Rejsedetaljer
Derefter pris: 140 kr. men GRATIS for borgere i disse kommuner som har støttet rejserne:
København
Bornholm
Brønderslev
Frederikshavn
Glostrup
Hillerød
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Odder
Roskilde
Rudersdal
Thisted
Tårnby
Vesthimmerland
Også gratis for medlemmer af DEO
Vores vært på rejsen er Balkaneksperten Zlatko Jovanovic. Han har en ph.d. i jugoslavisk historie, er født i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993 og følger udviklingen på Balkan tæt.
Rejsen byder først på et oplæg om Bosnien-Hercegovina, dets nyere historie og det komplicerede politiske system som er opbygget i landet efter krigen i 1990erne. Vi oplever hovedstaden Sarajevo og hører om byen som er en smeltedigel af religioner, som har givet byen tilnavnet ”Europas Jerusalem”. I Hercegovinas hovedby Mostar møder vi (i et tekstet video-interview) en far og søn som efter krigen vendte tilbage til byen og i dag driver et bryggeri og en pub der hører til det.
Herefter ”rejser” vi ca. 150 km mod sydøst til byen Herceg Novi i Montenegro. På “vej dertil” hører vi om Montenegro og de store regionale forskelle, dette lille land rummer – og vi ser billeder fra begge landets hovedstæder: Cetinje og Podgorica. I Herceg Novi møder vi Gordana Bukejlović (live på zoom) som boede i Danmark i nogle år i starten af 2000erne men vendte siden tilbage til Balkan. Gordana tager os på byvandring i den smukke lille by der ligger ved indgangen til Kotorbugten på den montenegrinske Adriaterhavskyst.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før rejsen en e-mail med et link til selve rejsen og simpel men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf: 70 26 36 66.
Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.