I Georgien søger det regerende parti, Georgian Dream (GD), genvalg til det forestående parlamentsvalg den 26. oktober. Og det skal gerne munde ud i et konstitutionelt flertal, har partiets grundlægger og æresformand, oligarken Bidzina Ivanishvili, erklæret.
Med et konstitutionelt flertal kommer flere beføjelser, hvorved partiet konkret har lovet at ruske op i det politiske klima ved blandt andet at forbyde oppositionspartier og sætte den nuværende præsident, Salome Zurabishvilli, for en rigsret. Samtidig vil de gøre livet endnu hårdere for landets LGTB+-miljø.
Mere kryptisk vil partiet også ændre det georgiske system, skulle en ”fredelig restaurering af Georgiens territoriale integritet” ske, ligesom de advarer om, at konstitutionelle ændringer er nødvendige for at bevare den georgiske identitet og nationale værdier.
Det er uklart, hvad der helt præcis menes med de kryptiske løfter. Til gengæld synes det sikkert, at de ønskede ændringer i det politiske klima ikke kan være andet end starten på demokratisk tilbagegang. En yderligere ambition om at ændre i valgregler og konstitutionen for at konsolidere magten vil kun bidrage til denne tilbagegang.
Fra regeringspartiet GD’s perspektiv er det en fornuftig strategi at være så vage og kryptiske som muligt, når de skal forklare, hvad de vil bruge flertallet til. For ender partiet virkelig med at manipulere med valgreglerne og ændre i konstitutionen, kan GD henvise til, at vælgerne jo hermed var advaret på forhånd, da de afgav deres stemmer.
Desuden har der været forlydender om, at embedsmænd med en form for tilknytning til GD har konfiskeret ID-dokumenter fra borgere tilhørende oppositionen. Noget der kaldes for ”et forsøg på at intimidere oppositionsorienterede borgere op til valget”, og i øvrigt er et velkendt trick blandt populistiske ledere, når demokratiet skal afvikles.
Pressefriheden under angreb
Hvad angår pressefriheden, ligger Georgien i 2024 på 103. pladsen ud af 180 lande på Reporters Without Borders index, hvilket er et fald på 26 pladser sammenlignet med 2023, hvor de lå 77 på listen. Tendensen er således grundlæggende negativ og Reporters Without Borders rapporterer da også om øget chikane af journalister.
Pressen har også fået dårligere vilkår efter implementeringen af, hvad der er blevet betegnet som den russiske lov. Loven, som er en kopi af en lignende lov i Rusland, kræver, at medier og organisationer, som får over 20% af deres budget finansieret af udlandet, bliver betegnet som værende nogen, der ”forfølger en fremmed magts interesser” – eller kort sagt som ”fremmedagenter”. Frygten er, at stemplet vil stigmatisere kritiske medier og NGO’er og potentielt set gøre dem til ofre for politisk forfølgelse, hvilket dermed vil svække det i forvejen skrøbelige demokratiske system.
EU-drøm i en tynd tråd
På trods af disse antidemokratiske tendenser har GD fortsat en ambition om at gøre Georgien til EU-medlemsland. Georgien opnåede kandidatlandsstatus i december 2023, men man kan selvsagt ikke blive en del af EU, hvis man ikke overholder basale demokratiske principper. Det vil derfor se sort ud for den georgiske EU-ambition, hvis GD opnår deres ønskede flertal.
Den seneste udvikling i landet har ikke mindst Europa-Parlamentet har lagt mærke til. Udover at have krævet blandt andre grundlæggeren og æreslederen af GD, Bidzina Ivanishvilli, sanktioneret, satte de tilbage i juli Georgiens EU-integration på pause, ligesom de også har indefrosset den økonomiske støtte til landet. En udvikling som titusindvis af georgiske borgere i Tbilisi udtrykte utilfredshed med søndagen inden valget.
Valg mellem autokrati eller demokrati
At et flertal af georgierne ender med at vælge den autokratiske vej, synes dog usandsynligt. Efter at have opnået lige under halvdelen af stemmerne ved sidste valg i 2020, gav en meningsmåling fra september GD 32% af stemmerne. Det er langt fra de 60%, som er nødvendige for at opnå et konstitutionelt flertal. Samtidig ser det ud til, at en mangfoldig flok af oppositionspartier, der har dannet en række koalitioner med det samlende princip at holde GD fra magten, står til at få lidt over 50% af stemmerne.
Men det er naturligvis ikke givet, at det kommer til at gå sådan, da der er en velkendt risiko for overestimering af de prodemokratiske stemmer i meningsmålingerne. Det oplevede man senest i Moldova, hvor en folkeafstemning om at skrive et fremtidigt EU-medlemskab ind i grundloven, endte med at blive meget tættere end først forventet.
Når der er valg i lande som Georgien, opstår ofte klichéen om et valg mellem vest eller øst; Vesten eller Rusland. Analogien er ikke forkert, og de to ting passer nok sammen, men det ville være mere passende at kalde valget på lørdag i Georgien for et valg mellem autokrati eller demokrati.
Trods tydelige tegn på demokratisk tilbagegang ligner det, at den georgiske befolkning vil vælge demokratiet til og straffe det parti, som har været med til at arre den demokratiske sjæl i Georgien.
