Duda sikrede sig en smal sejr i anden runde af præsidentvalget. Sejren er blandt andet opnået ved brug af en hård retorik som strategi under valgkampen. Duda og regeringspartiet Lov og Retfærdighed er særligt gået efter LGBT-miljøet. Selvom Duda igen har vundet præsidentembeddet, står han nu tilbage med et endnu mere splittet Polen, hvor kritik, protester og demonstrationer er taget til i styrke.
LGBT som nyt fjendebillede i Polen
I foråret 2019 skiftede regeringens fjendebillede, godt bakket op af regeringsvenlige medier, fra muslimer til LGBT-samfundet. Retorikken vandt en vis genklang i befolkningen, og en række kommuner i det sydøstlige Polen valgte derefter at erklære sig som ”LGBT-frie zoner”. LGBT bliver omtalt som en trussel mod den polske identitet og blev i præsidentvalgkampen omtalt af Duda som en ideologi, der er lige så farlig som kommunisme. Ifølge Duda er LGBT en trussel mod traditionelle polske værdier, som er tæt knyttet til den katolske tradition. I slutningen af præsidentvalgkampen kunne polsk stats-tv desuden fortælle, at tyskere vil dræbe polakker, ligesom jøder er blevet brugt som fjendebillede. Spørgsmålet er, om den dybt splittede befolkning kan samles igen, og hvordan Duda vil bruge situationen politisk i hans kommende præsidentperiode.
Vibe Termansen giver et indblik i valgkampen og krigen mod LGBT i denne podcast på Zetland
Den katolske tradition får renæssance
Kirken har i Polen stor indflydelse på den nationalkonservative regerings politiske beslutninger. På grund af Polens historie hænger den polske identitet i mange polakkers øjne tæt sammen med kristendommen. Det er f.eks. den katolske kirke, der står for religionsundervisningen i skolerne i Polen. Dette har haft stor indflydelse på lovgivninger indenfor familieområdet og abortlovgivningen. De seneste tiår har Polen ellers bevæget sig væk fra en mere traditionel tankegang og mod en mere vestlig, liberal forståelse af verden. Lov og Retfærdigheds partiformand Jaroslaw Kaczynski mener dog ikke, at Polen har noget at skamme sig over, og han vil derfor give traditionelle og katolske værdier en renæssance, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem modstanden mod EU’s fortolkning af demokrati- og retsstatsprincippet og mod det, Lov og Retfærdighed omtaler som en ”LGBT-ideologi”.
Vibe Termansen fortæller om polsk identitet i Deadline på DR2, 1. august 2020
Kontroversielle retsreformer vækker bekymring for Polens rolle i EU
I sidste valgperiode underskrev Duda en række reformer på retsområdet, som har indskrænket polske dommeres uafhængighed og gjort det muligt at afskedige dommere, som har kritiseret regeringen offentligt eller hørt EU-Domstolen, om nye polske love nu også var i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Lov og Retfærdigheds argumentation bag disse lovændringer har været at rense ud i tidligere kommunistiske dommere. Disse retsreformer har medfødt stor kritik fra EU. Blandt andet har EU-Domstolen underkendt dele af dem og EU-Kommissionen har gennem en artikel 7-procedure forsøgt at sanktionere Polen. Det har ikke fået Polen til at ændre kurs, og det frygtes, at partiet med Duda som præsident vil fortsætte i samme stil. Derfor har Kommissionen foreslået at indføre en såkaldt retsstatsmekanisme, der økonomisk vil kunne straffe medlemslande, der ikke lever op til retsstatsprincippet. Hvorvidt det bliver til noget, vil fortolkningen af EU’s stats- og regeringslederes aftale fra topmødet i juli vise i de kommende måneder.
Læs Vibe Termansens analyse af Polens brud på magtens tredeling her
Den polske justitsminister og Istanbulkonventionen
Det førte til store demonstrationer i slutningen af juli, da den polske justitsminister Zbigbniew Ziobro udtalte, at han vil arbejde for, at Polen forlader Istanbulkonventionen. Konventionen bestræber sig på at forebygge vold mod kvinder og derved mindske uligheden mellem kønnene. Det er f.eks. Istanbulkonventionen, der er årsagen til, at vi har en debat i Danmark om at indføre en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. En lang række lande, særligt i Øst- og Centraleuropa men også for eksempel Liechtenstein og Storbritannien, har ikke ratificeret konventionen. Konventionen ser køn som en social konstruktion, fordrer undervisning i skolerne i ”ikke-stereotype kønsroller” og forbyder obligatorisk konfliktmægling mellem parterne, hvis kvinden har været udsat for vold. Den vil give organisationer, der arbejder for kvinders rettigheder, adgang til at holde regeringer ansvarlige, hvis ikke de lever op til konventionens indhold.
Vibe Termansen i Information om polsk historie og Ziobros udmelding
