Det var Elon Musks opkøb af Twitter, der for alvor satte gang i den transatlantiske kamp om sandheden, friheden og magten over de digitale medier. Nu, to år senere, er denne kamp blevet en eksistentiel prøve for EU’s demokratiske værdier – en prøve, som unionen endnu ikke har fundet et overbevisende svar på.
Reguleringskampens modstykke
EU har i årevis forsøgt at regulere techgiganterne. Med Margrethe Vestager i spidsen har EU ført en intens kamp mod amerikansk techkapitalisme for at beskytte borgernes rettigheder, demokratiet og undgå monopoler. Den indsats kulminerede med Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA), der skulle sætte rammerne for techgiganternes ansvar. Men disse reguleringer er nu blevet mødt af en voksende modfortælling, både internt i EU og fra Silicon Valley.
Internt har Draghi-rapporten fra september været en øjenåbner: EU har, ifølge kritikerne, reguleret sin egen konkurrenceevne i stykker og skabt et behov for deregulering, hvis Europa skal kunne konkurrere med USA og Kina. Samtidig har Elon Musk og andre techmilliardærer dyrket en fortælling om, at regulering er et forsøg på at censurere folket og undertrykke ytringsfriheden. Musk har brugt sin platform, X (tidligere Twitter), til at positionere sig som en forkæmper for ubegrænset ytringsfrihed – et budskab, der resonerer langt ind i de europæiske højrenationale bevægelser.
Udviklingen i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg har skærpet konflikten. Navne som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Peter Thiel er ikke længere blot techmoguler – de er blevet centrale politiske aktører i Trumps MAGA-bevægelse. Med Trump tilbage i Det Hvide Hus er forbindelsen mellem Big Tech og den ydre højrefløj blevet en af de mest presserende udfordringer for Europa.
Højrenationale partier har efter sommerens Europa-Parlamentsvalg vundet stadig større indpas på tværs af kontinentet, og Elon Musks aktive indblanding i europæiske valgprocesser har skabt dyb bekymring. Samtidig har Mark Zuckerberg signaleret, at Meta vil tilpasse sig de nye politiske vinde i USA – en udvikling, der kan få store konsekvenser for, hvordan misinformation og politiske budskaber spredes i Europa.
En svær balancegang
DSA blev lanceret for at sikre platformsansvar og forhindre manipulation af information. Men EU står i et politisk minefelt: Hvordan kan man begrænse techgiganternes indflydelse på valg uden samtidig at skade ytringsfriheden? Hvordan kan Europa værne om egen suverænitet, når Trump står klar med toldsatser som politisk pressionsmiddel?
Thierry Breton, den afgående EU-Kommissær for det digitale marked, har været en af de skarpeste kritikere af Elon Musk og flere gange advaret om konsekvenserne af techgiganternes uregulerede magt. Han har tidligere konfronteret Musk offentligt om hans manglende kontrol med falske nyheder og annoncerede via netop X, at EU nu for første gang ville bruge DSA til at indlede en sag mod den sociale medieplatform. Spørgsmålet er, om EU med DSA og DMA overhovedet har de nødvendige redskaber til at håndhæve sine regler – især nu, hvor Washington ser modsat på sagen.
Flere europæiske politikere har på det seneste opfordret Kommissionen til at bruge DSA til at forhindre Musks indblanding i nationale valg. Men DSA er ikke skabt til hurtige reaktioner – den kræver beviser og juridiske processer, der tager måneder. Problemet er, at misinformation og ekstreme budskaber kan ændre et valgresultat på få dage. EU står derfor over for en gordisk knude: Skal man handle hurtigt og risikere at kompromittere ytringsfriheden, eller skal man følge procedurerne og risikere at tabe slaget om den offentlige opinion?
Situationen bliver yderligere kompliceret af de diplomatiske konsekvenser. Ursula von der Leyen har hidtil forsøgt at balancere mellem at stå fast på europæiske værdier og undgå en direkte konfrontation med Washington. Men med Trump tilbage i embedet er USA’s teknologiske og politiske interesser mere sammenflettede end nogensinde. EU’s reaktion på denne nye magtbalance vil være afgørende for unionens fremtid.
EU’s interne slagmark
Den europæiske bekymring for Big Techs magt er ikke ny. Men det, vi ser nu, er en udvikling, hvor techgiganterne aktivt går ind og påvirker politiske systemer. Musk har allerede demonstreret sin evne til at manipulere politiske narrativer, og hvis også Zuckerberg træder ind i arenaen, kan vi stå over for en reel kamp om Europas politiske fremtid.
Thierry Breton har allerede luftet idéen om at annullere valg ved påvist udenlandsk indblanding. Rumænien blev i 2024 et testeksempel. Her vandt den uafhængige kandidat Călin Georgescu første runde af præsidentvalget efter en valgkamp primært ført på TikTok, hvor han ifølge kritikere blev kunstigt favoriseret af platformens algoritmer. Valget blev annulleret af forfatningsdomstolen, under stærk indflydelse fra EU, pga. påstået russisk indblanding, herunder desinformation og skjult kampagnefinansiering. Beslutningen førte til massiv kritik af, at unionen underminerede Rumæniens suverænitet Det udløste protester og en politisk krise, hvor tilhængere af Georgescu hævdede, at eliten brugte udenlandsk pres til at blokere en uønsket kandidat. Sagen rejste bredere spørgsmål om EU’s rolle i medlemslandenes valgprocesser.
Annulleringen af det rumænske valg gav næring til Elon Musk og det ydre højre. Imens udtalte Thierry Breton for nylig på fransk TV, at EU ville kunne overveje lignende skridt, hvis AfD vinder februars valg i Tyskland med Musks støtte. Men her opstår et fundamentalt paradoks: I forsøget på at bekæmpe autoritære tendenser risikerer EU selv at tage skridt, der undergraver de værdier, man hævder at beskytte.
Den virkelige kamp handler ikke kun om EU mod Musk eller Europa mod USA. Den udspiller sig i hjertet af vores egne demokratier, hvor interne splittelser og paradokser gør os sårbare over for dem, der ønsker at sammenblande amerikansk udenrigspolitik med europæisk indenrigspolitik. Trump og Musk er mestre i netop dette spil. Hvis vi ikke erkender, at konflikten bor i vores egne samfund, og at Musk og Trump ikke er årsagerne men tændsatserne, risikerer vi et Europa, hvor frihed og demokrati reduceres til slagord i en kamp, vi allerede har tabt.
