Nedtællingen til Europa-Parlamentsvalget er i fuld gang. 11 partier stiller op, to af dem for første gang, og de har alle valgt deres spidskandidat. Nu gælder det om at fange vælgernes interesse og få dem til stemmeboksen. Men når det gælder Europa-Parlamentsvalget, er det lettere sagt end gjort. Ifølge Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet, er det nemlig utrolig svært at formidle EU-politik.
Selvom der er mange politikker at tale om, er de langt fra lige vedkommende for danskerne. Kunsten er derfor at »finde en national krog på EU-politikken,« forklarer han og efterlyser samtidig en god konflikt. Ved EP-valget i 2019 var både klimaforandringerne og Brexit udbredte samtaleemner. Særligt de unge tog klimakampen på sig og gik i clinch med de ældre generationer, mens briternes farvel til EU og det politiske kaos, det medførte, gav stof til eftertanke hos mange.
“Konflikter er vigtige for at mobilisere vælgerne,” siger Kasper Møller Hansen, der lige nu ikke kan få øje på en klar konflikt i den danske debat og fortsætter:
“Får vi ikke det, tror jeg, at vi kan se ind i et valg, der vil mangle bred appel i hele landet.”
Bondeoprør ulmer i Europa
Kaster man blikket ud i Europa, ser man ellers en konflikt, der bliver talt godt og grundigt op i forbindelse med EP-valget. Nemlig mellem dem, der mener, at den grønne omstilling går for langsomt og dem, der mener, at den går for stærkt. Landmænd i flere EU-lande har demonstreret imod nationale krav om færre køer, mindre udledning af næringsstoffer og skattefordele på sort brændstof, der forsvinder. Herhjemme er dele af landbruget også klar til at rykke ud i traktordemonstrationer, hvis kravene til grøn omstilling bliver for skrappe. Her står kampen om en kommende CO2-afgift.
Frustrationerne er blevet samlet op af partier særligt på den yderste højrefløj, men også den store konservative gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, har reageret på protesterne fra landbruget og flere gange sat hælene i, når grønne lovforslag skulle stemmes igennem. Den liberale gruppe, Renew, der lige nu er Parlamentets tredje største, har også fået nok grønt for denne gang, og lægger sig op til valget på linje med den franske præsident, Emmanuel Macron, der har opfordret til at sætte grøn europæisk lovgivning på pause. Alle meningsmålinger peger lige nu mod et godt valg til centrum-højrefløjen i store dele af Europa. Særligt den ydre højrefløj står til fremgang.
Dansk højredrejning udebliver
Tendensen har dog endnu ikke givet sig udslag i Danmark. Det viser de første målinger forud for EP-valget, foretaget af Epinion for Altinget og DR fra henholdsvis januar og marts. Her står Socialdemokratiet til en fremgang fra tre til fire mandater. Venstre går tilbage fra de nuværende tre til to mandater. Moderaterne, som stiller op for første gang, sidder allerede nu på et mandat, fordi Bergur Løkke Rasmussen skiftede parti fra Venstre til Moderaterne undervejs i mandatperioden. Ifølge målingerne beholder partiet sit ene mandat. SF fastholder sine to, mens alle øvrige partier får ét mandat på nær Alternativet, der indtil videre er tomhændede.
Landbrugets frustrationer over en kommende CO2-afgift har altså ikke rykket danskerne yderligere mod højre til partier som Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Kasper Møller Hansen forventer imidlertid, at de næste målinger vil se anderledes ud:
“Der vil helt sikkert ske forskydninger, måske mere i retning af de nationale målinger, hvor Liberal Alliance står til at få langt flere stemmer, end de gør målingerne til EP-valget. Det afhænger af, hvad der sker i debatten, men jo tættere vi kommer på valget, jo mere europæisk forståelse får vælgerne,” siger han.
Valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, er enig i, at det er alt for tidligt at konkludere noget på baggrund af de første danske meningsmålinger, da “valgkampen slet ikke er kommet i gang endnu,” siger han.
Mandatfordelingen blandt de danske partier til Europa-Parlamentsvalget i Epinions måling fra midt marts. Kilde: Epinion
Stemmer på de kendte
Lige nu står 10 af 11 partier til at få mandater ved EP-valget. Men ingen af de 11 spidskandidater er særlig kendte i offentligheden. Over halvdelen af danskerne aner ikke, hvem ni af de 11 er. Det viser en måling fra Epinion, lavet for DR og Altinget i december, og det kan få stor betydning for, om danskerne stemmer på valgdagen.
“Ved EP-valg sidder stemmerne lidt løsere. Det er ikke et valg, befolkningen tillægger så stor betydning. Man sætter sig ikke så godt ind i det, sagerne er mere komplekse, og det er svært at vide, hvem man skal stemme på. Derfor er det lettere at få fat i stemmerne med en kendt kandidat. Dem er der ikke så mange af denne gang,” siger Rune Stubager.
Ved EP-valg er der desuden ingen valgkredse, så man kan stemme på alle kandidater, og derfor slår personfaktoren stærkere igennem. Det ser vi gang på gang, forklarer valgforskeren og nævner DF’s Morten Messerschmidt og Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen, der begge har trukket over 400.000 personlige stemmer ved tidligere valg.
Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns universitet, undrer sig over, at det stadig er sådan, når det samtidig er bredt kendt, at op mod 80 procent af lovgivningen i Danmark udspringer i Bruxelles.
“Men det er utrolig svært for Europa-parlamentarikerne at skabe ørenlyd mellem valgene, så de har siddet i fem år og stort set intet sagt,” forklarer han.
Partitop holder afstand
Det er man klar over på Christiansborg, og flere partiledere sekunderer derfor deres mindre kendte EP-kandidater. DF’s partiformand Morten Messerschmidt er allerede nu i gang med at føre EU-kampagne på sociale medier, mens Inger Støjberg holder CO2-rallies rundt om i landet. Kasper Møller Hansen regner dog ikke med, at alle partiledere vil gøre det samme, forklarer han.
“DF og Danmarksdemokraterne har base blandt de borgerlige, EU-skeptiske vælgere, og både Messerschmidt og Støjberg er helt i synk med dem. Det er en del andre partiledere ikke – deres vælgere er ikke nær så EU-positive, som dem selv. De vil derfor holde sig mere i baggrunden for at være på afstand af et muligt dårligt valg til partiet.”
Manglen på både kendte kandidater og klare konfliktlinjer kan betyde, at interessen for EP-valget bliver mindre end i 2019, hvor rekordmange danskere stemte. 66 procent mod 56 procent i 2014.
“Jeg frygter for valgdeltagelsen denne gang. De højtuddannede skal nok stemme, det gør de altid, men bredden kan komme til at mangle,” siger Kasper Møller Hansen.
Slut med Thunberg-effekten
Også Rune Stubager forventer et fald i stemmeprocenten. Et par særlige omstændigheder gjorde sig nemlig gældende ved valget i 2019.
“For det første var der Folketingsvalg bare 10 dage efter EP-valget. Derfor var der meget politisk aktivitet landet over, som var med til at sikre den høje stemmeprocent,” siger han.
For det andet var den svenske klimaaktivist, Greta Thunberg, her, der og alle vegne. Også på en fyldt slotsplads foran Christiansborg dagen før EP-valget. Her leverede hun sit budskab om, at vi skulle »opføre os som om, vores liv var i fare.« Et budskab mange lyttede til.
“Der er ingen tvivl om at Thunberg og kampen for klimaet fik rekordmange unge vælgere til at stemme ved det valg,” siger Stubager, der ikke mener, at den nu voksne Greta Thunberg har samme mobiliserende kraft som sidst.
Kasper Møller Hansen vil ikke komme med bud på, hvilke emner, der ender med at få luft under vingerne i valgkampen, men nævner klimaet som et tema, der igen kan blive afgørende.
Artikel og podcasts er en del af projektet “Marianne Skovlund dækker EP-valget”, der er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
