Der er overraskende stille i Christian Lunds kostald. De store dyr står og gumler på deres foder, og flytter lidt på sig, da vi kommer ind, men ellers der kommer ikke meget lyd ud af dem.
Det gør der til gengæld, når europæiske landmænd ruller deres traktorer ud på vejene for at protestere over alt fra nye afgifter på benzin og diesel til for stor import af fødevarer fra Ukraine.
I Danmark er det udsigten til en CO2-afgift, der får mange landmænd op i det røde felt og advare om aktioner med hundredvis af traktorer på vejene.
Christian Lund, der er formand for mælkeproducenterne i Danmark og selv har en bedrift med 500 malkekøer, er ikke en af dem.
-Vi har jo et Folketing, der består af 179 medlemmer, og der er altså mere end 140 af dem, der har sagt, at vi skal have en C02-afgift i Danmark. Det skal vi forholde os til, og så skal vi få den lavet på en måde, så vi alle sammen kan se os selv i det, siger han.
For meget overflade, for lidt snak
Dialogen er dog ikke for alle, og Christian Lund forstår godt de landmænd, der føler sig kaldet til at demonstrere. For han mærker også selv en vis frustration.
-Jeg er frustreret på den måde, at hvis man ønsker at nedlægge dansk landbrugsproduktion, som er et af verdens mest innovative, så synes jeg, at man skal sætte sig mere ind i sagerne.
– Det er måske provokerende sagt, men nogle ting er lidt for overfladiske i vores samfund i dag. Det gælder blandt andet den diskussion, vi har om vores landbrug, siger den sydjyske mælkeproducent.
Christian Lund påpeger, at landmænd gør meget allerede for den grønne omstilling, men den indsats kan åbenbart ikke måles. For de sidste 10 år har klimaaftrykket fra det danske landbrug været stort set uændret. Det viser tal fra Energistyrelsen, som mange af os har set præsenteret i medierne som en meget flad graf.
-Den graf synes jeg så, at vi skal diskutere med hinanden rent teknisk og fagligt, siger han.
Er der noget galt med den?
-Det er ikke, fordi der er noget galt med den. Nogle af de ting, der bliver sagt i den forbindelse, kan godt være rigtige. Men vi er et sted, hvor vi skulle tale noget mere med hinanden om, hvordan vi får den kurve til at falde.
Usikkerhed skaber splid
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er usikkerheden om, hvad der er op og ned på landbrugets udledninger, noget af forklaringen på, at højrefløjen i Europa står til at gå frem ved EP-valget på søndag.
-At så tvivl om fakta er en del af drejebogen for mange populistiske partier. Det er en form for lavteknologisk mis- og desinformation, som godt kan være lidt overset, men er god til at skabe splid ved at puste til de konflikter, der allerede er der, siger Claes de Vreese, der er professor i politisk kommunikation ved Amsterdam Universitet.
En anden strategi for nogle af partierne på højrefløjen har været at koble landbrugets protester sammen med andre emner, som immigration eller ulighed eller debatten mellem by og land.
-I Holland er landbrugets protester blevet kædet sammen med både migration og manglen på boliger. Debatten har handlet om, hvorvidt vi nu skal til at nedlægge landbrug for at lave boliger til migranter, fortæller Claes de Vreese.
I Tyskland har AFD med succes også koblet sig på landbrugets protester, selvom mange i landbruget ikke vil associeres med det radikale højrefløjs parti. Alligevel har man ved mange demonstrationer kunne høre både landmænd og andre tale om ‘at der sendes for mange penge ud af landet til Ukraine’ og ‘så er der intet tilbage til hjemlandet, til landmændene’. Synspunkter, der flugter med AFD’s.
En strategi der er meget typisk for de mere populistiske højrepartier, der gerne vil være på folkets side mod eliten. Denne gang har det bare taget en ny drejning.
-Partierne prøver at identificere en gruppe, som de er oppe imod. Typisk det politiske etablissement, men så skal der også være en modstander-gruppe. Det har tit været immigranter, men nu kan det også være de mere kosmopolitiske og progressive kræfter i et samfund. Dem der tilgodeser byområder og ikke tager fat i landbruget og bøndernes helt klassiske konservative bidrag til samfundet, som er at skabe det daglige levebrød, siger Claes de Vreese.
Formålet med at samkøre forskellige temaer med landbrugets protester, mener han er, at give partierne mulighed for at ramme en bredere målgruppe.
Stemmer med løs hånd
Om det så også flytter stemmer er en anden sag, men meningsmålinger peger på et godt valg til partier på højrefløjen.
-At højrefløjen går frem er nok en kendsgerning. Spørgsmålet er, hvor stor fremgangen vil blive, siger Claes de Vreese og peger på valgdeltagelsen som en vigtigt faktor.
-En af udfordringerne for fløjpartierne er, at de kan have svært ved at mobilisere deres vælgerskare. Da der generelt er færre, der stemmer til EP-valget, kan valgdeltagelsen være afgørende for, om det går partierne godt eller mindre godt.
Dernæst afhænger højrefløjens resultat af, hvor mange europæere der vil bruge EP-valget til at sende et signal til de nationale politikere om, at de er utilfredse med det ene eller det andet.
-EP-valget ses typisk som et andenrangs valg, hvor man kan tillade sig at stemme på et parti, der er lidt mere ideologisk eller radikalt profileret, end man ville gøre, hvis det var et nationalt valg.
Debatten om landbruget udfordrer især de europæiske konservative partier, der normalt er landbrugets store støtter, men de sidste fem år har stemt rigtigt meget grøn lovgivning igennem.
Skifter ikke parti
Herhjemme er det især Venstre, det ser ud til at gå ud over. Det gamle bondeparti står til at få halveret sine mandater fra 4 til 2.
Det er der mange grunde til, men landbrugets protester mod CO2-afgiften spiller en rolle, mener Christian Lund.
-Der er mange, der lader sig påvirke af det. Det tror jeg desværre, der er, siger han.
Et af de partier, der har stillet sig på de utilfredse landmænds side i kampen mod en CO2-afgift, er Danmarksdemokraterne, der stiller op til EP-valg for første gang. Partiet står til at få et mandat, men Christian Lund har ikke tænkt sig at flytte sin stemme.
-Jeg har kun stemt på et parti, og det bliver jeg ved med resten af den tid, jeg skal være her på jorden. Hvis jeg så ikke er tilfreds med det parti, og de ting der sker, så må jeg jo præge det via mit medlemskab af partiet.
Christian Lund er heller ikke imod den grønne omstilling, den er i hans bog, kommet for at blive. Men han ville ønske, at vi var bedre til at tale sammen om landbruget.
-Den største udfordring, vi har med den grønne omstilling, er nok at få talt med borgerne om, at vi er i proces. Mange af de folk, der går ude på gaden, også her lokalt, er slet ikke klar over alle de tiltag, vi gør. Det har vi ikke været dygtige nok til at fortælle om.
Omvæltninger på højrefløjen
Hvis Danmarksdemokraterne ender med at få en plads i Europa-Parlamentet, er det lige nu uklart, hvilken politisk gruppe de vil være en del af efter valget
Første melding fra spidskandidat Kristoffer Storm var, at partiet ville gå efter en plads i den nationalkonservative gruppe ECR, hvor også Sverigedemokraterne, Italiens Brødre og det polske Lov og Retfærdighedsparti sidder.
Nu taler partileder Inger Støjberg om den konservative gruppe, EPP, som en mulighed, fordi der er spekulationer i gang om, hvad der sker på højrefløjen efter valget.
Det ungarske regeringsparti Fidesz leder efter et sted at være. Det har været hjemløst siden EPP ekskluderede partiet for flere år siden. Tyske AFD er også blevet sparket ud af sin gruppe, ID og taler om at skabe en gruppe på den radikale højrefløj bestående af flere anti-immigration, EU-kritiske og pro-russiske partier.
Der er tilsyneladende også planer om at danne en ny supergruppe rundt om Italiens premierminister Georgia Meloni.
Intet af det kommer bag på professor Claes de Vreese, der er skeptisk overfor, om noget af det vil lykkes.
-Højrefløjens partier er lidt en broget landhandel, der har meget svært ved at tale med en stemme. Derfor har de også svært ved at organisere sig i en stor gruppe. Det har vi set i forbindelse med andre EP valg, siger han.
Derfor er det fortsat uklart, hvilken indflydelse højrefløjen vil få efter valget.
-Bare fordi gruppen bliver stor, er det ikke selvklart, at den kan indgå i et fornuftigt samarbejde på de almindelige parlamentariske spilleregler i Europa-Parlamentet, lyder vurderingen fra Claes de Vreese, professor i politisk kommunikation ved Amsterdam Universitet.
Hør Christian Lund, formand for mælkeproducenterne i Danmark, fortælle om de grønne tiltag han og andre landmænd har sat i værk, om de frustrationer der findes i landbruget i dag og om han på sigt vil af med sine malkekøer.
Artikel og podcasts er en del af projektet “Marianne Skovlund dækker EP-valget”, der er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
