
Rejsedetaljer
- Flybillet tur/retur
- Indtjekket bagage maks. 23 kg
- 3 nætter i dobbeltværelse på det 3-stjernede Hotel Bedford inkl. morgenmad
- Alle foredrag og aktiviteter
DEO guider dig gennem kampene om europæisk politik mellem institutioner, politikere, lobbyister og arbejdsmarkedets parter. De fire dage giver en grundig indføring i, hvad EU er, og hvordan det europæiske samarbejde fungerer i praksis.
Vi besøger EU-Kommissionen, Rådet og EU-Parlamentet. Vi møder to danske MEP’er, en EU-journalist, en organisation der overvåger erhvervslobbyisme i EU og fagbevægelsen. Alt imens er der også rig mulighed at nyde Bruxelles på egen hånd og i fællesskab med andre rejsedeltagere.
Rejsen foregår med fly og ledes af Michael Birkkjær Lauritsen, cand.mag. i historie og Europastudier og senior projektleder i DEO.
Dag 1 – Lørdag d. 8. oktober 2022
10.30 | Vi mødes kl. 10.30 i Københavns Lufthavn, terminal 2, ved Brussels Airlines’ skranker. Afgang med Brussels Airlines kl. 12.30 med ankomst i Bruxelles 14.00. Vi hentes i bus ved lufthavnen og køres til Hotel Bedford |
16.00 | Hvad er EU i dag? Oplæg på hotellet. Hvad er EU for en størrelse? Hvilken rolle spiller institutionerne? Hvordan fungerer det europæiske demokrati? Hvad er de aktuelle politiske sager? |
18.30 | Afgang på rundvisning i Saint-Catherine kvarteret (ca. 1,5 km) |
20.00 | Vi slutter på Grand Place, hvor der er mange klassiske restauranter. DEO booker bord på én af restauranterne, hvor de, der skulle have lyst, kan deltage på egen regning |
Dag 2 – Søndag d. 9. oktober 2022
10.00 | Afgang fra hotellet på byvandring med en EU-journalist. Vandringen går via Marolles-kvarteret til Justitspalæet, hvor vi skal høre om Bruxelles, Belgien og Europas historie (ca. 2,5 km) |
12.00 | Efter byvandringen er dagen fri til at opleve byen på egen hånd |
Dag 3 – Mandag d. 10. oktober 2022
8.30 | Afgang fra hotellet, hvor vi går sammen til Corporate Europe Observatory (1,7 km) |
9.30 | Møde med organisationen Corporate Europe Observatory, der overvåger erhvervslobbyisme i lovgivningsprocesserne i EU. Rue d’Édimbourg 26 |
10.45 | Vi går mod næste møde (ca. 650 meter) |
11.15 | Oplæg og debat om europæisk arbejdsmarkedspolitik. Vi møder fagbevægelsen i Bruxelles og hører om fagbevægelsens arbejde, redskaber og muligheder for indflydelse i EU-lovgivningsprocesserne og om de største indsatsområder |
12.30 | Frokost på Place Luxembourg |
14.00 | Vi går mod Rådet for Den Europæiske Union (1 km) |
15.00 | Møde med Thomas Mathiesen, der arbejder som oversætter i Rådet for Den Europæiske Union eller Ministerrådet, hvor ministre fra medlemslandene mødes og vedtager lovgivning (i de fleste tilfælde parallelt med EU-Parlamentet). Vi får en rundvisning og ser også Europabygningen, hvor statscheferne mødes i Det Europæiske Råd og Ministerrådets samlinger holdes. Rue de la Loi 175 |
ca. 16.30 | Efter mødet er dagen fri til igen at opleve byen på egen hånd |
Dag 4 – Tirsdag d. 11. oktober 2022
8.00 | Vi tjekker ud og stiller bagagen på hotellet. Vi går derefter 2,4 km. gennem morgen-Bruxelles til Danmarks ambassade og EU-repræsentation |
9.30 | Møde på Danmarks Ambassade og EU-repræsentation i Bruxelles, der varetager Danmarks interesser i Ministerrådet. Ministerrådet er en af to institutioner, der forhandler og vedtager lovgivning i EU. Rue d’Arlon 73 |
10.45 | Vi går 750 meter til EU-Kommissionens besøgscenter |
11.15 | Besøg hos EU-Kommissionen, der overvåger medlemsstaternes overholdning af EU-lovgivningen, administrerer EU’s økonomi og har monopol på at foreslå lovgivning i EU. EU-Kommissionen er det tætteste man kommer på en decideret regering i EU. Charlemagne-bygningen, Rue de la Loi 170 |
12.30 | Vi går samlet 850 meter til Place Luxembourg |
13.00 | Frokostpause på Place Luxembourg |
14.15 | Vi er klar ved EU-Parlamentets besøgsindgang |
14.30 | Vi mødes med to danske medlemmer af EU-Parlamentet og ser herefter EU-Parlamentets plenarsal. EU-Parlamentet er den ene af de to institutioner, der forhandler og vedtager lovgivning i EU |
18.00 | Vi bliver hentet af vores bus ved EU-Parlamentet. Vi kører forbi hotellet og henter vores bagage. Derefter kører vi i lufthavnen, hvor der er tid til at købe aftensmad |
21.05 | Flyafgang til København, ankomst i Kastrup Lufthavn kl. 22.40 |
Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser