• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Interview: Er Rumænien EU’s nye sorte får?

Vi tager pulsen på retsstaten i Rumænien med Balkanekspert Zlatko Jovanovic. Han peger på at EU bl.a. kan anerkende de progressive kræfter i landet i håb om en bedre udvikling.

Af Marianne Jasper
Zlatko Jovanovic Fuld Opløsning
Zlatko Jovanovic, Balkanekspert og Ph.d. i jugoslavisk historie

12. marts 2020 by Birgitte

Rumænien den største økonomiske vækst af alle medlemslande i EU. Det udnyttede Socialdemokraterne PSD, da de gik til valg. De lovede at sætte mindstelønnen og pensionen op, samt bekæmpe korruption. PSD vandt valget i 2017 og på trods af de havde lovet at bekæmpe korruption udstedte de et dekret om nedsættelse af straffe for korruptionsdømte og anklagede.

”Rumæniens regering er gået i gang med en række foruroligende reformer af retsvæsenet og det har ført til kritik fra EU og protester rundt i landet”, forklarer Zlatko Jovanovic, ph.d. i Balkan-historie og forfatter til kapitlet om Rumænien i DEO’s seneste udgivelse, Kan EU sikre retsstaten? Rumænien er i de senere år blevet et af EU’s sorte får, i hvert fald, når det kommer til regeringens igangværende reformer af retsvæsenet.

Retsreformer i Rumænien

Fra 2008 til 2016 oplevede Rumænien den største økonomiske vækst af alle medlemslande i EU. Det udnyttede Socialdemokraterne PSD, da de gik til valg. De lovede at sætte mindstelønnen og pensionen op, samt bekæmpe korruption. PSD vandt valget i 2017 og på trods af de havde lovet at bekæmpe korruption udstedte de et dekret om nedsættelse af straffe for korruptionsdømte og anklagede.

”Reformerne skulle gå ud på at hindre arbejdet med anti-korruptionsenhed. Reformerne vil sætte niveauet for, hvornår det er kriminelt at bestikke sig til noget”, lyder det fra Zlatko Jovanovic. Han uddyber:

”De sætter det betydeligere højere end de er i øjeblikket. Det vil betyde, at flere som er anklaget, vil gå fri. Det er især folk, der sidder tæt på landets politikere, der så vil gå fri”.

Regeringens officielle forklaring på reformerne er, at det er for at komme væk fra det tidligere system med Ceausescu, men meget tyder på at det faktisk bare er en undskyldning, tilføjer Zlatko Jovanovic.

Bulgarien går frem, hvorimod Rumænien går tilbage

Det er en udbredt forståelse at Bulgarien og Rumænien kom for hurtigt med EU. Derfor oprettede EU-kommissionen CVM-mekanismen (Mekanismen for samarbejde og kontrol) blev oprettet for at sikre at Bulgarien og Rumænien gør fremskridt med retsreformer og korruptionsbekæmpelse. Bulgarien er gået frem, Rumænien er gået tilbage.

”Bulgarien har gjort mere. De har lokaliseret bestemte områder som har været problematiske og bulgarerne har satset mere på at gøre noget ved de områder. Der er i Bulgariens tilfælde meget fokus på organiseret kriminalitet og så har de startet en organisation, der skulle bekæmpe det. I Rumænien var der meget vægt på korruption og rumænerne startede også med at have en stærk korruptions instans, men den blev angrebet med reformer og formen af dens virkeområde bliver indsnævret”, siger Zlatko Jovanovic.

Ifølge Zlatko Jovanovic kan Bulgariens fremgang i forhold til CVM skyldes, at Bulgarien har haft flere økonomiske problemer end Rumænien. I Rumænien er det gået relativt godt økonomisk. Så man kunne bruge det argument for at legimitere overfor befolkningen at man ikke gennemfører lige så mange reformer som i Bulgarien.

Hvad kan EU gøre overfor Rumænien?

Ifølge Zlatko Jovanovic er CVM-mekanismen ikke tilstrækkelig, fordi så havde Rumænien ikke været i den situation.

”Hvis et land gennemfører reformerne fra CVM i den hast og omfang, der forventes, kan de komme tættere medlemskabet af Schengen, som er et af målene for CVM. Det har ikke virket i Rumæniens tilfælde, da der skal mere end pisk eller gulerod til”

”Det EU kan gøre er at anerkende progressive kræfter i landene og støtte dem. Forholdet mellem EU og landene handler ikke kun om forholdet til regeringen, men også til statsinstitutionerne og civilsamfundet. Dem kan man anerkende og støtte og det vil gøre noget”, siger Zlatko Jovanovic.

Skrevet i: Uncategorized

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo