
Udvidelse af EU spås til at blive et af de helt store emner til Europaparlamentsvalget i juni 2024. Danmarks holdning til udvidelse er skiftet flere gange, og det er derfor forståeligt at man kan være i tvivl om spørgsmålet vedrørende udvidelse af EU.
I Popovs og Jovanovics artikel gennemgår forfatterne Danmarks historiske forhold til udvidelse af EU. Det handler om de demokratiske tilbageskridt i Ungarn og Polen, krigen i Ukraine, autokraters stigende indflydelse på Balkan og hvordan man helt enkelt sikrer sig, at nye EU-medlemslande vil fortsætte kampen for demokratiet, efter at de er blevet medlemmer.
Til slut kommer de også med nogle bud på, hvad man så skal gøre, men svaret på en problematik med så mange argumenter for og imod, kan kun være kompliceret.
Artiklen er udgivet i bogen Enlargement and the Future of Europe: Views from the Capitals. Bag bogprojektet står det paneuropæiske netværk for EU-research TEPSA – The Transeuropean Policy Studies Association og 60 eksperter fra 41 europæiske lande.