Notat’s historie

NOTAT var frem til juli 2016 et månedsmagasin om demokrati og Europa, der blev udgivet af Oplysningsforbundet DEO. Rasmus Nørlem Sørensen var ansvarshavende redaktør ved bladets lukning.

Bladet Grundlægges

1973-1974: NOTAT blev startet omkring reklamebureauet Jersild og med Ebbe Kløvedal Reich som redaktør. Baggrunden var oplevelsen op til folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EF den 2. oktober 1972, hvor pressen var utrolig lukket for kritiske synspunkter.

Derfor besluttede en gruppe personer, herunder erhvervsmanden Steen Danø og reklamemanden Morten Jersild, at hvis et kritisk syn på EU (dengang EF) skulle have en chance, måtte man starte sin egen avis. Den startede i stor flot politiken format som 14-dags avis og fik stor opbakning. Men der var ikke styr på udgiftssiden, så den gik fallit i maj 1974.

Det ny Notat

1974-1993: Tre personer (Jens-Peter Bonde, Finn Ellegaard og Ole Kragelund) startede et I/S op med udgivelsen af Det ny Notat som ugeavis, på ruinerne af det krakkede blad. Ingen ville skyde kapital i det, så det løftede sig selv op ved hårene med ulønnet og hårdt arbejde. Udgivelsen af den EU-kritiske avis blev kombineret med mere indtægtsgivende aktiviteter som grafisk produktion og undervisningsmaterialer.

Efter halvandet år i København købte gruppen en nedlagt skole på Djursland og flyttede alle derover. Her voksede virksomheden voldsomt og var på et tidspunkt over 25 mand, heraf mange som frivillige. I/S’et blev til et ApS og i 1981 blev alle værdierne lagt i en selvejende institution Notatfonden.

Notat som kampagneavis

Det ny Notat tilbød i 1975 at blive avis for Folkebevægelsen mod EU, men stadig som et selvejende og selvstyrende foretagende. Notat fungerede i høj grad som kampagneavis og var med til at sikre, at Folkebevægelsen fik valgt 4 mandater til EU-Parlamentet ved det første direkte valg i 1979.

Denne rolle havde Notat frem til sommeren 1992, hvor danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. På det tidspunkt var der vokset en stor politisk uenighed frem i Folkebevægelsen om fastholdelse af den hårde Ud af EU linje kontra en mere pragmatisk linje for at demokratisere EU, hvilket førte til starten af JuniBevægelsen.

Tre nye udgivere

1994-2006: I det spil blev Notatfonden betragtet som sympatiserende med JuniBevægelsens linje. Og da avisen Notat ønskede at være avis for alle EU-kritikere, blev der stiftet et nyt ApS hvor JuniBevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Fagbevægelsen mod Unionen havde a-anparterne.

Redaktionen fik dog sin fulde frihed. I løbet af denne periode skiftede avisen til at være mindre kampagneagtig, bl.a. fordi den ikke var knyttet til en enkelt bevægelse.

Notat som temamagasin

2007-2009: NOTAT blev nu omlagt helt, ud fra at en nyhedsavis om EU havde udspillet sin rolle. Det blev i stedet et rent tematiseret månedsmagasin, der hver gang gravede ned i forskellige  politiske temaer i relation til EU.

Formelt blev bladet stadig udgivet af Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Fagbevægelsen imod Unionen, men NOTAT’s redaktion havde sin fulde redaktionelle frihed og ansvar for driften. Formålet med magasinet var at bedrive kritisk journalistik om EU, og målgruppen var alle der interesserede sig for politik.

Folkeoplysende udgivelsesgrundlag

2009-2016: Oplysningsforbundet DEO købte i 2009 bevægelsernes anparter og overtog dermed udgivelsen af månedsmagasinet NOTAT – der herefter udkom med undertitlen “magasin om demokrati og Europa”.

DEO er et politisk uafhængigt oplysningsforbund, der udgav bladet som en del af sit generelle oplysningsarbejde. NOTAT havde redaktionel frihed og fik som formål at bedrive kritisk journalistik om EU, politik, demokrati og Europa med henblik på at kvalificere og nuancere den offentlige debat.

Notat lukker

I juni 2016 udkom det sidste temamagasin på tryk fra NOTAT. Baggrunden var et ønske om at fokusere arbejdet på færre, men større temaer, med mere gennemslagskraft i den offentlige debat. DEO omlagde derfor produktionen af månedsmagasinet til arbejdet med fire årlige bogudgivelser i serien Samfundstanker.

Notat’s redaktører gennem tiden

1973 Ebbe Kløvedal Reich	1974 Ebbe Kløvedal ReichJens-Peter Bonde Ole Kragelund Anni Pape
1975 Jens-Peter Bonde Ole Kragelund	1976 Ole Kragelund Hans Smith
1977-1978 Hans Smith	1979 Kirsten Wulff Hans Jakob Helms
1980 Bjarne Hesselbæk Hanne Sørensen Hans Smith	1981 Hans Smith Bjarne Hesselbæk
1982-1983 Hans Smith	1984 Hans Smith Bjarne Hesselbæk
1985 Bjarne Hesselbæk	1986 Bjarne Hesselbæk Sven Skovmand
1987 Sven Skovmand Michael Lykke Andersen Lisbeth Kirk	1988 Jens-Peter Bonde Lisbeth Kirk
1989-1991 Lisbeth Kirk	1992 Torben Gross Jørn Nielsen Agnete Vistar Lisbeth Kirk
1993 Agnete Vistar Lisbeth Kirk Jørn Nielsen Birgit Jensen	1994 Hans Kronberg Claus Jacobsen
1996 Gunnar Olsen	1999 Hagen Højer Christensen Kurt Lund
2000 Kurt Lund	2001-2002 Brigitte Alfter
2003 Brigitte Alfter Erling Böttcher	2004-2009 Erling Böttcher
2010-2011 Kenneth Haar	2011 Michael Birkkjær Lauritsen Rasmus Nørlem Sørensen
2012 Ole Aabenhus	2013 Ole Aabenhus Rasmus Nørlem Sørensen Michael Birkkjær Lauritsen Ida Zidore
2014 Rasmus Nørlem Sørensen Michael Birkkjær Lauritsen Ida Zidore	2015 Ida Zidore Rasmus Nørlem Sørensen
2016 Rasmus Nørlem Sørensen