I marts 2025 vedtog det ungarske parlament en ny lov, der reelt forbyder pride-demonstrationer og andre offentlige LGBT+-arrangementer i landet. Det var Viktor Orbáns parti, det højreorienterede og nationalkonservative Fidesz, som fremsatte lovforslaget, der gør det muligt at idømme arrangører op til ét års fængsel og pålægge deltagere bøder. Loven tillader desuden udvidet overvågning af aktivister og demonstranter ved brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i det offentlige rum.
Det er første gang siden 2005, at en pride-parade er blevet erklæret ulovlig i EU. Sidste gang det skete var i Warszawa. Der er altså tale om et meget stort tilbageslag, og den ungarske lovgivning har også vakt alvorlig bekymring i både civilsamfundet og EU-systemet. Flere aktører ser nemlig loven som et direkte brud på Ungarns forpligtelser som EU-medlemsland. Kritikken begrænser sig ikke kun til tilbagerulningen af rettigheder for seksuelle- og kønsminoriteter. Den retter sig bredt mod en bekymrende udvikling i demokratiets tilstand i Ungarn, som siden Orbáns genvalg i 2010 både har været karakteriseret som en regulær deroute og en konservativ kulturkrig.
Ungarns opgør med alle EU’s seks værdier – på samme tid
Den nye lov kriminaliserer begivenheder, der “skildrer” eller “promoverer” homoseksualitet og kønsidentiteter, som afviger fra den traditionelle forståelse af køn og seksualitet. Og lovgivningen kan fra Orbáns perspektiv, ses som en naturlig forlængelse af anti-LGBT+-lovgivningen fra 2021. Dengang vedtog den ungarske regering en lov, som forbød fremstilling og promovering af homoseksualitet og transkønnethed i litteratur, film og tv til mindreårige. Derudover blev det også forbudt at bruge undervisningsmateriale med LGBT+-relateret indhold.
Budapest Pride, som i år fejrer sit 30-års jubilæum den 28. juni, er nu i øget risiko for at blive forhindret helt eller lukket ned af politiet under demonstrationen. Ifølge kritikere er dette ikke blot en trussel mod LGBT+-personers synlighed og ytringsfrihed – men mod den grundlæggende ret til fredelig forsamling. Kritikken bygger også på EU’s seks fundamentale værdier, som fællesskabet mellem EU-landene er funderet i, og som beskytter dig og mig som EU-borgere: Menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Med pride-forbuddet formår Orbán dermed at bryde med samtlige værdier – på samme tid.
En mulig dom fra EU-Domstolen i horisonten?
Selv EU-Domstolen er nu blevet inddraget i sagen om Ungarns kontroversielle anti-LGBT+-lovgivning. I begyndelsen af juni kom der en markant udtalelse fra generaladvokat Tamara Ćapeta – en af EU-Domstolens uafhængige juridiske rådgivere – som fælder en hård dom over den ungarske lov fra 2021. Ifølge Ćapeta krænker lovgivningen en række grundlæggende EU-rettigheder og er bygget på “forudindtagede værdidomme” snarere end saglige hensyn til børns velfærd. Ćapeta lægger ikke fingre imellem: Loven diskriminerer ikke blot LGBTQ+-personer – den undergraver også retten til ytringsfrihed, retten til privatliv, princippet om ligebehandling og selve menneskets værdighed. Hun afviser samtidig den ofte brugte begrundelse om børnebeskyttelse. Ungarn har nemlig ikke kunnet dokumentere nogen reel skadevirkning, som skulle retfærdiggøre lovens indhold og indgreb.
Det er en skarp og principiel kritik, som nu ligger på EU-Domstolens bord – og den sender et tydeligt signal om, at tilbagerulning af rettigheder ikke går ubemærket hen i det europæiske fællesskab. Selvom generaladvokatens udtalelse ikke er juridisk bindende, vælger EU-Domstolen ofte at følge generaladvokatens anbefaling. En endelig dom forventes senere i år og kan få stor betydning for både denne og fremtidige love i medlemslandene.
Medlemskab eller moralsk kompromis?
At Ungarn igen og igen sætter sig uden for fællesskabets værdier, kritiseres fra flere sider. Der stilles skarpt på, hvorvidt EU har vilje og muskler til at forsvare sine egne grundprincipper, når de undermineres indefra? EU-Kommissionen har allerede trukket den juridiske håndbremse ved at indlede en traktatbrudssag mod Ungarn – og flere muligheder, herunder økonomiske pressionsmidler, er på bordet. Samtidig har over 20 medlemslande krævet en skærpet kurs. For dem handler det her ikke “bare” om LGBT+-rettigheder. Det handler om selve EU’s sammenhængskraft, legitimitet og fremtid som demokratisk projekt.
Men spørgsmålet trænger sig på: Er det overhovedet bæredygtigt at have medlemslande som Ungarn og Polen med om bord? Der er dem, der mener, at det trods alt er bedre at have dem indenfor, hvor EU kan sætte foden ned, sanktionere og presse på for forandringer. Men andre spørger, om det ikke svækker hele unionens troværdighed at lade stater, der modarbejder de mest grundlæggende rettigheder, blive siddende ved bordet. Hvis lande som Ungarn havde stået udenfor, ville EU ikke konstant skulle forsvare sig mod anklager om eftergivenhed over for autoritære tendenser. I stedet risikerer man nu, at illiberale demokratier får lov at definere deres egen dagsorden – indefra.
Péter Magyar: Den interne udfordrer, der truer Orbáns greb om magten
Men samtidig viser de folkelige protester, den brede internationale fordømmelse og Péter Magyars fremgang i meningsmålingerne, at Orbáns greb om magten ikke længere er uangribeligt. At modstanden vokser – både indefra og udefra.
Péter Magyar, forhenværende advokat og diplomat og nuværende medlem af Europa-parlamentet for Tisza, som sidder i den kristen-konservative gruppe EPP, har med sin pludselige politiske opblomstring rystet det ungarske magtapparat. Med sit nye parti, TISZA, appellerer han til både midtervælgere og desillusionerede Fidesz-støtter, og hans budskaber om retsstatsprincipper, gennemsigtighed og opgør med korruption rammer en bredere nerve i et samfund, der i årevis har levet med magtkoncentration og propaganda.
Magyar har formået at aktivere en ellers demobiliseret befolkning. Tusindvis er mødt op til hans vælgermøder, og på sociale medier samler han enorme følgerskarer – især blandt unge og byboere, der længe har savnet en troværdig opposition. Hans angreb på Fidesz er ikke kun moralsk, men strategisk: Han taler Orbán midt imod, men uden at tale ned til befolkningen, og det gør ham farlig for en premierminister, der længe har domineret scenen uden seriøs udfordring.
For første gang i over et årti synes et reelt politisk skifte ikke længere utænkeligt. Oppositionen har fået et ansigt, der ikke er let at affeje – og det mærkes også i Bruxelles, hvor EU længe har savnet stærke interne kræfter til at udfordre Orbáns autoritære kurs. Magyars fremkomst er ikke alene et håb for Ungarns demokratiske opposition – den er et varsel om, at autoritær nationalisme kan mødes med organiseret modstand, selv indefra. Den nyeste meningsmåling fra Median viser en føring på 15 procentpoint til oppositionspartiet Tisza over Orbáns Fidesz-parti. Ungarerne skal senest i 2026 til stemmeurnerne igen, så det bliver en demokratiets skæbneaften, og spørgsmålet er, om Ungarn er på vej mod et regeringsskifte efter 15 år med Orbán ved magten.
Budapest Pride som lakmustest for Europas værdier
Kampen om LGBT+-personers rettigheder i Ungarn er ikke bare en national strid, men en værdikamp om, hvad det vil sige at høre til i det europæiske fællesskab. Når Orbán slår ned på pride, menneskerettigheder og civilsamfundets frihed, er det ikke udtryk for en tilfældig politisk drejning – det er en strategisk manøvre i en bredere ideologisk kamp. En kamp, hvor minoriteter gøres til syndebukke, og hvor angrebene på LGBT+-personer bliver et redskab til at mobilisere konservative vælgergrupper og aflede opmærksomheden fra økonomiske problemer og demokratiske forfaldstegn.
Derfor handler Budapest Pride 2025 ikke kun om Ungarn. Den handler om, hvorvidt EU som projekt kan og vil beskytte sine mest grundlæggende værdier. Om der fortsat tør insisteres på, at frihed, lighed og menneskelig værdighed ikke er til forhandling – heller ikke, når det bliver besværligt. Det er en afgørende lakmustest for Europas fremtid: Enten forsvares de fælles værdier aktivt – eller også mister de deres værdi.
