Det er muligvis ikke helt let at se. Men hvis man betragter logoet for EU’s rumænske formandskab med let sløret blik, og hvis man ved, hvad man forventes at se, så er det muligt at opdage en stiliseret ulvprofil med EU-flaget og den rumænske trikolore som flagrende hale.
Det er det i hvert fald meningen, at man skal.
Logoet for det rumænske formandskab er designet af den 15-årige skoledreng Ioan Nicolae Dobrinescus i en tegnekonkurrence. Det peger ifølge formandskabet på en ”udviklende, selvsikker, dynamisk europæisk union, som også er knyttet til dets grundlæggende værdier.”
Ulven er desuden et dyr i mytologien i de fleste europæiske kulturer, kan man erfare på formandskabets hjemmeside. Og som en særlig, men nok ubevidst, hilsen til det jyske og de svenske skovregioner så illustrerer tegningen af ulven en Europæisk Union, som ”står fast ved beskyttelsen af biodiversitet.”
Ligeså kontroversiel som ulven og ulvebeskyttelse er i visse nordlige dele af Unionen, ligeså kontroversiel er ulven som politisk symbol.
Asena og Fenrisulven
I Tyrkiet er hunulven Asena en mytologisk gestalt, som ifølge sagnet førte tyrkiske stammer ud over stepperne fra deres tilflugt i Altajbjergene. Siden 1960’erne er De Grå Ulve navnet på det nationalistiske parti MHPs ungdomsorganisation, der står anklaget for en lang række mord og terrorangreb på kurdere, armenere og andre ikke-tyrkiske befolkningsgrupper i og udenfor Tyrkiet.
Ifølge Den Store Danske Encyklopædi forbindes ulven med det farlige, den utæmmede drift, det aggressive og det fjendtlige. I nordisk mytologi bider Fenrisulven hånden af guden Tyr, og ved Ragnarok kæmper mod og dræber Odin, men dræbes siden selv af Odins søn. Ulven Skyld sluger solen ved samme lejlighed.
Det er dog næppe den fortælling, det rumænske formandskab ønsker at lede tankerne hen på, når ulven forventes at illustrere en dynamisk europæisk union.
Noget mere alvorligt er den udbredte skepsis over for Rumænien som formandsland. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde kort inden jul, at ”regeringen i Bukarest ikke helt har forstået, hvad det vil sige at være formand for EU-lande.” Den kritik har Donald Tusk, formand for stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, dog senere forsøgt at tage brodden af.
20 millioner euro i bøder
Udover en række korruptionsskandaler, som sidste år sendte det socialdemokratiske regeringspartiets formand Liviu Dragnea i fængsel, har den rumænske regering udmærket sig ved en meget aggressiv fortolkning af de nye databeskyttelsesregler GDRP.
Journalister, som har afdækket mistanker om korruption, trues med bøder på samlet 20 millioner euro, for ikke at respektere privatpersoners integritet. Den trussel har statsminister Viorica Dancila stillet sig bag.
På den baggrund får det rumænske formandskab – og mange andre – al mulig grund til at fundere over formandskabets motto det kommende halvår: ”Samhørighed, en fælles europæisk værdi.”
Formandskab indebærer, at rumænske ministre leder ministerrådets møder, og ikke mindst at det er rumænske diplomater og embedsmænd, som leder de mange hundrede forberedende møder i Rådets arbejdsgrupper frem til den 1. juli.
Rumænien skal også agere vært for et særligt topmøde i byen Sibiu den 9. maj, hvor den overgribende dagsorden er EU-samarbejdets fremtid efter Brexit. Oplægget til det møde og den konkrete dagsorden ligger dog i hænderne på topmødeformanden Donald Tusk.
