På papiret er det meste i skønneste orden. EU-institutionernes regler for aktindsigt har siden 2001 nemlig slået fast, at ”alle dokumenter” skal være mulige at efterspørge uanset formen på materialet. Det er indholdet, der er afgørende for, om noget skal registreres og potentielt set gøres tilgængeligt.
Den danske offentlighedslov sidst revideret i 2013 er lige så klar. Her fremgår det, at dokumenter, mails og sms-beskeder skal noteres, journaliseres, arkiveres og kunne efterspørges. Virkeligheden har imidlertid vist sig at være en anden.
I efterdønningerne af minkskandalen, herunder statsministerens og hendes medarbejderes håndtering af sms’er, præciserede justitsministeriet i juli 2022, at tekstbeskeder, med visse undtagelser, altid skal opbevares. Det stod i kontrast til den hidtidige praksis, der som bekendt bestod i en omfattende sletning af beskeder, som gav ophav til videospillet Slette-Mette.
Justitsministeriets lidt mærkelige præcisering ”foreløbige retningslinjer” i retningslinjerne skyldes, at ministeriet ikke har hjemmel til at fastsætte bindende regler for mails og sms’er. Retningslinjerne var derfor mere en konstatering af den gældende ret som følge af offentlighedsloven og forvaltningsloven end et egentligt gennembrud for åbenhed.
I EU-kommissionen blev det til gengæld besluttet i 2015, at alle uregistrerede mails automatisk ville blive slettet efter seks måneder. Kun mails, som Kommissionens øverste ledelse selv har journaliseret og arkiveret, skal arkiveres. For tekstbeskeder (sms’er, iMessages, Whatspp, Signal, osv.) er der ikke noget at hente for journalister, historiker og andre nysgerrige. Det samme gælder for Ministerrådet.
Euroen reddet af en sms
De retningslinjer har dog store konsekvenser for offentlighedens indsigt i væsentlige beslutningsprocesser i EU. I juli 2015 så Grækenland ud til at forlade euroen. Den hollandske premierminister, Mark Rutte, ventede udenfor en lukket dør. På den anden side af døren sad formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, den tyske kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Francois Holland, og Grækenlands regeringsleder, Alexis Tsipras, i kriseforhandlinger om den gældsplagede græske økonomi. Et sammenbrud var nær. Da sendte Mark Rutte en sms til mødelederen Donald Tusk med et kompromisforslag til en aftaletekst.
Ruttes forslag faldt på en eller anden måde i god jord hos alle involverede parter. Indenfor en time var der nemlig en aftale i havn. Euroen var reddet, vurderede nyhedsbureauet AP, som beskrev forløbet.
Uanset hvor vigtig denne afgørende sms var, er den et stykke historie, som aldrig vil blive dokumenteret. En anmodning om aktindsigt indgivet af hollandske net-portal Follow the Money til Det Europæiske Råd blev afvist:
“Ingen tekst eller andre øjeblikkelige beskeder sendt til eller af formanden for Det Europæiske Råd er indtil videre blevet registreret af Generalsekretariatet for Rådet”.
Follow the Money spurgte efterfølgende til tekstbeskeder mellem Rutte og rådsformænderne Herman Van Rompuy, Donald Tusk og Charles Michel fra oktober 2010 til maj 2022. Rådets Generalsekretariat forklarede, at man “ikke var i besiddelse af sådanne tekstbeskeder”, som AP havde rapporteret om i forbindelse med den græske gældskrise. Der er og var overhovedet ingen registrerede sms’er til eller fra Rådets formænd i rådssekretariatet. Den historie kom til at gentage sig under Covid-krisen.
Vaccineaftale på mobilen
Som tysk forsvarsminister fik den nuværende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, slettet alle tekstbeskeder til og fra konsulentvirksomheder fra sin tid som minister. Da hun efterfølgende kom til Bruxelles i 2019, fortsatte hun den praksis. I juli 2022 fandt EU’s ombudsmand Emily O’Reilly Kommissionen skyldig i fejl og forsømmelser (”maladministration”) ved at nægte at frigive sms-beskeder mellem von der Leyen og Pfizers administrerende direktør Albert Bourla om køb af Covid-vacciner.
Avisen New York Times, som først fortalte ( artikel bag login) om købet i foråret 2021, har efterfølgende stævnet Kommissionen i EU-domstolen for brud mod EU’s egne aktindsigtsregler og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
”Dette var en af de største indkøbskontrakter i EU’s historie, men offentligheden nægtes fortsat oplysninger om vilkårene i aftalen. Europa-Kommissionen har nægtet at offentliggøre sms’erne med henvisning til, at de ikke er omfattet af loven om informationsfrihed. Vi mener, at det er forkert. Offentlige embedsmænd bør ikke kunne unddrage sig loven om informationsfrihed ved blot at skifte fra e-mails til sms’er, ” siger Nicole Taylor, talsperson for New York Times.
Journalistsamarbejdet, #MissingMails, som DEO er en del af, viser, at sletning af mails og tekstbeskeder mere er reglen end undtagelsen. Slette-Mette har med andre ord mange europæiske søstre og brødre.
Short Merkel Service
Hollands mangeårige statsminister, Mark Rutte, har selv slettet sine tekstbeskeder i årevis, som det blev afsløret af den hollandske avis De Volkskrant i maj 2022. Kun dem, som Rutte selv fandt værd at gemme, ville han give videre til sine medarbejdere. En metode, som premierministeren foretrak at kalde “realtidsarkivering”, men af eksperter blev anset for at være et brud på de hollandske regler om informationsfrihed.
Den tidligere tyske forbundskansler, Angela Merkel, en af de mest magtfulde europæiske ledere i de seneste årtier, var kendt for sin store brug af sms’er. Det kom til at affødte påstanden om, at SMS stod for “Short Merkel Service”. I intet kendt tilfælde er nogen af disse beskeder endt i officielle sagsmapper.
I Tyskland sletter kanslerembedet og flere ministerier rutinemæssigt hele mailbokse, så snart medarbejdere forlader deres stilling – uanset om det er en tidligere regeringschef eller en almindelig kontorfunktionær. Blandt slettede beskeder hører måske vigtige mails under finansskandalen Cum-Ex til finansministeriet fra den nu tyske kansler Olaf Scholz. Han var på det tidspunkt i Hamburg. I Danmark er Cum-Ex kendt som udbytteskattesagen. Den antages at have kostet danske skatteydere 12,7 milliarder kroner og er langt fra afsluttet endnu.
I Frankrig blev etableringen af en Sundhedsplatform 2017-2019 i høj grad støttet af konsulentfirmaet Capgemini. Da avisen Le Monde anmodede om at få udleveret udvekslinger mellem Sundhedsministeriet og Gapgemini, meddelte ministeriet, at “disse dokumenter ikke eksisterer”. Den ansvarlige embedsmand havde på det tidspunkt forladt ministeriet – for at blive direktør for den nyoprettede Health Data Hub.
Embedsmails som forsvandt
Samme svar fik Le Monde, da man bad DITP (Direction interministérielle de la transformation publique) om oplysninger om konsulentvirksomheden Roland Bergers deltagelse i at udarbejde rapporten om “barnets første 1.000 dage”. Myndigheden DITP gjorde gældende, at de tre offentligt ansatte, der havde ansvaret for sagen, havde forladt administrationen, og at oplysningerne derfor var blevet slettet måneden efter deres afgang.
Opmærksomheden på slettede beskeder og mails har knapt så forbavsende mødt kritik, oftest anført af institutioner og partier, som føler sig sat til side. I EU har kontrolorganer som Revisionsretten (EU’s egen rigsrevision) og den Europæiske Ombudsmand krævet, at de centrale institutioner, Kommissionen og Rådet, lever op til forpligtelserne i den eksisterende lovgivning.
”Det er ikke relevant for mulighederne til aktindsigt, om et dokument er registreret i institutionernes administrative systemer eller ej”, udtalte EU-ombudsmanden Emily O’Reilly om kommissionsformandens vaccineaftaler på mobilen.
Den hollandske EU-parlamentariker Sophia in ’t Veld (partigruppen Renew Europe, tidligere kaldt Liberalerne) kritiserer Ursula von der Leyden for med sin håndtering af beskederne at udvise dyb foragt for demokrati og ansvarlighed.
Færdigslettet for Mette og Rutte?
Ikke kun traditionelle åbenhedsforsvarer fra liberale, grønne og venstrefløjspartier reagerer. I Tyskland vil de konservative oppositionspartier, CDU og CSU, forsøge at finde hoved og hale i Cum-Ex-skandalen. En undersøgelseskommission kan muligvis få genskabt slettede filer fra de særlige magnetbånd, som opbevarer ministeriernes ellers slettede mailtrafik: ”Vi vil udtømme alle lovlige muligheder for at sikre beviser,” siger CDU-politikeren Matthias Hauer til Welt.
I Belgien skal en politisk aftale fra 2020 sikre, at mails og tekstbeskeder bliver bevaret i regeringskontorerne. I april 2023 annoncerede den hollandske regering, at dens medlemmer ikke længere skal have lov til at slette tekstbeskeder. Mails og tekstbeskeder fra fratrædende ministre skal fremover gemmes og opbevares centralt. Den flittigt sms’ende og sms-slettende premierminister Marks Rutte skal dermed ikke længere kunne henvise til, at hans gamle Nokia-telefon har en begrænset hukommelse.
