For fem år siden var der ingen i forsvarsindustrien, der havde forestillet sig, at EU’s lande ville begynde at producere mere ammunition eller få en strategi for fælles indkøb af våben.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine er der kommet nye forsvars- og sikkerhedspolitiske toner i EU, og forsvarsindustrien har fået en noget anden status end den havde efter EP-valget for fem år siden.
– På det tidspunkt talte man om at regulere den finansielle sektor og gøre det meget sværere for eksempelvis banker og pensionsselskaber at investere i sådan noget som kemi, atomkraft, tobak og våben, fortæller Kasper Hyllested, kommunikationsdirektør i Terma, der er Danmarks største forsvarsvirksomhed.
Terma er en af de mange tusinde virksomheder, der har et kontor i Bruxelles og har folk ansat til at lobbye.
– Selvom vi ikke er et børsnoteret selskab, betyder det rigtig meget for os, hvis man begynder at lægge restriktioner på investeringer i vores branche. Så det brugte vi en del kræfter på før krigen i Ukraine.
Det stoppede ret brat med invasionen af Ukraine. Nu tales der i stedet om, hvor vigtigt det er, at investorer understøtter behovet for at øge produktion af våben.
– Så det har været noget af en kovending, siger Kasper Hyllested.
Fra lavstatus til højstatus
Den mest markante forandring har været, at Terma ikke længere kun er en af de mange virksomheder, der forsøger at påvirke lovgivning og få information om, hvad der sker i Bruxelles, men også en virksomhed som embedsmænd i EU-Kommissionen nu har brug for input fra.
– Vi er en meget teknologitung virksomhed og tunge indenfor de mere avancerede teknologier, både når det handler om materialer og kunstig intelligens.
Derfor er der ifølge Kasper Hyllested stor interesse for at lytte til Terma i forbindelse med den nye strategi for forsvarsindustrien, der skal øge EU’s beredskab og sikkerhed.
– Kommissionens embedsmænd vil gerne have input til, hvordan vi undgår at lave tosset regulering, som forhindrer os i at udvikle de nødvendige kapaciteter på forsvarsområdet, og hvordan vi kan understøtte udviklingen. Det havde ingen set komme ved starten af den her mandatperiode.
Hør hele interviewet med Kasper Hyllested, hvor han fortæller mere om Terma’s lobbyarbejde i Bruxelles og de store forandringer, der er sket de sidste fem år.
Før politiker – nu lobbyist med grøn dagsorden
Fra Bendt Bendtsens kontor i København er der udsigt over Rådhuspladsen, hvor livet myldrer afsted på fortove og veje.
Kontoret er omvendt meget stille og føles nærmest uberørt, men den tidligere konservative politiker og medlem af Europa-Parlamentet befinder sig heller ikke så meget netop her.
– Jeg er fortsat ofte i Bruxelles. I nogle perioder kan jeg godt være der et par gange om ugen, siger Bendt Bendtsen, der efter 30 år i politik er blevet bestyrelsesformand for interesseorganisationen Synergi og lobbyist for virksomheder som VELUX, ROCKWOOL, Danfoss og Grundfos.
– Jeg kan jo næsten høre smagen af det her ord, lobbyist. Det giver sådan en grim smag i munden på mange mennesker, men da jeg var politiker, kunne jeg ikke undvære lobbyister til at blive klogere. Nu bruger jeg min erfaring fra politik til at hjælpe virksomheder med at gøre deres budskab klarere overfor de beslutningstagere, der sidder i Bruxelles.
De sidste fem år har Bendt Bendtsens arbejde været at sørge for, at nogen af de beslutninger, der skulle tages, blev taget på et grundlag, der var ‘godt for miljøet, gjorde vores energiafhængighed af Rusland mindre og gav et bedre indeklima i bygninger overalt i EU’.
– Havde Phillip Morris spurgt, om jeg ville være lobbyist for dem og tjene en masse penge ved at sælge smøger, så havde jeg sagt nej tak. Jeg gør det her, fordi det giver mening, fordi min generation afleverer et dårligere og mindre bæredygtigt Danmark til mine børn og børnebørn end jeg modtog fra mine forældre. Så jeg synes min generation skylder ved kasse et, siger Bendt Bendtsen.
Armlægning med gamle venner
To direktiver har været i søgelyset hos Synergi, der arbejder for at mindske energispild.
Det er energieffektivitets-direktivet, der fastsætter mål for energibesparelser og bygningsdirektivet, der fastlægger ensartede rammer for energiforbruget i vores bygninger. Begge dele bidrager til at EU kan nå sine klimamål og gøre sig fri af russisk gas.
– Opgaven har været at få fastholdt Europa-Parlamentets høje ambitioner, og begge direktiver er faldet pænt ud. Det kan betyde rigtig meget for dansk eksport. Men det er jo ikke altid, det går din vej, siger Bendt Bendtsen og peger mod energiministrene.
– Europas energiministre bliver holdt i en meget, meget kort snor overfor landenes finansministre, så der skal findes en balance, hvor alle kan se sig selv i spejlet bagefter.
Men modstanden kan også komme fra uventet kant. I forbindelse med bygningsdirektivet var det Bendt Bendtsens gamle kollager i CDU, der er medlem af den store konservative gruppe EPP, der stejlede. En af grundene var, at CDU, var presset indenrigspolitisk af den yderste højrefløj, AFD.
– Flere af EPP-medlemmerne begrundede deres modstand med, at de ville få et meget svært genvalg i Tyskland, fordi AFD kørte hårdt på med, at nu begyndte Bruxelles at regere inde midt i Tyskland med hensyn til bygningsdirektivet.
Hør hvordan Bendt Bentsen fik vendt den situation til det bedre, giver indblik i arbejdet som lobbyist i Bruxelles og om danske fingeraftryk på lovene.
Kommuner holder skarpt øje med EU’s love
Når kommunalbestyrelser rundt om i landet holder møder, så har fire ud af 10 emner på dagsordenen noget med EU at gøre. Særligt på klima- og miljøområdet.
– 40 procent. Det er dog en del, siger Erik Flyvholm, der er borgmester i Lemvig Kommune (V) med en form for jysk underdrivelse.
Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvordan de love, der vedtages i EU er skruet sammen.
– De skal gerne passe ind i den måde, vi arbejder på ude i kommunerne, siger Erik Flyvholm, der også er formand for KL’s internationale udvalg og medlem af Det Europæiske Regionsråd, RU.
RU er de kommunale og regionale myndigheders stemme i EU og rådgiver om ny lovgivning, som har virkninger for regioner og byer. Det har 70 procent af al EU’s lovgivning, og ifølge Erik Flyvholm er det bedst at komme med input til de nye love tidligt i processen.
– Det er ofte kommunerne, der skal implementere de nye love, der bliver vedtaget. Derfor er det ret vigtigt, at vi ikke kommer på bagkant, så vi ikke får en eller anden rigid lovgivning, som vi ikke kan få til at passe ind i en dansk kontekst.
EU-love stiller store krav til kommunerne
De sidste fem år har KL holdt særlig godt øje med direktiverne for vedvarende energi, energieffektivitet og bygninger. Tre områder, der stiller store krav direkte til kommunerne.
Et godt eksempel er energieffektivitetsdirektivet. Der har man besluttet, at den offentlige sektor inklusive kommunerne fra 2025 skal sikre, at 3 procent af deres bygningsmasse energirenoveres hvert år.
– Det er ret mange penge i en dansk kontekst, som skal bruges på det, og et eller andet sted kommer det til at ramme ude i kommunerne, siger Erik Flyvholm.
Det har KL også prøvet at italesætte overfor de europæiske politikere både gennem RU og KL’s eget kontor i Bruxelles.
– For handler renoveringer kun om mursten eller også om styringselementer, der kan give en ret stor optimering af energiforbruget nogen steder, hvis vi gør det rigtig? Det har vi sendt nogle synspunkter omkring.
Om det virker, er svært at sige noget konkret om. Men at der bliver lyttet til KL og RU, er Erik Flyvholm ikke i tvivl om. For kommunerne er det, Erik Flyvholm kalder ‘realismens stemme’.
– Det er jo hos os, at lovene rammer virkeligheden. Heldigvis har vi nogle gange held til at italesætte tingene overfor dem, der skal træffe beslutningerne, som er Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Så prøver vi at fodre dem med vores synspunkter.
Hør hele interviewet med Erik Flyvholm, hvor han fortæller mere om KL’s arbejde for at påvirke EU-systemet, og om at være det han kalder ‘realismens stemme’.
Artiklen og Podcast er en del af projektet “Marianne Skovlund dækker EP-valget”, der er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
