Når man spørger danskerne, hvad der er de vigtigste emner i det kommende EP-valg, så peger 45 procent på klima og miljø, der dermed topper listen. Det viser en måling fra Epinion lavet for DR og Altinget i februar. Samme resultat kommer Tænketanken Europa frem til i deres måling fra november 2023.
De seneste år har Europa også været ramt af flere vejrkatastrofer som ekstrem varme, oversvømmelser, tørke og naturbrande. Alligevel skal vælgerne ikke regne med, at den grønne dagsorden kommer til at fylde lige så meget som ved valget i 2019. Det vurderer EU-forsker Derek Beach, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
”Vi kan se at klimaforandringer er mærkbare, men det er også nu, at vi kan se, hvad den grønne omstilling kommer til at koste og får af implikationer på tværs af hele vores økonomi og vores samfund. Derfor ser vi lige nu mange protester fra landbruget rundt om i EU og i Danmark,” siger han.
EU-forskeren har selv problematikken tæt inde på livet, fordi hans svigerfamilie har været landmænd. Han har set, hvordan deres holdning til EU har forandret sig.
“Min svigerfamilie var i 80’erne rigtig glade for EU, fordi de fik højere priser for deres produkter. I dag mener mange landmænd ikke, at EU er det samme, som da Danmark kom med i fællesskabet. Der er kommet mere fokus på regulering i EU’s landbrugspolitik, og det skaber skepsis ude på landet. Ikke bare hos landmændene, men også i alle de erhverv, der er omkring landbruget og de store gårde, hvor der er mange beskæftiget,” siger Derek Beach, der mener, at landbrugets EU-skepsis vil påvirke valgkampen.
“Jeg tænker, at det her valg ikke bliver så grønt et valg, som det var sidste gang, og jeg tænker, at der bliver en mere EU-skeptisk tone i valgkampen.”
Bløde EU-skeptikere i mange partier
Landbrugets frustrationer over krav til grøn omstilling er dog ikke den eneste grund til, at en del danskere fortsat er skeptiske over for EU. For selvom 80-85 procent af danskerne i dag bakker op om dansk EU-medlemskab, så er 30-40 procent fortsat, hvad Derek Beach betegner som “bløde skeptikere”.
”Den bløde skepsis findes blandt andet hos socialdemokratiske vælgere, der typisk er skeptiske overfor indvandring eller ‘mere EU’, men er også et borgerligt fænomen, hvor mange gerne ser, at EU blander sig mindre eller bevæger sig i en anden retning,” siger Derek Beach.
Den linje ser han hos Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der begge ønsker et slankere EU, dog med den forskel at Liberal Alliance er med i den nye Europapolitiske aftale, som regeringen indgik i december med LA, Det konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.
Aftalen sætter rammen for samarbejdet mellem regeringen og Folketinget om de vigtigste Europapolitiske spørgsmål, og man enes om “helhjertet dansk EU-engagement”. Men denne tilgang vil for nogle partiers vedkommende bliver nedtonet i valgkampen, mener Derek Beach.
”Hvis man har bløde skeptikere blandt sine vælgere, så finder man nogle emner at gå til valg på, som alle er enige om. For eksempel kan vi se, at mange af Socialdemokratiets vælgere er ret bekymrede omkring klimaspørgsmål, så det kan godt være man vil føre en lidt mere grøn valgkamp og tone ned for andre spørgsmål. Særligt spørgsmål om, hvorvidt vi skal have mere EU.
Det kan ifølge EU-forskeren være spørgsmålet, om vi skal med i Bankunionen eller andre sager, som Danmark ikke rigtig har taget stilling endnu. Blandt de borgerlige partier har man i tidligere valgkampe set blandt andet Det konservative Folkeparti indtage en mere nationalkonservativ holdning for at holde på sine vælgere.
”Man har set partiet fremhæve Danmark og dansk selvbestemmelse. EU skal ikke blande sig i alt muligt, var argumentet, og man brugte ord som fornuftsægteskab,” siger Derek Beach.
Nogle budskaber kan være lidt ude af trit med det, der foregår i Bruxelles, hvor for eksempel Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance begge gerne vil være en del af den store konservative gruppe EPP, der er domineret af de tyske konservative, CDU, der er forholdsvis pro-EU.
”Så nogle af de budskaber, vi får at høre i Danmark under valgkampen, vil nok være til det hjemlige skeptiske publikum.”
Hør hele interviewet med Derek Beach
Bliver man ikke hørt bliver man skeptisk
Om man bakker op om et dansk EU-medlemskab, men samtidig er skeptisk overfor samarbejdet kan der være mange andre grunde til end, hvor stor og tæt en union EU udvikler sig til. Og de grunde har ikke nødvendigvis noget med EU at gøre.
”Spørger du folk om deres holdningen til politikerne i Folketinget vil de også være skeptiske overfor dem. Det er typisk mennesker, der føler Christiansborg ikke hører efter hvad man siger og ikke svarer både de udfordringer man har i dagligdagen,” siger Derek Beach.
Det kan ifølge forskeren være alt fra, at man ikke har lokale busruter nok til en oplevelse af, at den økonomisk udvikling går ens område forbi. Derfor bor mange EU-skeptikere også udenfor de store byer og udenfor områder med vækst.
Ser man på et Danmarkskort, finder man typisk den bløde EU-skepsis og en mere hård EU-modstand i områder som Nordjylland, Vesthimmerland, Norddjurs, dele af Københavns Vestegn og Lolland.
”Man har en oplevelse af, at alle pengene bliver brugt i Trekantsområdet eller i store byer som Århus og København. Det er måske ikke så meget EU, der er i fokus, men man synes ikke de politiske eliter hører efter.”
Stemmeprocenten ved EP-valg er generelt også lavere i de områder, hvor denne form for EU-skepsis er stor. I samme områder stemte flest danskere desuden nej til at fjerne Forsvarsforbeholdet ved Folkeafstemningen i 2022.
EU-modstand svinder ind
Mens hver tredje dansker fortsat er skeptisk overfor det europæiske samarbejde, så er det gået ned af bakke for EU-modstanden.
Ifølge Derek Beach er det kun mellem 5 og 10 procent af befolkningen, der i dag vil have Danmark helt ud af EU. 1 til 2 procent befinder sig på venstrefløjen, resten på højrefløjen.
Tidligere socialrådgiver Lis Jensen, der bor i byen Kaas i Vendsyssel, er en af dem, der holder fast i EU-modstanden.
”EU har for mig altid været et projekt for kapitalen, og der hvor jeg er vokset op, i en ganske almindelig arbejder-familie, har vi aldrig haft meget til overs for storkapitalen,” siger Lis Jensen, der særligt hæfter sig ved, at der i Romtraktaten står, at EU skal blive en stadig tættere union.
”Det skal jeg lige love for, at for den er blevet,” siger hun og mener, at det er den helt forkerte retning.
I stedet mener Lis Jensen, at vi skal værne om det land, vi bor i og kommer fra, men selvfølgelig samarbejde med hele verden og ikke kun den kreds af lande, der er medlem af EU.
Foruden at være pensioneret socialrådgiver har Lis Jensen også været medlem af Regionsrådet i Nordjylland for Enhedslisten og medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 1994-1999. I dag driver hun sammen med andre frivillige genbrugsbutikken Lopper mod EU i hjembyen Kaas.
Butikken ligner de fleste andre genbrugsbutikker, bortset fra to centralt placerede reoler, der bugner af historiske “Nej til EU”-materialer. Meget sigende for byen Kaas, der har en slags uofficiel Danmarks-rekord i EU-modstand. Knap 75 procent af byen stemte imod afskaffelsen af retsforbeholdet i 2015 og over 80 procent imod ophævelse af euro-forbeholdet i 2000.
”Modstanden her er vedvarende. Det lyder måske lidt dumt at sige, at den går i arv, men det gør den altså. Det hænger nok sammen med eksistensen heroppe. Vi er en rigtig arbejderby, hvor Kaas briketfabrik tidligere var omdrejningspunkt for mange familier,” fortæller Lis Jensen.
Trods den vedvarende EU-modstand skete der noget, da Danmark stemte om at afskaffe forsvarsforbeholdet i 2022 kun få måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. For kun lidt over 50 procent af borgerne i Kaas stemte nej. Men krigen ændrede ikke Lis Jensens holdning til EU.
”Jeg tænker, at vi har en statsminister, der taler en krigsfrygt op, men det er jeg såmænd ikke så bange for. Det, jeg vil være bange for – og det er min private holdning – er, hvis NATO sætter styrker ind i Ukraine. Så bliver russerne pressede, og så bliver jeg bange. Men ellers vil jeg sige, at ja, meget er forandret og ja, det er svært, men det ændrer godt nok ikke min holdning.”
Kun et parti at stemme på for EU-modstandere
For en EU-modstander som Lis Jensen bliver det kommende EP-valg dog lidt af en prøvelse. For denne gang kan hun ikke sætte kryds ved listen N, Folkebevægelsen mod EU. Bevægelsen mistede sit mandat ved EP-valget i 2019 og har ikke kunne samle underskrifter nok sammen til at blive opstillingsberettiget denne gang.
”Jeg har aldrig stemt på andre end Folkebevægelsen ved EP-valg, og det kommer jeg til at savne at kunne. Det er næsten helt uvirkeligt,” siger Lis Jensen.
Et naturligt alternativ for en på venstrefløjen kunne være Enhedslisten, som Lis Jensen også er aktiv i.
”Men det er ikke det samme, for Enhedslisten er ikke længere så stærkt et modstander-parti, som jeg ønsker mig,” siger Lis Jensen.
Det skyldes, at partiet har ændret i sit partiprogram og ikke længere har som mål at få Danmark ud af EU. På den anden side fastholder partiet, at et brud med EU kan være nødvendig, hvis for eksempel EU stiller sig i vejen for en solidarisk og grøn politik.
Et andet alternativ for en EU-modstander er Dansk Folkeparti, der efter en periode som EU-kritiske, igen er blevet et parti, der vil have Danmark ud af EU. Det er muligt at nogen i Folkebevægelsen vil sætte sit kryds der, ifølge Lis Jensen, men det bliver ikke hende selv.
”Jeg stemmer på Enhedslisten, men det bliver første gang, og jeg vil sige, at jeg vælger med omhu den kandidat på listen, som passer bedst til mig. Det er jeg nødt til at sige, og jeg synes, det er så ærgerligt, at Folkebevægelsen ikke kan stille op.
Der vil ifølge Lis Jensen være andre i Folkebevægelsen, der er en tværpolitisk bevægelse, som vil føle sig mere hjemløse, end Lis Jensen gør.
”Der er også nogen, der giver op nu og bliver hjemme eller stemmer blankt, fordi man føler sig partiløs. Det synes jeg ikke, man skal, for så mange er vi heller ikke, og det bliver heller ikke synligt,” siger Lis Jensen.
Hør hele interviewet med Lis Jensen her.
Kamp om de skeptiske vælgere
Partiløs bliver man næppe, hvis man hører til blandt de 30-40 procent af danskerne, der stadig er skeptisk overfor EU-samarbejdet. Så det er mere et spørgsmål om, hvilke af partierne, der kan indfange de skeptiske vælgere.
Det er særligt de borgerlige partier, der har den udfordring, vurderer EU-forsker Derek Beach. For Socialdemokratiet har med stramningen af partiets udlændingekurs allerede vundet en del af deres skeptikere tilbage fra DF. Partiet står også til at få fremgang i de to målinger Epinion har lavet for DR og Altinget.
”Derfor kan det blive afgørende, hvem i blå blok der formår at komme med det klareste budskab om, hvor vi er på vej hen med hensyn til klimaforandringerne og den grønne omstilling. For det er nu og de næste fem år vi skal til at betale regningen,” siger Derek Beach.
Han kan ikke forudsige, hvilket parti der formår at få fat i skeptikerne og de utilfredse landmænd, men ser man på målingerne fra Epinion, fordeler stemmerne sig ret jævnt i blå blok. Alle partier står til at få et mandat, mens Venstre går tilbage fra fire til to mandater.
Det vil sige, at for eksempel Liberal Alliance klarer sig dårligt sammenlignet med nationale målinger, men det kan delvist hænge sammen med vælgernes vaner, forklarer Derek Beach:
”LA har ikke tidligere haft et EP-mandat, og der er nogle vælgere, der stemmer som de plejer ved EP-valg, også selvom de imellem tiden har stemt på et andet parti ved Folketingsvalget. Når man så stemmer til EP, husker man måske, at man stemte K sidste gang. Måske kan man også huske kandidatens navn og synes, at partiet har gjort det ok – så sætter man kryds der igen.”
Desuden ved man fra tidligere EP-valg, at danskerne normalt ikke stemmer i trods. Stemmer man normalt på Venstre, men er utilfreds med regeringssamarbejdet, flytter man ikke bare sin stemme til DF eller Danmarksdemokraterne.
”I Danmark – og det adskiller sig lidt fra andre lande – stemmer folk faktisk på europæiske spørgsmål, når de går til EP-valg. Men hvor det ender denne gang, kan jeg ikke forudsige,” slutter Derek Beach.
Artiklen er en del af projektet “Marianne Skovlund dækker EP-valget”, der er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
