Finansiering af ”Green deal”
Kritikken mod EU-Kommissionen, og medlemslandene går på, at målene i aftalen er uspecificerede, men også at der ikke er lagt en plan, for hvordan man skal finansiere omstillingen. EU-Kommissionsformanden løber også ind finansieringsmæssige udfordringer, da flere lande er imod udvidelse af EU-budgettet.
”Landene vil, at vi skal klare EU´s fælles bidrag til den grønne omstilling via omprioritering indenfor de eksisterende budgetrammer. Det er uambitiøst i betragtning af, at den grønne omstilling er en udvidelse af EU’s fælles aktivitet på samme måde som grænsebeskyttelse eller diskussionen om flygtninge også er en udvidelse af de aktiviteter”, siger Jesper Jespersen. Han uddyber:
”At tro at man kan holde det indenfor det gamle budget, når man tager de andre landes interesser i betragtning og tager i betragtning at Storbritanniens nettobidrag jo også forsvinder, det hænger ikke sammen”.
Den Europæiske Centralbank
Hver måned printer Den Europæiske Centralbank 20 milliarder euro. Det bliver til 240 milliarder euro om året, som der købes ”brugte” obligationer for. De penge kunne ifølge Jesper Jespersen bruges til ”nye” grønne obligationer og herigennem kunne kommissionsformanden finansiere noget af ”Green Deal”. Jesper Jespersen forklarer, hvorfor man ikke gør det:
”De traditionelle økonomer siger, at så snart man øremærker penge, så binder man et beløb til en bestemt aktivitet, som ikke nødvendigvis er omkostningseffektivt. Markedet skal afgøre det. Det er politisk modstand, snarere end en bureaukratisk modstand mod at øremærke et bestemt lånebeløb”.
”Det er lidt en mærkelig diskussion fordi der jo netop indenfor budgettet bliver sat klare øremærker på til henholdsvis landbrug og struktur og til det grønne. Så hvorfor man ikke kan gøre det, for de midler man låner, henstår i dette perspektiv uklart. Det bunder i penge ikke må være øremærket og grundlæggende skal man ikke udvide budgettet”, tilføjer han.
Andre finansieringsmuligheder
Der er, ifølge Jesper Jespersen, også andre muligheder for finansiering af den grønne omstilling, men de kræver politisk vilje. EU-landenes borgere betaler tilsammen mere end 300 milliarder euro hvert år på import af olie, gas, kul og uran. Den dag EU bliver selvforsynende med vedvarende energi, så vil disse ca. 300 milliarder euro være til rådighed i de enkelte lande. De penge kan bruges til fortsat vedligeholdelse, udbygning og renovering af hele infrastrukturen for bl.a. højhastighed tog, smart IT- og el-transmission hen over landegrænserne.
”Den arbejdskraft, der kunne blive frigivet, kunne bruges til at fremstille vindmøller internt. Man kunne bruge den reducerede valutaudgift til omstillingen. Omstillingen er ikke gratis, men renere og sikrere” , siger Jesper Jespersen.
