“DEO’s arbejde udgør en folkelig tænketank, hvor alle skal have mulighed for at tænke med og bidrage til debatten om, hvor vi skal hen i Europa.”
Rasmus Nørlem Sørensen
Sådan skrev vi i bogens forord i 2017. Men pointen er om muligt blevet endnu mere aktuel i dag. Corona-krisen har sendt EU’s medlemslande i national selvforsvarsposition. På video-topmødet mellem stats- og regeringslederne den 26. marts kørte alle bud på en solidarisk løsning på de økonomiske problemer, der følger lige i halen på epidemien, mere eller mindre i grøften.
Der kom ikke meget hjælp fra de europæiske naboer, da Italien råbte på værnemidler, lån af respiratorer og anden assistance for to uger siden. Der ser heller ikke ud til at være meget hjælp på vej til Spanien og Italien, der fra et økonomisk usikkert udgangspunkt skal tackle en voldsom ny krise i deres økonomier.
Hvad betyder den manglende interesse for at hjælpe medlemslande i nød? Hvad er det for et Europa og EU, vi gerne ser på den anden side af krisen?
Faktisk solidaritet
I Schuman-erklæringen, der i 1950 lagde grundstenen til EU-samarbejdet, som vi kalder det i dag, postuleres et fremtidigt samarbejde på praktiske præmisser:
“Europa kan ikke dannes på én gang, og heller ikke i en samlet opbygning. Det kan dannes gennem konkrete resultater – der først skaber en faktisk solidaritet.”
De mest konkrete resultater af det hidtidige samarbejde er EU’s traktater og særligt de fire friheder: Fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. Men hvor står frihederne i disse uger, hvor bevægeligheden er sat på pause. Hvad vil vi med dem efter epidemien er drevet over? Hvor er den faktiske solidaritet?
Tænketanken DEO
De spørgsmål peger tilbage mod det store arbejde, vi udførte for snart fire år siden. Her afholdt vi otte store borgerhøringer. En om hver af de fire friheder. Både i Aarhus og København. Hundredvis af borgere og snesevis af eksperter og politikere gav deres besyv med i arbejdet.
Bogen, som vi skrev på baggrund af høringerne, følger samme logik. Et kapitel for hver af de fire friheder. Skrevet af projektledere, researchere og analytikere fra DEO, der selv stod på scenen under høringerne og lyttede og debatterede. Udgangspunktet for vores analyser var, at det indre marked skal fungere til både virksomheder og borgeres bedste. De er informeret af både eksperter, politikere og deltagende borgere og forsøger at give både afbalancerede og nuancere fremstilling i kort form.
Læs Eva Milsted Enoksens kapitel om arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed, social dumping og udfordringerne ved en fælles EU-minimumsløn. Dyk ned i Staffan Dahllöfs bearbejdning af borgerhøringerne om varernes fri bevægelighed, frihandelsaftaler og markedets betydning i EU. Bliv klogere på, hvad kapitalens fri bevægelighed egentlig er for en størrelse i Sarah Dieckmanns analyse.
Du kan også overveje, om vurderingen i mit kapitel i 2017 er helt irrelevant for EU, som det ser ud i dag:
”EU er for svagt til at agere som en offentlig spiller i økonomien og blandt andet gøre noget ved uligheden. Til gengæld er EU stærkt nok til at forhindre medlemsstaterne og deres offentlige myndigheder i selv at bestemme over deres økonomiske prioriteter.”
Du er også meget velkommen til at støtte vores arbejde ved at tegne medlemskab af DEO. Det koster 300 kr. om året og giver dig medlemsrabatter og så får du vores næste bøger direkte i postkassen, når de udkommer.
