
Rejsedetaljer
Første rejse er altid gratis. Derefter er prisen 140 kr., men altid GRATIS for medlemmer af DEO og for alle borgere i de følgende partnerkommuner: Allerød, Billund, Bornholm, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Halsnæs, Hillerød, Horsens, Høje-Taastrup, Kerteminde, København, Lolland, Odder, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Svendborg, Tønder og Tårnby.
I 1922 sluttede den græsk-tyrkiske krig med et stort nederlag til Grækenland. Nederlaget, som kaldes den Lilleasiatiske katastrofe, medførte 1,2 mio. flygtninge og blev definerende for det moderne Grækenland. På denne rejse vil se eksempler på hvordan flygtningene blev integreret i samfundet og hvordan flygtninge håndteres i dag. Vi skal også høre om hvordan denne begivenhed har præget forholdet til Tyrkiet helt op til i dag. Vi bliver præsenteret for historiske traumer, men også den rige musikalske og kulinariske tradition, som præger det østlige Middelhav.
Rejseleder på denne rejse er Trine Stauning Willert, som er ph.d. i Grækenlandsstudier. Trine har undervist og forsket i græsk kultur og samfund ved flere forskellige universiteter og har skrevet og redigeret flere bøger og artikler om Grækenland.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før rejsen en e-mail med et link til selve rejsen og simpel men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf.: 70 26 36 66.
Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.