EU-støtten til Novo Nordisk og Danske Bank er ikke penge, som de to virksomheder har bedt om at få eller har snydt sig til. De kommer som følge af, hvordan EU’s genopretningspakke og danske skatteregler er skruet sammen.
”Novo Nordisk har ikke selv søgt om EU-støtte. Finansministeriet har anvendt EU-midlerne til at finansiere den grønne skattereform. Vi har ikke været involveret og har oplysningen fra Skattestyrelsen,” udtaler kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk.
Genopretningspakken (officielt kaldet Genopretnings- og Resiliensfaciliteten) er den største enkelte post i den store investeringspakke på i alt godt 6.000 milliarder danske kroner (809,6 milliarder euro), der samlet set kaldes NextGenerationEU. Den blev oprettet i 2020, hvor formålet var at kickstarte EU-landenes økonomier efter de nedlukninger og forsyningsproblemer, som Covid-19 havde medført.
Pengene bliver fordelt som bidrag, eller som fordelagtige lån, til de enkelte medlemslande efter størrelse, og hvor hårdt de blev ramt af Covid-19. Danmark klarede sig forholdsvist smertefrit gennem pandemien og søgte aldrig om lån, men blev alligevel tildelt i alt 11,6 milliarder danske kroner i ren støtte frem til 2026.
Først i efteråret 2023 blev det, efter krav fra Europa-Parlamentet, muligt at se, hvem de 100 største modtagere af EU-støtten er i medlemslandene. De oplysninger har EU-kommissionen, som udbetaler støtten, ellers ikke villet udlevere. På den danske 100-liste optræder Novo Nordisk på en femteplads, tæt fulgt af Danske Bank. Novo Nordisk er en af verdens 20 rigeste virksomheder med en børsværdi, der er større end Danmarks samlede BNP.
Investeringsvinduer
Til pakken blev der knyttet betingelser om, at mindst 37,5 procent af pengene skulle gå til den grønne omstilling og mindst 20 procent til digital omstilling. Hvert medlemsland skulle oprette en genopretningsplan, og det er her skattelettelserne til Novo Nordisk, Danske Bank og andre virksomheder kommer ind i billedet.
På den danske liste over de foreløbigt 100 største støttemodtagere optræder 32 projekter med støtte til det, der kaldes for investeringsvinduer. Det er skattelettelser til virksomheder, som laver grønne investeringer i driftsmidler – maskiner, inventar og køretøjer – der ikke bruger fossile brændstoffer. De får hermed lov at trække ekstra meget fra i afskrivninger inden de betaler skat – i alt er der tale om 16 procent i ”merafskrivningsværdi”.
Nu viser den danske 100-liste, at skattelettelser med EU-midler til grøn omstilling også kommer banker og finansvirksomheder til gode selv om de sjældent er forbindes med klimatiltag. Af de 32 støttemodtagere, som får skattelettelser, er 9 fra finanssektoren.
Skattelettelserne blev aftalt i en grøn skattereform i december 2020 mellem den daværende S-regering, Venstre, Radikale Venstre, SF og Konservative. Det blev i aftalen besluttet, at den grønne skattereform delvist skulle finansieres med ”hjemtag af midler fra EU’s genopretningsfacilitet,” som på det tidspunkt ikke var endeligt besluttet endnu. EU-kommissionen sagde efterfølgende god for, at Danmark kunne bruge EU-midlerne på denne måde.
Hvorvidt EU’s genopretningspakke bliver brugt til en grøn omstilling, som ellers ikke ville have fundet sted, er vanskeligt at gøre op. Finansministeriet, som har forhandlet den danske Genopretningsplan med Kommissionen, laver ikke nogen opfølgning på, hvordan pengene bliver brugt.
Hvordan bliver de brugt?
Set fra Finansministeriet er skattelettelserne på i alt 3,28 milliarder danske kroner i perioden fra 2020-2025 ren automatik, som følger af den grønne skattereform, virksomhedernes omsætning og investeringer. Det forklarer de meget skæve tal, som er udregnet helt ned til ørebeløb.
Pengene fra genopretningspakken bliver givet på betingelse af, at landene gør rede for bestemte mål og milepæle. Men hvordan støtten rent faktisk bliver brugt, følger hverken de danske myndigheder eller EU op på. Det ville være at sammenligne æbler og pærer, forklarer Finansministeriet.
Den manglende opfølgning blev kritiseret i en særberetning fra EU’s Revisionsret i Luxembourg i efteråret.
”Genopretningsfonden sikrer medlemslandene flere penge end nogensinde før, men borgerne har brug for at vide, om målene bliver opnået, og hvordan pengene bliver brugt,” udtalte det ansvarlige medlem af Revisionsretten, Ivana Maletić.
”Vi befinder os i en paradoksal situation med EU’s største fond, som hævdes at være præstations- og resultatbaseret: Vi kan godt måle fremskridtene, men ikke selve præstationen,” tilføjede hun.
I et svar til Revisionsretten accepterer Kommissionen dele af kritikken, men nægter, at det kan lade sig gøre at rapportere resultater af støtten, sådan som retten efterlyser. Det er ikke muligt sådan som EU-loven, en forordning bag genopretningspakken, er konstrueret, mener Kommissionen.
Folketingets Europaudvalg har ikke diskuteret eller blevet informeret om listen over de 100 største danske støttemodtagere. Revisionsrettens særberetning om den manglende kontrol kan komme til at blive forelagt udvalget på et kommende møde.
De forbudte lån
Af de i alt 6.000 milliarder kroner, som EU deler ud af, er det kun en lille del, som kommer fra EU’s eget budget. Hovedparten er penge, der bliver tilvejebragt ved, at Kommissionen udsteder og sælger obligationer på finansmarkedet til kapitalforvaltere og fonde.
Den slags lånefinansiering er egentligt ikke tilladt i traktaten, men EU-ledelsen fandt en smutvej ved en undtagelse i EU-traktaten, som siger, at ”alvorlige forsyningsvanskeligheder” og ”usædvanlige begivenheder” kan gøre det muligt at omgå forbuddet mod lånefinansiering.
Hvordan de lånte milliarder skal betales tilbage er der ingen beslutninger om, kun at gælden skal vare afviklet senest i 2058.
I sidste ende står de enkelte medlemslande, og dermed landenes skatteydere, som garanter for lånene, hvis der ikke opnås enighed om at skabe nye andre fælles afgifter eller andre indtægtskilder til at dække for lånene. EU-landene vil også kunne ophæve gældsætningsforbuddet i traktaten, og udskyde genopretningsgælden ved at optage nye lån. Dette vil dog kræve enighed mellem alle medlemslande, hvilket der er lav sandsynlighed for i øjeblikket.
De får pengene
Listen over de foreløbigt 100 største danske støttemodtagere toppes af Naturstyrelsen med 115,5 millioner kroner til et projekt om tørv, Aarhus Universitet får 76 millioner til kliniske studier af Covid-19 vacciner, Amgros (indkøbscenter til sygehusapoteker) får 52 millioner kroner til at etablere et lager af kritisk medicin, Stiesdal Sky Cleaner får 48,9 millioner for klimateknik til landbruget. Derefter følger skattelettelserne til Novo Nordisk på 23,6 millioner og på 22,6 millioner til Danske Bank.
Her er de største grønne skattelettelser til den danske finanssektor:
| Danske Bank | 22.588.208,08 |
| Jyske Finans | 15.779.808,00 |
| Nykredit Leasing | 8.158.121,63 |
| Mercedes-Benz Finans | 5.789.004,76 |
| Saxo Bank | 2.555.412,05 |
| Nykredit Realkredit | 1.467.055,04 |
| Krone Kapital | 1.457.754,89 |
| Nordea Finans | 1.303.317,84 |
Kilde: https://eu-genopretningsplan.dk/100-stoerste-modtagere-af-midler-fra-danmarks-eu-genopretningsplan/
