DEO’s Balkananalytiker Zlatko Jovanovic var i DR P1 Morgen i morges for at fortælle om det slovenske parlamentsvalg i går. Her blev det som forventet ikke til et genvalg til premierminister Janez Janša. I lighed med valget i Frankrig var det derimod landets liberale pro-europæiske fløj, der tog en stor valgsejr. Valget, der grundlæggende blev betegnet som et valg enten for eller imod Janez Janša, havde tilmed den største valgdeltagelse i 20 år, da næsten 70 procent af de stemmeberettigede gav deres mening til kende.
Det bliver i stedet det nye centrum-højre parti Gibanje Svoboda med Robert Golob i spidsen, der med 34,5 procent af stemmerne får lov til at sammensætte en ny regering. Det er et flot resultat og en rekord, da intet parti er kommet ind med så mange mandater, siden Slovenien blev selvstændigt i 1990. Valget kommer i slipstrømmen på flere års politisk og social uro i landet, fortæller Zlatko Jovanovic i studiet, hvor den kontroversielle Janez Janša i stigende grad er kommet i modvind efter gentagne angreb på uafhængigheden af landets demokratiske institutioner. Med den høje valgdeltagelse og det samlet set fine valg for oppositionspartierne, fortæller Zlatko Jovanovic, at den slovenske befolkning hermed har tilkendegivet, at de ikke er enige i Janšas politik.
I et EU-perspektiv kommer valget desuden til at ændre Sloveniens position, da landet under Janša har tilhørt den illiberale fløj i EU med bl.a. Ungarn og Polen. Golob derimod ønsker at forbedre forholdet til de vesteuropæiske lande og har ført kampagne imod særligt de illiberale og autoritære elementer i Janšas politik. Ganske fortællende for deres fælles udgangspunkt, var Golob ude som en af de første til at lykønske Macron med sejren i Frankrig.
Det er derfor forventningen, fortæller Zlatko Jovanovic, at Golob med valgsejren vil arbejde fokuseret på at forbedre landets image, så det også stemmer overens med Sloveniens traditionelle rolle som EU-duks i Sydøsteuropa. Således slider valgresultatet yderligere på en for tiden skrøbelig illiberal alliance i Østeuropa, idet også forholdet mellem Polen og Ungarn, siden den russiske invasion af Ukraine, har været køligt.
Lyt med her: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2022-04-25 [fra 28:40].
