• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Kommissionen om Corona-milliarderne: ”Forstyr ikke – udbetaling pågår”

EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, kalder det foruroligende, når EU-ledelsen dækker over baggrunden for de historisk store støtteudbetalinger til medlemslandene. To førende europæiske eksperter i aktindsigt ser et mønster i måden, EU- ledelsen affærdiger ønsket om åbenhed.

Af Staffan Dahllöf og Peter Teffer (Follow the Money)
Next Generation Eu

22. september 2022 by Tina Mensel

DEO’s EU-Nyt har sammen med en lang række europæiske medier sat fokus på de 723,8 milliarder euro (cirka 5400 milliarder danske kroner), som EU-landene får stillet til rådighed af EU-kommissionen frem til 2026. Cirka halvdelen af beløbet tæller som ren støtte, mens den anden halvdel tæller som mulige lån. Danmark får godt 11 milliarder kroner i bidrag, men har ikke bedt om nogle lån. Italien får adgang til næsten 200 gange mere – 192 milliarder euro som både bidrag og lån.

De rekordstore udbetalinger blev besluttet i december 2020 med det formål at sætte skub i den europæiske økonomi efter Corona-pandemien. Pengene fordeles efter landenes størrelse, økonomiske nøgletal, og hvor hårdt de er blevet ramt af nedlukningerne. Støtten går under navnet NextGenerationEU, og udbetalingerne til medlemslandene er kendt som EU’s facilitet for genopretning og modstandsdygtighed (Recovery and Resilience Facility). Mindst 37 procent af støtten skal gå til grøn omstilling og mindst 20 procent til digital omstilling.

Så langt så godt.

Det bliver noget mere kompliceret, når det kommer til de politiske beslutninger om, hvor store beløb  de enkelte medlemslande skal tildeles, og ikke mindst hvilke projekter, myndigheder, og virksomheder som rent faktisk får glæde af pengene.

Journalisterne i samarbejdet #RecoveryFiles kunne i november 2021 vise, at de fleste nationale parlamenter og Europa-Parlamentet blev stillet på sidelinjen, når landene oprettede deres genopretningsplaner. I Danmark var Folketingets Europaudvalg inde over den danske plan, om end udvalget ikke tog del i den formelle godkendelse. Den stod regeringen selv for.

Den som venter

I februar 2022 dokumenterede journalistgruppen, at mulighederne for aktindsigt i den politiske proces bag planen var stærkt begrænset. Det på trods af, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde lovet ”gennemsigtighed” og udtalt, at EU-borgerne har ret til ”fuldt ejerskab” af det store projekt. Et halvt år senere har flertallet af gruppens medlemmer endnu ikke fået deres henvendelser om aktindsigt besvaret fra Kommissionen.

DEO’s medarbejder hørte i den forbindelse til de få heldige. Det tog 77 dage at få afvist vores anmodning om aktindsigt i den svenske plan og 84 arbejdsdage at få et lige så afvisende svar, hvad gælder den danske plan. Ifølge EU-institutionernes åbenhedsregler skal begæringen om aktindsigt besvares indenfor 15 arbejdsdage med mulig forlængelse i yderligere 15 dage. Gruppens slovenske medarbejder Matej Witter har i skrivende stund ventet i 180 arbejdsdage.

EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, er bekymret: ”Min umiddelbare iagttagelse er, at det stadig er vanskeligt at gennemskue de forhandlinger, som fandt sted mellem Kommissionen og hovedstæderne om, hvor pengene skal bruges”, udtaler hun.

På baggrund af en klage fra journalistgruppens medlemmer har O’Reilly nu indledt en undersøgelse af, hvorfor reglerne om aktindsigt ikke bliver overholdt.

Ekspert i indsynsregler ved universitetet i Utrecht, Maarten Hillebrandt, har et bud på, hvorfor Kommissionen bevist trækker aktindsigter i langdrag: ”De tager jer ikke seriøst. De slipper afsted med det, fordi der ikke er nogle sanktioner. Det hjælper heller ikke med publicering, det har journalister prøvet mange gange før. Pinligheden er tilsyneladende ikke nok. Det er virkelig irriterende.”

Diskussioner uden forstyrrelser

Päivi Leino-Sandberg, der er professor i EU-ret ved universitet i Helsinki, har kigget på det Kommissionens afvisning af aktindsigten i den hollandske genopretningsplan. I svaret motiverer Kommissionen sit afslag med, at aktindsigt risikerer at afskrække embedsmænd i Kommissionen og den hollandske administration fra frie og åbne diskussioner uden forstyrrelser.

”Den sætning gør mig virkelig vred. For hvad er forstyrrelser? Det er jo, når du og jeg og det hollandske parlament stiller spørgsmål om, hvad den hollandske regering vil foreslå Kommissionen at lovgive om”, siger Päivo Leino-Sandberg.

Spørgsmålet er, om de skjulte forhandlinger og tilbageholdte dokumenter kun er et anliggende for undersøgende journalister og jurister. Det er ikke tilfældet, hvis man spørger Päivo Leino-Sandberg:

”Debatten om hvad som får støtte, og hvilke reformer regeringen har lovet Bruxelles i gengæld, burde finde sted i de nationale parlamenter og ikke i hemmelige diskussioner mellem repræsentanter for den udøvende magt. Jeg finder det skræmmende. Og jeg er forbavset over, at de forskellige parlamenter lader regeringerne slippe afsted med det,” siger hun.

Journalistgruppen har fundet frem til eksempler, der viser, hvad de underbelyste diskussioner har handlet om. Ved hjælp af nationale aktindsigter kunne gruppen vise, at Tyskland og Frankrig har fået godkendt EU-støtte til den knapt så miljøvenlige hybridbilsproduktion – biler som kører på både el og benzin eller diesel. Og at Italien fik støtte til brintproduktion ved hjælp af russisk importeret naturgas næsten samtidigt med, at Rusland indledte sin invasion af Ukraine.

De nationale aktindsigter viste også, at den tyske regering under Angela Merkel fik nej til støtte af ny produktion af dieseldrevne lastbiler. Det viser dokumenter, som Merkels efterfølger Olaf Scholz har givet avisen Die Welt adgang til.

Hvis man i forvejen ved

Formålet med journalistgruppens arbejde er at få afdækket, hvor de milliardstore genopretningspakker ryger hen. Der er ingen betingelser for modtagerlandene, når det kommer til at offentliggøre, hvilken støtte de får – modsat for eksempel betingelserne for at modtage EU’s landbrugsstøtte. Medlemslandene kan selv beslutte, hvorvidt de ønsker at redegøre for udbetalingerne, og den danske regering har besluttet ikke at oprette noget centralt åbent register.

I Sverige, der siden 1766 har haft en historisk tradition for åben forvaltning, er det muligt at søge aktindsigt i udbetalingerne, så længe den interesserede bare ved, hvem der administrerer støtten og henvender sig direkte til den udbetalende myndighed, universitetet eller andre relevante forvaltninger. Der findes ingen samlet svensk redegørelse.

Men alle som modtager støtte eller lån fra genopretningsfaciliteten er forpligtet til at markere sine projekter, investeringer og planer med teksten ”finansieret af den Europæiske Union – NextGenerationEU.” Journalistgruppen, herunder DEO’s medarbejder, modtager derfor gerne tips om støttemodtagere, som kan være interessante at kigge nærmere på.

–

De forskellige tal

Der figurerer flere forskellige tal om EU’s genopretningsfond. Det oprindelige beløb var 750 milliarder euro i 2018-priser. Kommissionen bruger i dag beløbet 806,9 milliarder euro i 2022-priser. I dette beløb indgår 338 milliarder i ren støtte, 385,8 milliarder i lånemuligheder til lav rente plus 83,1 milliarder euro til forstærkning af det almindelige langtidsbudget. Denne samlede satsning er omtalt som NextGenerationEU.

Om #RecoveryFiles

I arbejdet med #RecoveryFiles deltager medarbejdere fra DEO i Danmark, RISE i Rumænien, Bird i Bulgarien, Die Welt i Tyskland, Denik i Tjekkiet, Ostro i Slovenien, Atlatszo i Ungarn, IRPI i Italien, Le Monde i Frankrig, Onet i Polen og bruxellesmediet Euractiv.com – med samordning, databehandling og løbende rapportering i regi af hollandske Follow the Money.eu. Projektet kan løbende følges på https://www.ftm.eu/recoveryfiles

Skrevet i: Fremhæv til Forside

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo