Rejsedetaljer
Deltagelse er gratis for medlemmer, ellers koster det 140 kr.
Efter en længerevarende periode med omfattende politisk ustabilitet – og otte parlamentsvalg på fem år – ligner det, at roen atter har genfundet sig i det bulgarske parlament: Den tidligere præsident Rumen Radevs parti Progressivt Bulgarien vandt i april en jordskredssejr og regerer alene som etpartis-regering.
Blandt store dele af befolkningen er forventningerne høje, ikke mindst som følge af mandatfordelingen, der betyder, at regeringspartiet ikke behøver at samarbejde med nogen koalitionspartner.
Derfor bør der ikke være meget til hinder for at få gennemført vælgernes absolut vigtigste prioriteringer: kontrol over stigende energipriser og inflation, bekæmpelse af den omfattende korruption og en vending af den nedadgående demografiske kurve, der har plaget landet siden 1991. Er regeringen lykkedes med sit opdrag?
Radev tester EU
Mens Radev fik støtte fra store dele af det bulgarske samfund, var de europæiske reaktioner Radevs på valgsejren afdæmpede. Allerede under valgkampen skabte flere signaler fra Radevs lejr bekymringer i Bruxelles angående om Bulgariens kurs. Den bekymring er blot blevet forstærket siden: Den nye regering har trukket dele af landets militære støtte til Ukraine tilbage og modsatte sig i juni vedtagelsen af EU’s 21. sanktionspakke, der bl.a. ville ramme den russisk-ortodokse patriark Kiril.
Som argument imod sanktionspakken henviste Radev til religiøse og historiske bånd mellem den russiske og bulgarske befolkning og understregede i samme ombæring sin grundlæggende modstand overfor EU’s politik over for Rusland, da han udtalte, at “korstogenes tid er forbi”. Den seneste udvikling synes således at bekræfte spekulationerne i, at Radev ville udfordre EU’s kurs på området.
Indebærer det, at Bruxelles kan forvente yderligere modstand på området, og hvad er konsekvenserne af den bulgarske politik i Ukraine, der på det seneste har oplevet fremgang i slagmarken?
Forholdet til Nordmakedonien på frysepunktet
Mens Bulgariens forhold til EU er i forværring, er der ingen tvivl om, at relationerne til nabolandet Nordmakedonien har nået et nyt lavpunkt. Bulgarien har siden 2021 blokeret for Nordmakedoniens EU-optagelse grundet en tvist om landenes sprog og historie. Et løsningsforslag er siden blevet accepteret af den bulgarske regering, mens den nordmakedonske afviser det, da det betyder, at den bulgarske minoritet skal skrives ind i forfatningen.
I mellemtiden forværres forholdet mellem de to lande: Makedonske kulturhuse er blevet vandaliseret i Bulgarien, og etnisk-bulgarske offentlige figurer er blevet overfaldet i Nordmakedonien. I foråret 2026 nåede udviklingen sin foreløbige kulmination, da to bulgarske diplomatbiler blev sat i brand i det centrale Skopje. Alt imens fortoner det makedonske EU-medlemskab sig i horisonten. Hvad ønsker regeringerne i Sofia og Nordmakedonien at få ud af konflikten, og kan de overhovedet mødes?
Tag del i en online-rejse, hvor vi kaster et blik på den indenrigs- og udenrigspolitiske udvikling i Bulgarien siden parlamentsvalget i april 2026.
Rejseleder er Marcus Popov, projektleder i DEO og rejseleder på samfundsrejsen til Bulgarien og Nordmakedonien i foråret 2026.
