• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Nyt år i sigte!

Pandemien har været en prøvelse for os alle i 2020, og i det nye år håber vi, at den taber pusten. I DEO går vi på juleferie med en række store oplevelser og organisatoriske sejre, der er lykkedes på trods af de vanskelige vilkår. Og på grund af vores dedikerede deltagere og medlemmer, der i tusindtal har bidraget til det vi arbejder for: Demokrati i Europa.

Af Rasmus Nørlem Sørensen
Juleafslutning i DEO

21. december 2020 by Tina Mensel

Det har ikke været nemt. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Vi tror på, at demokrati skabes ved at eksperter, politikere og helt almindelige borgere mødes ansigt til ansigt og går i dialog og debat om EU, europæisk politik og store samfundsudfordringer. I år har vi kun kunnet møde hinanden via skærmen, og tilbage i marts, da det hele lukkede ned, så den udfordring helt uoverskuelig ud.

Vores Samfundsrejser til europæiske nabolande er en af de aktiviteter, der har været kernen i DEO’s arbejde, siden oplysningsforbundet blev grundlagt i 2005. Femten års flotte oplysningsaktiviteter med bus, fly og til fods gennem Europas byer blev stoppet brat af pandemien.

Vores arrangementer på skoler og uddannelser, med rollespil, oplæg og workshops var pludselig også enten meget vanskelige eller helt umulige at gennemføre. Og det samme med fysiske debatmøder, hvor vi plejer at mødes mange mennesker i et lokale, drikke kaffe og lade mikrofonen gå rundt til spørgsmål, kommentarer og debat.

Med andre metoder

Vi er utroligt stolte af, at pandemiens umuligheder kunne ændres til muligheder. Vores deltagere og medlemmer har fulgt med os ind i online-universet – og det er lykkedes at arbejde med alt det, vi brænder for, på nye og kreative måder.

Vi har lavet rollespil og arrangementer med over 2.300 elever, hvoraf halvdelen var online. Vi har holdt debatmøder, hvoraf 42 var online og 6 fysiske, hvor mere end 4.200 deltagere hang på. Vi har arrangeret onlinerejser til otte destinationer, hvor knap 1.500 har kunnet rejse med.

Det er lykkedes med dygtige, hårdtarbejdende ansatte, frivillige og praktikanter. Det er lykkedes med hjælp, støtte og tålmodighed fra de tusindvis af tilmeldte.

Nye projekter og muligheder

Det nye år byder på en lang række nye projekter og nye muligheder for DEO. Vi er kommet på næste års Finanslov med en bevilling på 300.000 kr. Vi har sikret støtte fra Europa-Nævnet til vores fortsatte arbejde med debat og oplysning. Europa-Parlamentets engagementspulje har vurderet, at vi skal sætte gang i debatten om Europas fremtid og har til det bevilget os en større sum.

EU’s undervisningspuljer i Erasmus+ -programmet har i det kommende år bevilget penge til både nye materialer, efteruddannelseskonferencer og rollespil – men også som noget nyt til, at vi kan opbygge et stort internationalt projekt med klimaundervisning, som vi kører i samarbejde med partnere i Holland, Spanien og Kroatien. Og så har Region Midtjylland skudt penge i EU-studieture for gymnasieelever, der skal lære om EU’s betydning i regionens virksomheder og daglige virkelighed.

Vi har startet et samarbejde med den store, tyske tænketank Rosa Luxemburg Stiftung om bogudgivelser og internationale debatarrangementer online. Og vi har søgt et hav af fonde og puljer, som vi håber på støtte fra til at realisere en enestående ambition: Vi vil tilbyde over 10.000 ensomme, ældre og folk i sårbare grupper, at de kan rejse med online til 35 lande i Europa i løbet af 2021.

Tak for indsatsen

Vi vil gerne takke vores mange gode samarbejdspartnere til årets aktiviteter. En stor tak til dem, vi har gennemført større arrangementer med: Global Aktion, Rådet for Grøn Omstilling, Landbrug & Fødevarer, Mette Frobenius, Helle Fog og Europanu. Men også til alle de organisationer og partnere – blandt dem Frit Forum i Roskilde, Holbæk Kunsthøjskole, Campus Bornholm, Vejle Bibliotek og Folkeuniversitetet – som vi har arbejdet med på konkrete arrangementer.

En særlig tak skal gå til vores branddygtige oplægsholdere og debattører, der som altid har stillet deres ekspertise helt gratis til rådighed for vores folkeoplysende arbejde. Og til de mange valgte politikere i EU-Parlamentet, der har bidraget.

Vi skylder også en stor tak til vores dygtige freelancere, der gennem året har bidraget til artikler og bogudgivelser indenfor hver deres ekspertfelt. Og til de ansatte, der både har knoklet i baggrunden og i forgrunden til arrangementer og har stillet op med ekspertbidrag i medierne op til flere gange om ugen hele året.

Endelig vil vi ønske alle vores deltagere, lyttere, seere, læsere og støtter en glædelig jul og et godt nytår.

Der er lys forude!

På vegne af DEO,

Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder

Skrevet i: Fremhæv til Forside

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Se også
Sunflower Field And Silhouette Of A Bull In The Sunlight, Cadiz, Andalusia, Spain, Europe
Online-rejse
15. maj. 2025
Kl.14-17

Onlinerejse til Spanien

Mange kender mest Spanien fra ferier, men Spanien er mange ting. Det afhænger af, om du er i Madrid, Barcelona eller Andalusien, på en af de mange øer eller i et klippelandskab ved kysten i Galicien. Spanien er kendt i hele verden for gastronomi, film, fodbold, kultur og meget mere, men nogle indbyggere føler sig slet ikke som spaniere.

Læs mere og tilmeld dig
Hjælp Dem I Nærområderne
Bog

Samfundstanker #15: Hjælp dem i nærområderne?

Hjælp dem i nærområderne! har mantraet lydt fra skiftende danske regeringer og EU-kommissærer, hver gang talen er faldet på de flygtninge og migranter, der kontinuerligt strømmer mod Europa. Uganda har, […]

Læs mere og bestil

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo