili, bliver udpeget til højtstående poster overalt i staten. Dette kan også beskrives som ”state capture”.
Josep Borrell, som er EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, fremhævede netop vigtigheden af regeringens rolle ved et formelt besøg i Georgien tilbage i september 2023. Her understregede han, at den georgiske regering var nødt til at arbejde sig mere mod EU ved at implementere nogle af de reformkrav, som EU har stillet dem, hvis der skulle være udsigt til kandidatstatus.
Den formelle proces fungerer på den måde, at Kommissionen kommer med en anbefaling. Men herefter er det op til alle medlemslandene i EU, at afgøre, om Georgien officielt får tildelt kandidatstatus. Det sker i december, og afgørelsen skal være enstemmig.
Udvidelsespolitik er rykket længere op på EU’s agenda
Udvidelsen af EU er noget, som har stået på længe, og det har altid været EU’s målsætning, at unionen på et tidspunkt skulle udvides. Alligevel er udvidelsespolitik noget, som har fyldt mere og mere på EU’s agenda de seneste to år, hvor Georgien også er blevet et relevant emne, siden landet ansøgte om EU-medlemskab i marts 2022.
Flere forskere og analytikere har peget på, at man fra EU’s side af havde glemt nabolandene mod øst, eftersom der var opstået en udvidelsestræthed. Det er dog i høj grad i kølvandet på krigen i Ukraine, hvor EU har fået øjnene op for, at det kan få store konsekvenser, hvis ikke man begynder at prioritere spørgsmålet om udvidelse mere. Et land som Georgien kan meget nemt risikere at danne alliancer med Rusland, netop fordi landet hverken er medlem af EU eller NATO. Og samtidig stadig er delvist besat af Rusland.
Kandidatstatus som et strategisk dilemma
EU-Kommissionens anbefaling om at give Georgien kandidatstatus kan ses som et positivt tegn for den meget pro-europæiske befolkning. Men beslutningen har været kontroversiel og kan ifølge Anna Kuchenbecker, som er senior direktør i tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), ses som et strategisk dilemma.
På den ene side viser Kommissionens anbefaling, at man støtter landet og står som den primære samarbejdspartner. På den anden side så giver denne anbefaling den nuværende regering i Georgien mulighed for at bruge anbefalingen i valgkampen til landets parlamentsvalg i 2024.
Dette kan være problematisk, eftersom den nuværende regering gradvist har fået et værre og værre forhold til EU og resten af Vesten.
Transparency International fremhæver, at Georgien enten er gået tilbage eller ikke har forbedret sig på forskellige parametre som f.eks. korruption, retsstat og de frie medier i landet, hvilket i høj grad kan tilskrives regeringens såkaldte ”state capture”.
Det har derfor været svært for EU at anbefale kandidatstatus til Georgien, da landet er forholdsvis langt fra at opnå de formelle krav og samtidig oplever en demokratisk tilbagegang.
Signaler fra EU til Moskva
EU har indtil nu opstillet 12 kriterier til Georgien, som skulle opfyldes, inden EU kunne give landet kandidatstatus.
Nogle af disse kriterier er f.eks. større mediefrihed, retsvæsnets uafhængighed og større fokus på bekæmpelsen af korruption. I juni 2023 kom EU med deres vurdering af Georgiens fremskridt på disse 12 kriterier. Ifølge EU, var tre af disse 12 kriterier helt implementeret. De tre kriterier, som ifølge EU er blevet implementeret, er udpegelsen af en uafhængig ombudsmand, øget fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder samt bekæmpelsen af vold mod kvinder, og implementering af en række domme, som er blevet stillet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Man vurderede ligeledes, at der var fremskridt på nogle af de andre områder. Dog vurderede EU også, at Georgien stadig har problemer med mediefriheden, hvor man ikke havde vist tegn på fremskridt. Ydermere vurderede EU, at Georgien også har problemer med retsvæsnets uafhængighed og bekæmpelsen af korruption i landet.
Selvom Georgien langt fra er i mål, har EU-Kommissionen alligevel anbefalet kandidatstatus. Spørgsmålet er derfor, om anbefalingen svækker EU’s troværdighed, når man vælger at tilbyde Georgien kandidatstatus, selvom landet ikke har opfyldt alle de opsatte krav. EU kan ligeledes risikere, at det sender et forkert signal til de andre lande, som også har ansøgt om medlemskab i EU.
Kommissionen ser indtil videre ud til at prioritere den direkte kommunikation til Georgien og Moskva. Med beslutningen viser Kommissionen, at EU ikke har opgivet Georgien. Og man sender samtidig et vigtigt signal til Moskva. Havde Kommissionen ikke valgt at tilbyde Georgien kandidatstatus, ville Moskva med rette kunne tolke beslutningen på den måde, at Georgien primært er russisk interesseområde.
Anbefalingen skal også ses i lyset af, at Georgien i første omgang søgte om kandidatstatus sammen med Ukraine og Moldova i 2022. Dengang var Georgien det eneste af de tre lande, som ikke fik kandidatstatus. Havde Kommissionen undladt at anbefale kandidatstatus i denne omgang, ville Georgiens befolkning sandsynligvis føle sig glemt, og EU ville risikere, at de i højere grad ville kigge mod Rusland som alternativ til EU.
Valget om tildelingen af kandidatstatus til Georgien har derfor ikke været en let beslutning for EU. Konsekvenserne af denne beslutning er naturligvis svære at forudsige, men det vil komme til at få betydning for EU og Georgiens fremtidige relation.
Samlet set virker det til, at EU har vægtet fordelene højere end ulemperne, og det er sandsynligt, at Kommissionen har følt sig nødsaget til at handle med det samme, hvis man skulle konkurrere med andre geopolitiske aktører, og samtidig sikre den høje opbakning fra den georgiske befolkning.
Det er derfor også vigtigt at huske på, at anbefalingen også er en vigtig sejr for det georgiske civilsamfund og den meget pro-europæiske befolkning i landet, som håber på at blive en del af unionen i fremtiden.
Faktaboks om Georgien
– Det samlede indbyggertal i Georgien er ca. 3,6 millioner.
– Hovedstaden i landet hedder Tbilisi, hvor der bor lidt over 1 million indbyggere.
– Georgien erklærede sin uafhængighed fra Sovjetunion d. 9. april 1991.
– Georgien ansøgte om EU medlemskab i 2022.
– Georgien grænser op til Rusland, Tyrkiet, Armenien og Aserbajdsjan.
– Georgien har en lang kristen tradition og er kendt for at være et af de tidligste kristne lande i verden. Den georgisk-ortodokse kirke er den mest udbredte kristne trosretning i landet.
