• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
Samfundsrejser

Samfundsrejse til Bosnien, Montenegro og Kroatien i efteråret 2022

  • Pris: 11.000 kr.
  • Afrejse: 1. september 2022
  • Varighed: 10 dage

Vi kommer rundt om historien og sætter spot på demokratiske udfordringer, ulighed, korruption og nationalisme. Vi møder også de engagerede ildsjæle bag flere af de senere års opståede borgerinitiativer. Vi oplever vidunderlig natur og historiske byer, fra bjerge til det blå Adriaterhav.

Kotorbugten Montenegro
Kotorbugten i Montenegro
Rejsedetaljer
Pris: 11.000 kr.
Medlemspris: 10.800 kr.
Afrejse: 1. september 2022
Hjemrejse: 10. september 2022
Inkluderet i prisen:
  • Flyrejse tur/retur
  • Bustransfer fra København til Malmø på udrejsen
  • Busrejse i Bosnien, Montenegro og Kroatien
  • 9 overnatninger på hoteller med morgenmad (3 i Tuzla, 2 i Sarajevo, 1 i Sutjeska nationalpark, 2 i Kotor og 1 i Dubrovnik)
  • Tre frokoster og en aftensmad
  • Entreer på museer
Yderligere information:Tillæg for enkeltværelse 1.700 kr.
Udsolgt
Kom på venteliste

26. november 2020 by Zlatko

Vi starter i arbejderbyen Tuzla, hvor vi møder byens socialdemokratiske borgmester, en arbejder/akademiker gruppe og Bosniens ældste formelle NGO. Under opholdet i Tuzla tager vi på en dags udflugt til den selvstyrende administrative enhed Brčko i Nordbosnien. Efter opholdet i Tuzla kører vi til Østbosnien og besøger folkedrabsmuseet og mindecentret i Srebrenica, inden vi kører til den bosniske hovedstad, det multikulturelle Sarajevo. Her vil vi bl.a. besøge EU-Delegationen, som er en af de største EU-delegationer i verden.

På vej mod Adriaterhavet besøger vi først naturparken Sutjeska, inden vi kører igennem Hercegovina og til Montenegro, hvor vi oplever den smukke Kotorbugt. I bugtens hovedby Kotor besøger vi en skole og mødes med redaktøren for en internetradio. På vej mod Kroatien gør vi kort stop i en anden montenegrinsk by – Herceg Novi.

Turen slutter i den berømte middelalderby Dubrovnik. Her møder vi folkene fra en borgerliste som kæmper for en mere bæredygtig udvikling i byen. Vi overnatter i den smukke lille by Cavtat, kort kørsel fra begge Dubrovnik-by og Dubrovnik lufthavnen.

Rejselederne er Zlatko Jovanovic, som er Ph.D. i historie med speciale i nationalisme, identitet, populærkultur og populisme i det tidligere Jugoslavien, opvokset i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993 og Finn Ellegaard, der er stifter af DEO.


Iknvl Zq
Tuzla
Img 5187
Sarajevo
Uax8c98q
Kotor
2oaehlbg
Sutjeska
Dubrovnik
Dubrovnik
Nyt Kort Bh Mtn Kro Rejse
Busruten på DEO-rejsers tur til Bosnien, Montenegro og Kroatien

Rejseprogram
Dag 1: Torsdag d. 1. september 2022
København – Tuzla
6.15Morgenafgang med bus fra Københavns Hovedbanegård til Malmø Lufthavn. Afgang kl. 6.15 fra Ingerslevsgade (overfor DGI-huset).
8.55Flyafgang fra Malmø kl. 8.55 og ankomst i Tuzla Lufthavn kl. 11.05. Her venter vores bus på at køre os de 20 km. til Tuzla. Herefter er dagens program følgende:
13.00Vi spiser en hurtig frokost på en lille restaurant på vores hotel Hotel Garden.
14.00Møde med byens socialdemokratiske borgmester Jasmin Imamovic, hvor vi bl.a. hører om, hvordan det kan være at Tuzla, som en undtagelse i Bosnien-Hercegovina, siden 1990 altid har haft et bystyre domineret af ikke-nationalistiske partier.
15.30Efter mødet går vi på en to-timers byvandring til Slana Banja parken, hvor vi får fortællingen om den multietniske arbejderby Tuzla, om krigen i 1990erne, den internationale solidaritet med byens minearbejdere og om de store sociale optøjer, som startede i Tuzlas nedlagte fabrikker i februar 2014 og spredte sig derfra til resten af Bosnien.
19.00Afgang til fællesspisning på en restauration (20 minutters gang).
Dag 2: Fredag d. 2. september 2022
Tuzla – Brčko – Tuzla
9.30Vi kører til byen Brčko ved Sava-floden og grænsen til Kroatien (ca. 60 km fra Tuzla). Brčko er en selvstyrende administrativ enhed med etnisk blandet befolkning. Undervejs hører vi om Bosniens statsopbygning og dets komplekse politiske system.
11.00Vi besøger PRONI, en ungdomsorganisation der opstod ud fra et forsøg på efter krigen i 1990erne at genopbygge Brčkos gamle ungdomskulturcenter. Siden har organisationen arbejdet for ud fra en deltagelses-demokratisk tankegang at etablere og styrke samarbejde mellem ungdomsorganisationer i alle dele af det etnisk opdelte Bosnien.
13.00Efter mødet er der fri tid til at gå lidt rundt i byens centrum og finde et sted, hvor man kan spise en frokost og nyde bylivet.
15.00Vi kører mod Tuzla, med et stop ved middelalderfæstning fra 1300-tallet ved byen Srebrenik.
18.00Vi er tilbage ved vores hotel i Tuzla, hvorefter aftenen er fri. Dog vil DEO booke bord på én café-restaurant, hvor de, der skulle have lyst til at spise en let middag sammensat af forskellige lokale småretter og høre lokal musik, kan deltage på egen regning.
Dag 3: Lørdag d. 3. september 2022
Tuzla
9.00Vi starter dagen med et møde på hotellet med Vehid Sehic fra Tuzla Borger Forum. Forum blev dannet under krigen i 1990erne og har lige siden været den ngo i Bosnien der har kæmpet mest ihærdigt for at genskabe tillid mellem de forskellige etniske grupper i landet og gode naborelationer mellem de nye lande der opstod efter Jugoslaviens sammenbrud.
11.00Efter en kort pause møder vi nogle frivillige der hjælper det stigende antal flygtninge og migranter som er strandet i Bosnien. Mødet starter på hotellet, hvor vi får en kort introduktion til situationen, hvorefter vil de frivillige tage os på en kort vandretur og viser os organisationens depot og et part steder, hvor de gennemrejsende flygtninge og migranter samles, overnatter m.m.
12.30Frokostpause i den gamle bydel.
17.00Dagens sidste møde er med solidaritetsforeningen Radnicki Univerzitet / Front Slobode, en arbejder/akademiker gruppe der opstod under optøjerne i 2014, og som arbejder for at forbedre arbejdernes vilkår.
18.00Aftenen er fri til selv at opleve stemningen i Tuzla.
Dag 4: Søndag d. 4. september 2022
Tuzla – Srebrenica – Sarajevo
9.00Vi pakker bagagen i bussen og kører til Srebrenica (ca. 2 t. kørsel), som i 1990erne var scenen for den værste massakre i Europa siden 2. Verdenskrig. På køreturen vil der også være oplæg om Bosniens historie, borgerkrigen, operationen Bøllebank og Srebrenica-massakren.
11.00Besøg på Folkedrabsmuseet i Srebrenica, hvorefter vi mødes med mødrene til nogle af de 8.000 mænd og drenge, der blev henrettet af Ratko Mladić’ styrker i juni 1995. Vi skal høre om mødrenes kamp for at stille FN og Holland til ansvar for ikke at beskytte Srebrenicas indbyggere, og om stadig at lede efter familiemedlemmer 20 år efter massakren.
13.30Vi spiser frokost i den nærliggende by Bratunac, inden vi kl. 14.30 kører videre til Sarajevo. Under turen vil der være oplæg om Dayton-aftalen og Bosniens geografi og økonomi.
18.00Ankomst til vores hotel i Sarajevo, Hotel Europe, som ligger i nærheden af Baščaršija, den gamle tyrkiske bydel og lige ved siden af Latinerbroen, hvor drabet på Franz Ferdinand udløste startskuddet til 1. Verdenskrig. Efter indkvartering tager vi en lille rundtur og ser den centrale bydel, hvorefter aftenen er fri til at vælge et spisested og opleve stemningen i den gamle by. 
Dag 5: Mandag d. 5. september 2022
Sarajevo
9.00Vi starter dagen ved at møde den danske konsul Mirza Durmisevic, der fortæller om Sarajevo og sit arbejde.
10.00Afgang på byvandring via bazarområdet og gågaden til Velikiparken.
11.30Frokostpause ved Velikiparken.
12.45Indtjekning og møde på “EU’s ambassade”, hvor vi hører om EU’s rolle i Bosnien-Hercegovina og om landets komplicerede politiske system, begge dele direkte konsekvenser af Dayton-aftalen fra 1995, der blev afslutningen på krigen i Bosnien.
14.30Efter mødet er der fri tid til at udforske byen på egen hånd og eventuelt besøge et museum, udsigtspunkter, nyde en af byens mange cafeer eller lign. 
17.00Inde på vores hotellet mødes vi med det multietniske parti Vores Parti. Det er et nyt parti som er vokset støt siden sin opståen i 2008. Fra at være et lille oppositionsparti voksede partiet efter valget i oktober 2018 til at være et af de regerende partier i flere kantoner i Bosnien – ikke mindst i hovedstaden Sarajevo. Vi hører om partiets politiske program i forbindelse med det kommende valg i oktober 2022.
18.00Efter mødet er aftenen fri.
Dag 6: Tirsdag d. 6. september 2022
Sarajevo – Sutjeska nationalpark
9.00Afgang fra hotellet med bagage. På vej ud af byen besøger vi Tunnelmuseet, der ligger ved lufthavnen. Det viser den tunnel, som indbyggerne gravede under belejringen i 1993, og som sikrede byen kontakt til omverden.
10.30Vi kører sydpå mod Sutjeska nationalpark. Parken er den ældste og mest mangfoldige i Bosnien-Hercegovina og er hjemsted for Bosanski Maglić, landets højeste bjerg. Der er ca. to timers kørsel, og vi spiser frokost undervejs i den lille by Foča. På busturen vil der være oplæg om Balkans historie, herunder sekularisme og moderne religion i Bosnien. Vi hører også om europæisk islam og om saudiarabiske interesser i dagens Bosnien.
15.00Midt på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, Hotel Mladost, midt i nationalparken. Efter indkvartering ser vi de massive stenmonumenter, der er rejst til minde om Slaget ved Sutjeska mellem de jugoslaviske partisaner og tyskerne. Vi hører et oplæg om slaget, som var en afgørende sejr for partisanerne og blev et vendepunkt i 2. Verdenskrig på Balkan. Efterfølgende er der mulighed for at vandre i nationalparken eller slappe af på hotellet.
19.00Fælles middag i hotellets restaurant. 
Dag 7: Onsdag d. 7. september 2022
Sutjeska nationalpark – Kotor
9.30Afgang med bagage. Vi kører til Kotor i Montenegro med en frokostpause i Trebinje undervejs. På turen vil der være oplæg om Montenegros historie og politiske situation og status som EU-ansøgerland, korruption, demokrati og NATO-medlemskab.
16.00Ankomst til vores hotel i Kotor. Efter indlogering mødes vi med Tomislav Žegura, som er hovedredaktøren af en lille radiostation. Han vil fortælle om området, om radioen, om situationen i Montenegro og om den NGO, som driver radioen, og som især henvender sig til unge mennesker.
18.30Aftenen er fri, hvor der måske vil være mulighed for at bade i bugtens klare vand, slappe af på terrassen og nyde udsigten over den storslåede Kotorbugt og Montenegros sorte bjerge, eller gå ind til byen.
Dag 8: Torsdag d. 8. september 2022
Kotor
9.00Vi starter dagen med at besøge skolen Osnovna Škola Njegoš lige uden for den gamle by i Kotor, hvor direktøren Dragutin Šćekić vil fortælle om skole- og uddannelsespolitik i Montenegro – i forhold til nationalitets- og socialpolitik.
11.00Efter besøget på skolen møder vi igen Tomislav Žegura, som nu vil lede os på en byvandring i den Unesco-beskyttede Kotor by, med dens labyrint af brostensbelagte og mange små pladser. Vi kommer bl.a. til at kigge nærmere på den gamle bymur fra det 13. og 14. århundrede, samt den katolske Trypthon-katedral fra det 11. århundrede og den smukke ortodokse Skt. Nikolas-kirke.
13.00Dagen er fri til oplevelser på egen hånd, herunder fx vandring på bymuren, der går op af bjerget, hvor der er en fantastisk udsigt over byen og bugten.
Dag 9: Fredag d. 9. september 2022
Kotor – Cavtat og Dubrovnik
8.15Afgang til Cavtat og Dubrovnik. Vi kører langs Kotorbugten ud til Adriaterhavet og følger den dramatiske kystlinje til Dubrovnik, byen der af mange bliver omtalt som den smukkeste i hele Middelhavet.
10.00Vi holder en kaffepause i Herceg Novi, den sidste by inden den kroatiske grænse. Her møder vi Gordana Bukejlović som boede i Danmark i nogle år i starten af 2000erne, inden hun sammen med sin familie rejste til Herceg Novi, hvor hun bl.a. har arbejdet i turisme sektoren, men er i dag spansklærer i en skole i byen. Gordana fortæller om situation i landet, fra perspektivet af én der er vendt tilbage efter at have boet i Vesten. Efter mødet krydser vi grænsen til Kroatien, og kører dermed ind i EU, som landet blev en del af i 2013. Vi vil i bussen høre oplæg om Kroatiens turbulente historie, om krigen i 1990’erne og om den nuværende politiske og økonomiske situation. 
13.00Ankomst i Cavtat, hvor vi holder frokostpause, indtjekker på Hotel Epidaurus og kører derefter til Dubrovnik centrum.
15.00Vi kører til Dubrovnik centrum i vores bus. 
16.00Vi går på en halvanden times byvandring i Dubrovniks gamle bydel, der allerede i 1970 blev føjet til UNESCO’s verdensarvsliste. Vi skal bl.a. se den imponerende bymur, der siden det 7. århundrede har beskyttet Dubrovnik mod angreb fra søsiden, men vandring på muren kan gøres individuelt.
Dag 10: Lørdag d. 10. september 2022
Cavtat
10.15Vi følges til et nabohotel, hvor vi mødes med Ljubo Nikolic (m.fl.) fra Srdj je grad (Srdj er også byen). Srdj je grad er en borgerliste, der stiller op til lokalvalg i Dubrovnik med et politisk program, der skal fremme gennemsigtighed og offentlig debat på især byplanlægningsområdet. 
11.30Frokostpause og lidt fri tid til at gå rundt og nyde den lille hyggelige by Cavtat.
15.00Vi kører til Lufthavnen i Dubrovnik, hvorfra vi flyver hjem med Austrian Airlines kl. 17.30 og ankomst i København kl. 22.40.

Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser

Skrevet i: Uncategorized

Tilmelding ikke mulig . Se flere rejser her

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo