• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Demokratistafetten 2020 udskydes på grund af corona

Hvert år den 5. juni, på Grundlovsdag, videregives Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet ved et arrangement fra kl. 10.00-12.00 i Vartov, Farvergade 27, København. Hvert år - men ikke i år. Grundet corona udskydes overleveringen af stafetten til den 5. juni 2021.

Af Vibe Termansen
Img 2443
Til Grundlovsmøde på Vartov med overrækkelse af Demokratistafetten

29. maj 2020 by Birgitte

Det skyldes ikke, at coronaen har bevirket, at demokratiet alle vegne nu er i så god form, at det ikke giver mening at tilskynde til demokrati-debat. Tværtimod. Men ligesom corona-sundhedskrisen har indskrænket en lang række friheder, der potentielt kan give vores demokrati langsigtede skader, har den også begrænset vores mulighed for fysisk at mødes og overdrage stafetten. 

Debatten er ikke død af den grund. I DEO har vi for eksempel flyttet en lang række debatarrangementer og undervisningsaktiviteter online i stedet, i erkendelse af, at coronakrisen ikke har givet færre, men flere, grunde til at debattere demokrati. 

Den løsning kan vi ikke benytte med overdragelsen af Demokratistafetten, da den i sin natur er fysisk. En stafet skal overdrages fra hånd til hånd, og selv hvis vi bader den i håndsprit, kan vi ikke på forsvarlig vis samle de mennesker – nemlig jer – der er en vital del af arrangementet. Vi kan heller ikke flytte overdragelsen til senere, for ligesom man ikke kan flytte juleaften, kan man heller ikke flytte Grundlovsdag.

I 2019 modtog rektor på Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm stafetten. Modtageren forpligter sig til indenfor et år at lave et projekt, der sætter fokus på demokrati og folkestyre.

Henrik Stokholm har ikke det forgangne år lavet et projekt, der sætter fokus på demokrati og folkestyre. Han har lavet mange, med mange forskellige vinkler, men alle med fokus på demokrati, inddragelse og folkestyre.  

I september gennemførte Nordisk Ministerråd og Nyborg Gymnasium for eksempel i fællesskab debatarrangementet Sådan bliver man hørt i Norden, en paneldebat om unge og demokrati i Norden, med deltagelse af blandt andet tidligere minister Bertel Haarder og Unicef-ambassadør og tidligere MGP-vært Sofie Østergaard.

Senere var skolens elevråd initiativtager til en uges nedlukning af elevernes netforbindelse. I den forbindelse udtalte rektor Henrik Vestergaard Stokholm: 

“Det er et flot og helt igennem elevbåret initiativ, der viser, at vores elevråd, `Charmeholdet´, ikke bare står for festlige indslag i skolens hverdag, men at der også sættes fokus på et stigende problem for undervisningen, skolen og ikke mindst eleverne selv, der presser sig selv unødigt, fordi de skal være med så mange steder på én gang både fysisk og digitalt.” 

Skolen har taget elevdemokratiets forsøg med nedlukning af internettet så alvorligt, at skolen fra næste år hænger mobilskabe op og laver intelligent nedlukning af internettet. 

Vi ses til Demokratistafet-overdragelse den 5. juni 2021! 

Skrevet i: Uncategorized

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up