Vil historisk stort budget gøre EU mere konkurrencedygtigt?

6. august 2025 by Isabella Lambertsen

“Budgettet passer til nutidens realiteter og morgendagens udfordringer”.

Sådan sagde Ursula von der Leyen, da hun den 16. juli præsenterede det største budget i EU’s historie. Budgettet kommer i kølvandet på, at von der Leyen bad Mario Draghi udarbejde rapporten ‘Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne’, og det lægger op til en ny politisk kurs – men spørgsmålet er, hvor meget der reelt er nyt, og hvor meget der blot er retorik?

Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne

I sin rapport til EU-Kommissionen peger økonom og tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi på, at EU’s konkurrenceevne i høj grad undermineres af egne mangler. Ifølge Draghi mangler EU strategisk fokus og bruger sine fælles midler ineffektivt. Særligt peger han på forsvarsindustrien og innovationsområdet som eksempler på områder, hvor EU halter bagefter – ikke mindst i forhold til USA og Kina. Hvis EU vil lukke innovationskløften til de globale stormagter, kræver det massive investeringer i forskning, teknologi og grøn omstilling, siger Draghi. Han understreger, at enkeltlande ikke kan løfte opgaven alene, og at EU derfor bør investere samlet og strategisk i sine fælles interesser.

Rapporten fremhæver også behovet for større uafhængighed af omverdenen, især når det gælder kritiske råmaterialer, digital infrastruktur, forsvar og rumsektoren. Draghi anslår, at der skal investeres 750–800 mia. euro om året i perioden 2025–2030, hvilket svarer til cirka 4,5 % af EU’s BNP. Han kritiserer det nuværende EU-budget for at være for ufokuseret og spredt ud over for mange områder og forslår derfor, at EU’s næste flerårige budget bliver reformeret, sådan at det har et mere strategisk fokus og kan mobilisere langt større mængder privat og offentlig finansiering. Blandt andet forslår han, at der oprettes en særlig “konkurrenceevnekategori” i EU-budgettet, der målretter investeringer i de mest strategiske områder med størst europæisk merværdi.

Tid til nye prioriteringer

Det nye budgetforslag, der i sin færdige form skal gælde fra 2028 til 2034, er ifølge EU-Kommissionen på i alt 2.000 milliarder euro, hvilket svarer til 15.000 milliarder danske kroner. Udover at være omkring 70% større end det nuværende budget, lægger budgettet også op til nye prioriteringer i EU. Blandt andet foreslår kommissionen, at pengene skal anvendes på en europæisk konkurrencefond på i alt 410 milliarder euro, som skal medvirke til at styrke EU’s konkurrenceevne over for blandt andet USA og Kina. Derudover er der afsat fem gange så mange penge specifikt til forsvar og rumfart i forhold til det nuværende niveau. Omvendt indebærer budgetforslaget en sammenlægning og reduktion af den fælleslandbrugsstøtte (CAP) og EU’s samhørighedspolitik, som har til formål at fremme udvikling i de fattigere regioner. Tilsammen har de historisk set udgjort to tredjedel af EU’s budget, men udgør nu under halvdelen af det samlede budget.

Selvom det nye budget springer fra at udgøre 1,13% til 1,26% af EU’s BNI (bruttonationalindkomst) lægger EU-Kommissionen ikke op til at øge mellemlandendes bidrag eller optage fælles gæld. I stedet skal budgettet finansieres ved indførelsen af fem nye “egne indtægter”, som er afgifter og skatter på blandt andet store virksomheder, tobak, CO2-krævende produkter, ikke genanvendt elektronisk affald og EU’s kvotehandelssystem. Både Tyskland, Holland og Sverige har allerede afvist at støtte op omkring beskatningen af store virksomheder, da de ikke mener, at EU bør agere som stat og opkræve skatter. Ligesom resten af indholdet i budgettet, kræver indførelsen af de nye “egne indtægter” enstemmighed blandt medlemsstaterne og dermed tegner dette forslag til at blive en af de helt store stridspunkter i de kommende forhandlinger,

I sin rapport foreslår Draghi ellers regelmæssig optagelse af fælles gæld som et middel til at finansiere investeringsprojekter, der øger EU’s konkurrenceevne og sikkerhed. Desuden foreslår Draghi, at medlemslandene kan overveje at udskyde tilbagebetalingen af det eksisterende lån i genopretningsfonden ‘NextGenerationEU’, der blev etableret i forbindelse med corona-epidemien. Her afviger budgettet også, da der årligt er afsat omkring 30 milliarder euro til at betale tilbage på gælden fra corona-epidemien.

Hvor meget fylder Draghi?

Kommissionens nye forslag retter sig mod forskning, digitalisering og forsvar, hvilket netop er kerneområder som Draghi fremhævede som nødvendige for EU’s konkurrenceevne. Oprettelsen af en europæiske konkurrencefond har til formål at støtte hele innovationskæden, fra anvendt forskning til start-ups og kan ses som et udtryk for at kommissionen har lyttet til Draghis anbefaling om at lukke innovationskløften til USA og Kina. Desuden svarer sammenlægningen af CAP og samhørighedsfonden også til Draghi-rapportens forslag om at reformere budgettet og forenkle det. Prioritereringerne i det nye budget matcher altså anbefalingerne fra Draghi rapporten.

Budgetniveauet er dog blevet kritiseret for at ligge langt under den vision Draghi skitserer. Rapporten anbefaler, at der samlet investeres op mod 4,5 % af EU’s BNP i strategiske områder som grøn omstilling, digital infrastruktur, forsvar og forskning. Det nuværende budgetforslag for 2028–2034 ligger dog kun på 1,26 % af EU’s BNI, svarende til ca. 1,2 % af EU’s BNP. Det er dog vigtigt at understrege, at Draghi ikke foreslår, at hele beløbet skal dækkes af EU-budgettet alene. Til gengæld har han lagt vægt på, at det er nødvendigt, at det nye budget er struktureret således, at det kan øge mængden af private og offentlige investeringer. Men det nye budget indeholder ikke nogen samlet investeringsstrategi og flere eksperter har peget på, at budgetstigningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte investeringer, når den er kombineret med tilbagebetaling af gæld. Selvom budgettet er det største i EU’s historie, lever det altså ikke op til det ambitionsniveau, som Draghi-rapporten anbefaler. Tværtimod afviger det markant ved at afsætte omkring 168 milliarder euro til tilbagebetaling af genopretningsfonden fra corona-epidemien og ved ikke at indarbejde fælles gældsoptagelse som en del af finansieringsmodellen. Dermed risikerer EU, trods et historisk stort budget, at blive fastholdt i status quo.

Fra landbrugsstøtte til konkurrencefond

Indholdet i det nye budgetforslag tyder på, at Draghi-rapporten har påvirket EU til at bevæge sig væk fra den traditionelle fokus på støtteordninger som landbrugsstøtten og i stedet prioritere investeringer i sikkerhed og innovation. Det kan tolkes som et udtryk for, at kommissionen ønsker at styrke EU’s rolle som en geopolitisk aktør i en stadig mere usikker verden.

Samtidig afspejler budgettet også de politiske begrænsninger kommissionen har måttet navigere i. Optagelse af fælles EU-gæld, som Draghi kraftigt anbefaler, mødte modstand fra flere medlemslande allerede inden budgetforslaget blev fremlagt. Både Tyskland, Sverige, Holland og Finland har gjort det klart, at de ikke vil acceptere fællesgæld som et permanent finansielt instrument og meget tyder på, at denne modstand er en væsentlig årsag til, at fællesgæld ikke blev en del af den endelige finansieringsmodel. Derudover krævede Tyskland at det endelige budget skulle fastholdes på samme udgiftsniveau som det forhenværende budget fra 2021-2027. Omvendt blev det foregående budget kritiseret af det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg for at mangle både ambitioner og penge. På den måde fremstår det nye budget som et kompromis: Det forsøger at bane vej for et mere konkurrencedygtigt og handlekraftigt EU, men uden at bryde fundamentalt med kravene fra de mest bidragsydende medlemslande.

Et budget på vej mod hårde forhandlinger

Kommissionens budgetforslag er startskuddet og nu skal medlemslandene forhandle og Parlamentet godkende til sidst. Budgettet træder først i kraft i 2028 og med to år til at forhandle, kunne det godt indikere at Ursula von der Leyen forventer hårde forhandlinger. Erfaringen viser, at EU-budgettet ofte bliver barberet ned i takt med, at nationale interesser kommer i spil og man skal forsøge at opnå enighed. Åbningen af budgetforhandlingerne er netop blevet beskrevet som en af Danmarks vigtigste opgaver som formandskabsland og Danmark har da også lovet resultater indenfor sikkerhed og konkurrence. Dog udtaler Marie Bjerre at “intet land er klar til at acceptere budgettet som det er i dag” og derfor bliver det interessant at se, hvor Danmark kan føre forhandlingerne hen i sin formandskabsperiode og hvor meget af kommissionens vision, der er tilbage, når budgettet træder i kraft i 2028.

Kilder:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/kommissionen-praesenterede-stoerste-budget-nogensinde-det-kritiseres-baade-vaere

EUnote E 4 EUnote om Draghirapportendocx

Friends of Europe

EU budget: The winners and losers – POLITICO