
Rejsedetaljer
- Flybillet tur/retur
- 3 nætter i dobbeltværelse på et 3-stjernede hotel inkl. morgenmad
Tillæg for enkeltværelse 1.600 kr.
Vi besøger EU-Parlamentet, ser mødesalen og møder to af de danske medlemmer. Der bliver også tid til besøg hos EU-Kommissionen, Den Danske Repræsentation, en organisation der overvåger erhvervslobbyisme i EU, den danske fagbevægelses kontor og Huset for Europæisk Historie.
Alt imens er der også rig mulighed at nyde det fascinerende Bruxelles på egen hånd og i fællesskab med de andre rejsedeltagere.
Rejsen foregår med fly fra København og ledes af Amanda Hersbøll, leder af DEO’s undervisningsafdeling. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og spansk og har en baggrund som gymnasielærer. Derudover har hun været ansat i EU’s Arbejdsmiljøagentur og har i den forbindelse boet i Bruxelles, som hun kender grundigt.




Dag 1 – Lørdag den 2. maj 2026
| 10.30 | Vi mødes kl. 10.30 i Københavns Lufthavn, flyafgang ca. 12.30 og ankomst i Bruxelles ca. kl. 14 hvor vi tager bus til vores hotel i centrum Hotel Bedford. |
| 16.00 | Oplæg på hotellet. Hvad er EU for en størrelse? Hvilken rolle spiller institutionerne? Hvordan fungerer det europæiske demokrati? Hvad er de aktuelle politiske sager? |
| 18.30 | Afgang på kort rundvisning i kvarteret med afslutning på den smukke Grand Place. |
| 19.00 | DEO booker bord på én af restauranterne, hvor de, der skulle have lyst, kan deltage på egen regning. |
Dag 2 – Søndag den 3. maj 2026
| 10.00 | Afgang fra hotellet på byvandring. Vandringen går via Marolles-kvarteret til Justitspalæet, hvor vi skal høre lidt om Bruxelles og Belgiens historie. (ca. 2,5 km) |
| 12.00 | Efter byvandringen er dagen fri til at opleve byen på egen hånd |
Dag 3 – Mandag den 4. maj 2026
| 8.30 | Afgang fra hotellet, hvor vi går sammen til Corporate Europe Observatory (1,7 km) |
| 9.30 | Møde med organisationen Corporate Europe Observatory, der overvåger erhvervslobbyisme i lovgivningsprocesserne i EU. Rue d’Édimbourg 26 |
| 10.45 | Vi går mod næste møde (ca. 750 meter) |
| 11.15 | Oplæg og debat om europæisk arbejdsmarkedspolitik. Vi møder fagbevægelsen i Bruxelles og hører om fagbevægelsens arbejde, redskaber og muligheder for indflydelse i EU-lovgivningsprocesserne og om de største indsatsområder |
| 12.30 | Frokost på Place Luxembourg |
| 14.30 | Vi går til Kommissionens besøgscenter ( 900 m). |
| 15.00 | Besøg hos EU-Kommissionen, der overvåger medlemsstaternes overholdelse af EU-lovgivningen, administrerer EU’s økonomi og har monopol på at foreslå lovgivning i EU. EU-Kommissionen er det tætteste man kommer på en decideret regering i EU. Charlemagne-bygningen, Rue de la Loi 170 |
| 16.30 | Efter mødet er dagen fri til igen at opleve byen på egen hånd |
Dag 4 – Tirsdag den 5. maj 2026
| 8.30 | Vi tjekker ud og tager vores bagage med til Place Luxembourg, hvor den kan opbevares i bokse. Det er en vandring på 2,4 km. gennem morgen-Bruxelles. Alternativt kan man tage bussen. |
| 9.30 | Møde på Danmarks Ambassade og EU-repræsentation i Bruxelles, der varetager Danmarks interesser i Ministerrådet. Ministerrådet er en af to institutioner, der forhandler og vedtager lovgivning i EU. Rue d’Arlon 73. |
| 10.45 | Vi går 750 meter. |
| 11.00 | Besøg på Huset for Europæisk Historie Rue Belliard 135. |
| 12.45 | Vi går samlet 850 meter til Place Luxembourg |
| 13.00 | Frokostpause på Place Luxembourg |
| 14.00 | Vi er klar ved EU-Parlamentets besøgsindgang |
| 14.30 | Vi mødes med to danske medlemmer af EU-Parlamentet, hører om Parlamentet og ser EU-Parlamentets plenarsal. EU-Parlamentet er den ene af de to institutioner, der forhandler og vedtager lovgivning i EU. |
| 17.30 | Vi henter vores bagage og tager til lufthavnen, hvor der er tid til at købe aftensmad. |
| 20.30 | Flyafgang til København, ankomst i Kastrup Lufthavn ca. kl. 22.00 |
Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser

