Brexit er blevet en realitet. Men Brexit er ikke den eneste bekymring. Regeringerne i Polen og Ungarn har gennem en årrække trukket deres lande længere og længere væk fra de demokratiske værdier, der ellers klart og tydeligt fremgår af EU’s traktat. Blandt andet derfor har den nye Kommission lanceret en Konference om Europas fremtid.
Storbritannien har formelt forladt EU, selvom det reelt nok kommer til at tage flere år at lande aftalerne om, hvad det fremtidige forhold skal være. Men den utilfredshed, som udmeldelsen vidner om, har givet anledning til berettiget bekymring for, om der er opbakning i befolkningerne til et stadig tættere samarbejde.
Brexit er ikke den eneste bekymring. Regeringerne i særligt (men ikke udelukkende) Polen og Ungarn har gennem en årrække trukket deres lande længere og længere væk fra de demoratiske værdier, der ellers klart og tydeligt fremgår af EU’s traktat.
De samme regeringer har udfordret legitimiteten af afgørelser fra EU-Domstolen og har nægtet at efterleve beslutninger, der er truffet på EU-plan. Det står de ikke alene om. Der er løbende en magtkamp mellem EU-institutionerne og medlemslandene om, hvem der har det sidste ord i politiske spørgsmål.
Blandt andet derfor har den nye Kommission lanceret en proces, der bliver kaldt Conference on the Future of Europa, Konference om Europas fremtid, der over en to-årig periode skal give input til, hvordan EU-samarbejdet skal se ud i fremtiden.
Der er nok at tage fat på. Der er virkelig grund til at tage en grundig debat om, hvad det europæiske samarbejde skal være i fremtiden. Desværre ser det ud til, at processen i høj grad kommer til til at bygge på topmøder mellem regeringerne og en meget kort liste med forslag til at demokratisere EU.
Der er ingen spørgsmål om, hvorvidt EU skal prioritere klima eller erhvervsinteresser, om eurosamarbejdet skal droppes helt eller færdiggøres, om en fordeling af flygtninge skal tvinges igennem over for modvillige medlemslande – eller om EU’s kompetencer skal begrænses eller udvides i forhold til medlemslandenes parlamenter.
I stedet forsøger man at holde dagsordenen til småjusteringer af spidskandidatprocessen og etablering af europæiske valglister. Parlamentet ser dog ud til at gå aktivt ind i processen, hvilket kan føre til mere grundlæggende debatter. Hvis borgere og civilsamfund får tilkæmpet sig taleret og indflydelse på fremtidsdebatten, kan det endog føre til en egentlig, relevant debat.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har sagt: “Mit ønske er, at alle europæere aktivt vil bidrage til konferencen om Europas fremtid og spille en ledende rolle i at sætte prioriteterne for den Europæiske Union. Det er kun sammen, vi kan bygge morgendagens Union.”
I DEO nøjes vi ikke med at gå rundt og ønske ting. Vi har tænkt os at arbejde benhårdt for, at der også i virkelighedens verden bliver lyttet til alle europæerne. Det har vi brug for jeres hjælp til.
Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder
