ENERGIPOLITIK | Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU arbejdet på at diversificere energiforsyningen, så den i fremtiden bliver fri fra russisk gas og olie. Derfor er man begyndt at vende blikket væk fra nordøst for i stedet at etablere omfattende gasprojekter på tværs af Middelhavet. Aftaler med Israel, Tyrkiet og Egypten skal være med til at sikre den fremtidige forsyningssikkerhed, men de er imidlertid også knyttede til upålidelige og ikke mindst moralsk kritisable aktører, bl.a. i kraft af sandsynlige brud på folkeretten og anklager om krigsforbrydelser. Samtidig risikerer de store anlægsprojekter og længevarende aftaler om leverancer at sætte EU’s klimamål over styr.
Den 27. juli 2024 sendte EU-kommissionen et brev til Cyperns regering med krav om tilbagebetaling af knap 69 millioner euro, som Cypern havde modtaget fra EU’s program Connecting Europe Facility (CEF) til konstruktion af en terminal til import af flydende fossilgas.[i]
Ni dage tidligere havde kinesiske China Petroleum Pipeline Engineering Consortium opsagt deres kontrakt med Cyperns regering om etablering af terminalen, som påbegyndtes i 2020. Det kinesiske konsortium havde allerede i januar i år stævnet Cyperns regering for den internationale voldgiftsdomstol i London, og med mediernes nye afsløring af EU-kommissionens krav om tilbagebetaling, kom det også frem, at EU’s anklagemyndighed tilbage i marts i år påbegyndte en efterforskning af mulige lovovertrædelser i forbindelse med anlægsarbejdets udbud i 2019 samt i forbindelse med en godkendelse af forøget budget i 2022; en efterforskning som Cyperns regering hidtil har holdt hemmelig, og som altså nu har ført til kommissionens krav om tilbagebetaling af pengene til det ufærdige projekt.[ii]
Resultatet er, at anlægsarbejdet er gået helt i stå. Der vil derfor gå lang tid, før Cypern kan blive den port til EU’s energiforsyning, som var visionen i CYPRUSGAS2EU-planen, som også er støttet af den europæiske investeringsbank.[iii]
I Cypern er borgerne blevet stillet i udsigt, at en kommende fossilgas-infrastruktur vil kunne erstatte det dyre og forurenende masut (restprodukt ved råoliedestillering) i elproduktionen og derved bringe elpriserne, der er blandt de højeste i EU, ned på et mere forbrugervenligt niveau. Utilfredsheden med den nuværende energiforsyning har stort set overskygget ulemperne ved etablering af ny energi infrastruktur, som fortsætter den fossile energiproduktion i modstrid med nationale og internationale klimamål.
Men planerne for fossilgasforsyning til EU er jo langtfra kun et lokalt cypriotisk spørgsmål. I 2022 var vi mange, som oplevede konsekvenserne af Ruslands invasion i Ukraine i form af kold luft i hjemmene og på arbejdspladserne. Mange åbnede konsekvent den kolde hane samtidig med, at man gysende af kulde forbandede Putin langt væk. Han skulle straffes ved, at vi i hvert fald ikke ville bruge af Ruslands olie og gas, som kunne finansiere hans krig mod et land i Europa og potentielt NATO-, samt EU-medlem.
Sanktionerne mod Rusland betød, at EU-landene måtte finde andre kilder til at dække behovet for olie og gas. Dette har intensiveret planerne for olie- og gasforsyning via Middelhavet, selvom farvandet her også er fyldt med risici, ikke mindst i form af uforudsigelige Tyrkiet, men også i moralsk forstand idet størstedelen af fossilgasfelterne i det østlige Middelhav ligger i israelsk farvand og flere ud for kysten til Gaza, som Israel siden oktober 2023 har været ved at jævne med jorden. Er det moralsk forsvarligt at købe gas af Israel, som er anklaget for brud på folkeretten og sandsynligt folkedrab, og hvis premierminister er anklaget for krigsforbrydelser? For EU er forskellen på Putin og Netanyahu åbenbart stor.
Hvad er LNG?
LNG står for Liquefied Natural Gas og betyder, at gassen ved nedkøling bliver flydende og derved kan transporteres i kompakt form primært via tankskibe fra det eksporterende LNG-nedkølingsanlæg til en importerende LNG-terminal, hvor den flydende gas varmes op og sendes videre til forbrugerne gennem lokale rørledninger. LNG er blevet en populær måde at skaffe energiforsyning til EU, fordi transporten ofte foregår til søs, og derfor kan forsyningsruterne ændres alt efter de geopolitiske forhold. Således er EU ifølge Det europæiske Råd verdens største importør af LNG med over 120 milliarder kubikmeter importeret i 2023.[iv] De største importører er Frankrig, Spanien, Holland, Belgien og Italien, men der er mange planlagte LNG-terminaler på vej – ikke mindst i det østlige Middelhav, hvor Grækenland og Cypern skal være den nye port til EU’s energiforsyning til bl.a. de sydøsteuropæiske lande.[v] Flere af disse kommende terminaler finansieres gennem EU’s investeringsprogram Connecting Europe Facility,[vi] og det forventes, at EU’s samlede import af LNG vil stige med yderligere 30 milliarder kubikmeter i 2024.
Interesseorganisationen Gas Infrastructure Europe (GIE) repræsenterer 68 virksomheder fra 27 lande, og med dens hovedsæde i Bruxelles er dens formål at påvirke EU’s politik i retning af udvidelse af fossilgasnetværk i medlemslandene og øge EU’s import af fossilgas. Organisationens formand, Arno Büx, udtaler, at LNG-terminaler vil sikre EU’s energiforsyning i dag, og at de i fremtiden også vil kunne benyttes til genanvendelig energiforsyning, idet terminalerne også kan benyttes til biogas og syntetisk gas. Således italesættes investeringer i LNG-terminaler og dermed en øgning af EU’s import af fossilgas i en diskurs om fremtidige grønne energikilder.[vii] Samtidig fremhæves investering i LNG-terminaler som et led i overgangen fra kul til fossilgas, som med betegnelsen ”naturgas” er blevet forsøgt italesat som mere ’naturligt’ og mindre klimabelastende. Sandheden er, at fossilgas har stort set det samme klimaftryk som olie, ikke mindst pga. et stort klimaaftryk i forbindelse med udvinding og transport, og når gassen skal transporteres i flydende form som LNG kræves der endnu mere energi til nedkøling af gassen, hvilket gør klimaaftrykket endnu højere.[viii]
Også Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis understregede i december 2022, at nye LNG-terminaler i Grækenland kan medvirke til sikkerhed i energiforsyningen for landets naboer: “Om få år kan vi have 2, 3 eller endda 4 flydende LNG-stationer. Vi ønsker at hjælpe vores naboer med at diversificere deres energiforsyning og øge stabiliteten forbundet med energisikkerhed.” Med blot en LNG-terminal, som har været i brug siden 1999, men løbende er blevet udvidet, har Grækenland været i stand til at reducere sin afhængighed af russisk gas med over 50%.[ix]
Hvor skal gassen komme fra: EU’s aftale med Israel og Egypten
I juni 2022 indgik EU en memorandum-aftale med Israel og Egypten om EU’s import af fossilgas sydfra til erstatning for importen fra Rusland.[x] De seneste 15 år er der fundet store fossilgasfelter ud for både Egyptens og Israels kyst. En del af sidstnævnte befinder sig dog ved Gazastriben ud for besat palæstinensisk område. Aftalen indebærer, at Israel skal forsyne EU med fossilgas via egyptiske LNG-anlæg.[xi]
Kommissionsformand Ursula von der Leyen betegnede aftalen som et stort skridt for Europas energiforsyning og som ”et første skridt mod en aftale om energiforsyning via Middelhavet idet energiforsyninger, som traditionelt kom nordfra, nu skifter og vender sig mod det globale syd og øst”[xii] (følg link i note for at se hvor tilfreds kommissionsformanden var for aftalen).
Fra Israels synspunkt er det politisk set en vigtig aftale, som Israels energiminister Israel Katz udtalte i august 2023 i forbindelse med Israels tilladelse til at eksportere fossilgas via Egypten: ”Alle i regionen og i verden er interesserede i kontakt med Israel på grund af naturgas (…) Vores evne til at eksportere naturgas på en kontrolleret måde udgør et stærkt geopolitisk værktøj, som styrker staten Israels status i regionen og i verden.” [xiii]
Der blev rejst kritik af aftalen fra bl.a. Margrethe Auken (SF), som sammen med kolleger fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet stillede spørgsmål til aftalens konsekvenser for EU’s politik overfor Israel og de besatte palæstinensiske områder.[xiv]
Svaret fra EU’s udenrigschef Joseph Borell lød, at aftalen med Egypten og Israel er af ikke-bindende karakter, og derfor indeholdt den ikke nogen klausuler vedrørende de besatte palæstinensiske områder. Han understregede dog, at det er strengt forbudt for EU at handle på nogen som helst måde, der kunne føre til en anerkendelse af Israels ulovlige besættelse. Derfor konkludererede han, at aftalen om energiforsyning fra Israel, såfremt den ikke-bindende aftale implementeres, ikke må komme fra kilder udvundet fra de palæstinensiske områder besat af Israel.[xv]
Gasfelterne i det østlige Middelhav: Rørledningen Eastmed
Den såkaldte energi-trekant ligger i det østlige Middelhav mellem Cypern, Israel, Egypten og Libanon.
Det cypriotiske gasfelt Aphrodite ligger syd for Cypern i en trekant mellem Israel og Egypten. Det blev opdaget i 2011, men udvinding forventes først at kunne begynde i 2027. Chevron (35%), Shell (35%) og israelske NewMed Energy (30%) er partnere i gasfeltet. Der har været stridigheder mellem Cypern og Israel, da feltet ligger meget tæt på Yishai gasfeltet, der ligger i israelsk territorialt farvand. Det israelske gasfelt Leviathan ligger i samme område. Det blev opdaget i 2010, og udvindingen begyndtes i 2019. Det israelske gasfelt Tamar blev opdaget allerede i 2009, og udvindingen startede i 2013.
I modsætning til den russiske gas, som EU er blevet forsynet med via gasrørledninger som Nordstream I og II, er der endnu ingen gasrørledning fra Israel, selvom EU-kommissionen allerede i 2013 med Forordning 347/2013 erklærede bygningen af en gasrørledning i det østlige Middelhav for et ”Project of Common Interest (PCI)”.[xvi] Dette var en periode, hvor politiske aktører stadig forsøgte at promovere fossilgas, også kaldet naturgas, som mere klimavenligt end olie og kul, hvorfor en gasrørledning skulle opfattes som et skridt mod en mere klimavenlig energiforsyning.[xvii]
I 2020 underskrev Israel, Cypern og Grækenland en aftale om konstruktion af rørledningen EastMed, som skulle blive den længste og dybeste undervandsrørledning i verden med mulighed for at transportere 9-12 milliarder kubikmeter fossilgas, svarende til 10% af EU samlede forbrug og derved hjælpe til med at gøre EU uafhængig af russisk gas.[xviii]
Men i januar 2022 trak USA støtten til projektet med den begrundelse, at man ikke ville støtte projekter, der ikke bidrager til grøn omstilling. Men en nok så vigtig grund var, at aftalen ville skabe spændinger med Tyrkiet, som er en stærk geopolitisk faktor i området. Tyrkiets præsident Tayep Recep Erdogan har da også udtalt, at hvis Israels gas skal nå til Europa, må det gå igennem Tyrkiet. Også det besatte Nordcyperns premierminister udtrykte glæde over, at den planlagte EastMed rørledning ikke bliver til noget.[xix]
1: Kort over gasfelterne i Middelhavet og EastMed-rørledningen (Creative Commons 4.0, Artyom Sokolov)
På trods af at Rusland begyndte sin invasion af Ukraine kort efter at USA trak støtten til EastMed rørledningen, lader det ikke til, at projektet står til at blive genoplivet. I stedet satses der nu på transport af flydende gas (LNG), som er en energitransportform, USA har brugt i mange år og kender rigtig godt og mange store amerikanske multinationale virksomheder som Chevron, Motor Oil, ExxonMobil m.fl. er specialiserede i netop denne teknologi. Flere af disse virksomheder er også partnere i Israels (og Middelhavets) største gasfelt Leviathan, og den 1. august blev det annonceret, at bl.a. Chevron nu vil investere 429 millioner dollars i en udvidelse af gasproduktionen.[xx]
| EuroAsia Interconnector: Også investeringer i regionens elforsyning |
|---|
| Udover gasprojekter er der også store investeringer i at udvikle Cyperns, Grækenlands og Israels samarbejde omkring elektricitetsforsyning. Allerede tilbage i 2013 annoncerede den græske premierminister Antonios Samaras, at Israel skulle spille en særlig rolle for Europas energiforsyning. Det skete kort efter, at der var blevet underskrevet en 800 millioner euro aftale mellem Grækenland, Cypern og Israel om et elektrisk undervandskabel kaldet EuroAsia Interconnector, der skal forbinde energiforsyningen i de tre lande. I de efterfølgende år har skiftende regeringer i de tre lande arbejdet på at realisere projektet, og i 2021 godkendte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Cypern bruger 1,2 milliarder euro fra EU’s genopretningsfond, herunder 100 millioner euro til undervandskablet, og året efter skød EU-kommissionen yderligere 657 millioner i projektet. Byggearbejdet startede i oktober 2022 og tog således først for alvor fart efter Ruslands invasion af Ukraine. Udover samarbejde om energiforsyning indeholder aftalerne mellem Grækenland, Cypern og Israel også efterretningssamarbejde, fælles militæroperationer samt brug af droner og satellitter. For Cypern er aftalen om et energiforsyningskabel særlig vigtigt, da øen som det eneste land i EU er helt afskåret fra fælles EU-forsyningslinjer, og da Tyrkiets besættelse af 1/3 af øen gør energiforsyningen særlig sårbar. Undervandskablet vil forbinde Cypern energimæssigt til EU-landet Grækenland, men altså også til Israel som siden oktober 2023 har fordrevet over to millioner mennesker fra deres hjem, dræbt titusindvis af civile og ødelagt al civil infrastruktur i et område, hvor Israel selv er besættelsesmagt. |
The new gate to Europe – Grækenland og Cypern
Som citatet af premierminister Kyriakos Mitsotakis ovenfor indikerer, er Grækenland i gang med etablering af flere nye LNG-terminaler. Det skaber bekymring hos mange græske miljøorganisationer og lokale indbyggere, som frygter forurening og mulige uheld i forbindelse med terminalerne, som skal ligge tæt ved kysten for at blive forbundet med gasrørledninger på land.
Midt i Grækenland ligger landets sjettestørste by Volos med et indbyggertal på omkring 90.000. Byen har de sidste ti år haft en populistisk og kontroversiel borgmester, som ifølge kritikere har tilladt farlig forurening af byens vand og luft for at tilgodese private aktører. Det drejer sig dels om privatisering af vandnettet (læs mere i EU-nyt[xxi]), dels om afbrænding af importeret affald på en cementfabrik tilhørende det multinationale selskab Lafarge/Holcim (se bl.a. her om problemerne med affaldsafbrænding[xxii]). Men nu truer endnu et potentielt miljøskadeligt projekt i form af en LNG-terminal drevet af det græske firma MediterraneanGas, som lokale miljøaktivister mener, har forbindelse til Qatar.
Den græske myndighed ”Regulatory Authority for Waste, Energy and Water (RAAEY)” har tilsyneladende godkendt en ansøgning fra MediterraneanGas (MedGas)[xxiii] om etablering af en ny LNG-terminal, som dels skal forsyne den lokale industri, dels sende gas videre til de transeuropæiske gasnetværk, som er under opførelse.[xxiv]
Den nyvalgte (2023) politiske leder for regionen Thessalien som byen Volos hører under, Dimitris Kouretas, har gjort opmærksom på, at opførelsen af en LNG-terminal ikke er forenelig med Grækenlands klimalov (2022), som fordrer, at landet skal nå en reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet på 55% inden 2030 og 80% inden 2040. Han mener, at ethvert nyt anlæg til fossile brændsler (kul, olie og gas) bryder med målene i klimaloven, som er bindende, og derfor er det planlagte anlæg ulovligt. Han henviser også til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. I henhold til direktivet skal der foretages kvalitativ vurdering af projektets udledning af drivhusgasser, hvilket ikke er sket i dette tilfælde, og derfor vil ministeriets miljøgodkendelse også være ulovlig.[xxv]
I Alexandroupolis i Nordøstgrækenland nær grænsen til Tyrkiet er det det ligeledes græskejede multinationale selskab GasTrade, som er i færd med at anlægge en flydende LNG-station. EU har godkendt 166,7 millioner euro til projektet, som er budgetteret til 367,3 millioner euro og skal sikre diversificering af Balkanlandenes energiforsyning og øge forsyningssikkerheden for både Grækenland og Europa. Stationen vil have en kapacitet på 153.500 kubikmeter flydende gas og skal forsyne Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Serbien, Nordmakedonien og helt til Moldova samt Ukraine.
Yderligere en station er planlagt i Korinth nær Athen og skal drives af den amerikanske virksomhed Motor Oil, som i forvejen driver et olieraffinaderi i området. [xxvi]
Som nævnt i indledningen er der nu lange udsigter til LNG-terminalen i Cypern kan tages i brug. I stedet taler regeringen om at leje en flydende station til 300.000 euro om dagen for at gennemføre planerne om at overgå til at bruge fossilgas til øens elproduktion.[xxvii] Det kan lyde vanvittigt, men her skal man forstå, at elproduktion er en af de helt store klima- og miljøsyndere i Cypern.
På kortet fra Our World in Data over energikilder brugt til elproduktion er det af EU-lande kun Cypern og Polen, som er farvet brune. Det betyder at der i disse lande primært bruges enten olie eller kul til elproduktion. I Cypern er det ikke blot almindelig fyringsolie, men den ekstremt forurenende masut, som ellers primært bruges i Iran og tidligere Sovjetrepublikker. Knap 80% af Cyperns elproduktion stammer fra forbrænding af masut, der står for 99% af kulstofudledningen. De resterende 20% kommer fra solenergi og en forsvindende lille del fra vindenergi. Resultatet er, at ikke blot er Cypern det land i EU, som forholdsmæssigt udleder mest CO2 pr. indbygger. Det er også det land, hvor forbrugerne betaler den højeste pris for el.[xxviii]
2: Andel af elektricitetsproduktion med fossile brændstoffer i 2021. Cypern – i Middelhavet syd for Tyrkiet – er farvet mørkebrunt.
I denne sammenhæng kan det at erstatte masut i elproduktionen med fossilgas ses som en forbedring, selvom det ikke kan betragtes som egentlig grøn omstilling. Cyperns regering nævner tre prioriteter i forbindelse med landets elproduktion: 1) import af fossilgas til elproduktion, 2) elproduktion fra vedvarende energikilder samt lagring af elektricitet og 3) den planlagte elkabelforbindelse mellem Israel, Cypern og Grækenland (se faktaboks om EuroAsia Interconnector).
Cyperns dyre elforsyning og den forurenende produktion med masut som brændsel kan forklare den begrænsede modstand mod fossilgas-projekterne, som ikke bidrager til grøn omstilling. En undtagelse er miljøorganisationen Friends of the Earth Cyprus, som i 2022 lancerede kampagnen Fossil Free Cyprus.
3: Friends of Earth Cyprus – demonstrerer imod olieproduktion i Cypern (Creative Commons 2.0)
Organisationen argumenterer for at ”EastMed rørledningen, LNG-terminalen og anden fossil infrastruktur, som er under opførelse, vil binde Cypern til en fossil brændselskæde, som ikke stemmer overens med en sikker fremtid.”[xxix] De fortæller, at naturgas promoveres som et vidundermiddel til at hjælpe forbrugerne af med de høje energipriser. Men fossilgas består af drivhusgassen methan, som bidrager til klimaudledningerne. Derfor henviser de som andre miljøorganisationer til Paris-aftalen og EU’s Green New Deal og konkluderer, at fossilgas ikke kan bidrage til at nå målene om klimaneutralitet i 2050.
Særligt for Cypern bemærker organisationen, at ”fossilgas bliver brugt i politiske agendaer og er med til at øge konflikterne, som derved forhindrer ethvert forsøg på at skabe fred i Cypern.”[xxx] På illustrationen ovenfor ses fem lokationer rundt om Cypern, hvor Tyrkiet foretager boringer efter fossilgas. Disse boringer og Tyrkiets fartøjer er en kilde til konstante spændinger om definitionerne af kontinentalsokkel og farvandsrettigheder mellem Cypern, Grækenland og Tyrkiet. Organisationen understreger deres krav om, at fossilgas slet ikke skal være en del af den nationale energi- og klimaplan og de vil fortsætte kampen for en fossilfri fremtid i Cypern.
Et skridt tilbage for både den grønne omstilling og EU’s troværdighed
Når man, som jeg har gjort i denne artikel, ser nærmere på planerne for EU’s energiforsyning og særligt fokuserer på fossilgas, er der ikke meget at råbe hurra for. Sanktionerne mod Rusland og de kolde rum og vandhaner i 2022-23 er afløst af enorme investeringer i LNG-anlæg og planer for en øgning af fossilgasudvinding fra det østlige Middelhav, som ikke lover godt for EU’s klimaregnskab.
Der er ingen tvivl om, at landene og selskaberne, som ønsker at udvinde og sælge gassen, vil gøre alt for at maksimere deres fortjeneste. Derfor må det være EU’s opgave at sige nej tak til de nye forsyningskilder og i stedet bruge de mange milliarder euro på vedvarende energiforsyning og på nedsættelse af forbruget, hvis klimaambitionerne skal indfries, og de værste konsekvenser af klimaforandringerne afbødes. Der er desværre ikke meget, der tyder på det.
Det kan måske være nødvendigt med undtagelser i tilfælde, som Polen og Cypern, hvor der bruges endnu mere forurenende energikilder som kul og masut. Men det er på ingen måde en løsning at erstatte afhængighed af russisk olie og gas med afhængighed af gas fra lande som Israel, Egypten og Tyrkiet. Disse lande har lige som Rusland alvorlige problemer med overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten, hvilket rent moralsk er et stort problem for EU.
Det skal også bemærkes at alle energi-infrastrukturprojekterne nævnt i denne artikel har enten kinesiske eller amerikanske gigantvirksomheder som partnere eller hovedentreprenører. Selvom USA trak støtten fra EastMed-rørledningen og det kinesiske konsortium har trukket sig fra LNG-terminalen i Cypern, vil EU’s kommende fossilgas-forsyning stadig være afhængig af de helt store amerikanske spillere som Chevron og MotorOil. Kineserne har store investeringer i bl.a. Grækenlands havne, så de er på ingen måde ude af spillet. Der er altså gode geopolitiske grunde til at genoverveje EU’s energiforsyningsløsninger. Lige så alvorligt er det, at den store stigning i import af flydende gas vil øge EU’s CO2-udslip betydeligt og gøre det umuligt at overholde unionens klimamål.
[i] https://cyprus-mail.com/2024/07/27/eu-demands-cyprus-repay-e69m-in-lng-grants/
[ii] https://www.eppo.europa.eu/en/media/news/cyprus-eppo-investigates-project-liquefied-natural-gas-import-terminal
[iii] https://www.eib.org/en/projects/pipelines/all/20180481
[iv] https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/lng-infrastructure-in-the-eu/
[v] Eksisterende og planlagte LNG stationer i Europa pr. januar 2024: https://www.statista.com/statistics/326008/lng-import-terminals-by-country-europe/
[vi] https://commission.europa.eu/funding-tenders/find-funding/eu-funding-programmes/connecting-europe-facility_en
[vii] https://www.gie.eu/press/gies-new-eu-lng-map-is-out/
[viii] https://ing.dk/artikel/nedkoeling-goer-flydende-naturgas-til-en-klimasynder
[ix] https://greekreporter.com/2022/12/01/greece-european-hub-liquefied-natural-gas/
[x] https://www.bbc.com/news/world-61817421
[xi] https://www.timesofisrael.com/israel-approves-expansion-of-natural-gas-exports-to-egypt-from-tamar-field/
[xii] https://www.bbc.com/news/world-61817421
[xiii] https://www.timesofisrael.com/israel-approves-expansion-of-natural-gas-exports-to-egypt-from-tamar-field/
[xiv] https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2022-002264_EN.html
[xv] https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2022-002264-ASW_EN.html
[xvi] https://ses.jrc.ec.europa.eu/projects-common-interest “Projects of common interest (PCIs) are key cross border infrastructure projects that link the energy systems of EU countries. They are intended to help the EU achieve its energy policy and climate objectives: affordable, secure and sustainable energy for all citizens, and the long-term decarbonisation of the economy in accordance with the Paris Agreement.”
[xvii] https://www.politico.eu/article/eastmed-a-pipeline-project-that-ran-afoul-of-geopolitics-and-green-policies/
[xviii] https://youtu.be/LABqEboloo0
[xix] https://www.politico.eu/article/eastmed-a-pipeline-project-that-ran-afoul-of-geopolitics-and-green-policies/
[xx] https://www.reuters.com/business/energy/israel-leviathan-partners-will-invest-429-million-boost-production-2024-08-01/
[xxi] https://deo.dk/eu-nyt/kilden-i-graekenland-og-eus-nye-drikkevandsdirektiv/
[xxii] https://www.investigate-europe.eu/en/posts/burning-questions-remain-over-europes-waste-incinerators og https://www.balcanicaucaso.org/eng/Areas/Greece/Greece-air-water-and-democracy-203623
[xxiii] “Mediterranean Gas, a Volos registered energy company, with primary purpose to build, develop, operate, and manage in particular LNG and Natural Gas Systems, in a safe, reliable and cost-effective way, for the country, the market, the industry and all consumers. The duration of the Company is set at 40 years, starting from the registration and publication of these articles of association in the General Commercial Register and ending on 15/09/2060.
Mediterranean Gas S.A. will guarantee the diversification and energy security of Greece, Western Balkans, and Mediterranean Region.”
[xxiv] https://www.offshore-energy.biz/argo-fsru-project-greenlighted-by-greeces-regulatory-authority/
[xxv] https://magnesianews.gr/slider/prasino-fos-gia-to-lng-ston-pagasitiko.html
[xxvi] https://www.reuters.com/business/energy/greece-approves-construction-fsru-off-athens-2023-01-27/
[xxvii] https://politis.com.cy/politis-news/cyprus/817187/termatiko-vasiliko-apo-ton-martio-zitise-erevna-i-evropaiki-eisaggelia-i-kypros-kostologei-senaria
[xxviii] https://www.kathimerini.com.cy/gr/oikonomiki/oikonomia/egklobismos-tis-kyproy-sto-mazoyt-pinakes
[xxix] www.foecyprus.org/fossil-free-cyprus
[xxx] Ibid.
