Rejsedetaljer
Derefter pris: 140 kr. men GRATIS for borgere i disse kommuner:
København
Århus
Odense
Ringkøbing-Skjern
- Rejsen er GRATIS og støttet af Kulturministeriets pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen.
kl. 14.00 til 16.30
Rejserne arrangeres og gennemføres af Oplysningsforbundet DEO.
Vi tager på denne rejse temperaturen på Spanien: hvad er Spanien, hvad er landets største udfordringer i dag, og hvor er landet på vej hen? Vi ser på geografi, historie, mad og musik.
Vi ser også på, hvordan Spanien er kommet gennem Covid-19 indtil videre, på nogle indbyggeres selvstændighedsønsker og på de største udfordringer, som en ny venstrefløjsregering står overfor i dag.
Vores vært på rejsen er DEO’s Michael B. Lauritsen, der bor i Spanien med sin familie. Han holder små foredrag, viser film og billeder og har inviteret dansktalende gæster med indsigt, bl.a. Helle Kettner, der har boet i Tarragona, Catalonien, siden 2004. Hun er engageret i det venstreorienterede selvstændighedsparti Esquerra Republicana de Catalunya (ERC), som er en del af den spanske regerings grundlag og hun arbejder som international pressekoordinator for Cataloniens udenrigsministerium. Michaels kæreste Patricia Fernández González viser os, hvordan man tilbereder den perfekte spanske tortilla.
Begge dage er der afsat tid til en kaffepause med fri og uformel samtale i grupper, så man kan lære nye at kende.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før første rejsedag en e-mail med et link til selve rejsen med simple anvisninger. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf: 70 26 36 66