• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
Samfundsrejser

Samfundsrejse til Galicien i foråret 2027

  • Pris: 12.900 kr.
  • Afrejse: 14. marts 2027
  • Varighed: 7 dage

På denne samfundsrejse vil vi opleve et hjørne af Spanien, som er mindre berejst end mange andre steder i Spanien. Til gengæld er Galicien nok Spaniens ældste ”turist-destination”, idet regionens hovedstad Santiago de Compostela gennem mere end tusinde år har været endepunktet for europæiske pilgrimme, der har gået på caminoen for frelse eller indre ro. Vi besøger centrale steder på caminoen, inklusiv selvfølgelig katedralen i Santiago, og undersøger nærmere, hvad caminoen betyder i dag.

Costa da Morte, Galicien (Amaionos: Flickr)
Costa da Morte, Galicien (Foto: Amaionos, Flickr)
Rejsedetaljer
Pris: 12.900 kr.
Medlemspris: 12.700 kr.
Afrejse: 14. marts 2027
Hjemrejse: 20. marts 2027
Inkluderet i prisen:
  • Flybillet tur/retur
  • 6 nætter i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller inkl. morgenmad
  • Alle foredrag og arrangementer
  • 2 frokoster
Yderligere information:Tillæg for enkeltværelse 1.450 kr.
Tilmelding

23. februar 2026 by Dorte

Spanierne selv valfarter til Galicien for at spise skaldyr, ottearmet blæksprutte og galicisk oksekød, opleve de vilde strande, den frodige natur og om sommeren for at komme væk fra hedebølgerne mod et mere tåleligt Atlanterhavs-kystklima. Vi oplever naturen, fra klippekyster til det indre Galiciens bakkede terræn. Vi smager på det berømte galiciske køkken, besøger en bodega og smager på deres vin, og vi sejler ud og kigger og smager på Galiciens berømte blåmuslingeproduktion i det smukke fjordområde Rías Baixas.

Galicien har i mange år, og ikke mindst under Franco, været en udvandrer-region, men det har ændret sig. I dag er regionen netto-modtager af indvandrere, både udlændinge og galicere, der vender hjem fra udlandet, samt indvandrere fra andre dele af Spanien. Det skyldes både klima og økonomisk udvikling, og på denne rejse kigger vi nærmere på, hvad der gør Galicien attraktivt – og hvilke udfordringer og problemer, regionen stadig står med.

Vi besøger virksomheder, politikere, kulturfolk og aktivister, heriblandt danskere, der bor i Galicien. Og vi hører om regionens historie og samfund.

Denne rejse ledes af Michael B. Lauritsen, cand.mag. i historie og Europastudier, der har boet i Galicien med sin dansk-spanske familie siden 2019 og DEO´s Amanda Hersbøll, der har boet i Spanien og har speciale i spansk og samfundsvidenskab fra Københavns Universitet.

OBS: Pas skal være gyldig under opholdet.

Barcelona 1620x1080

Cabo Touriñán Faro

Edificio Metrópolis, Calle De Alcalá, Madrid, España, 2017 05 18, Dd 08

rejseprogram
Dag 1: Søndag den 14. marts 2027
København –  A Coruña
Kl.
?
–
Vi mødes i Københavns lufthavn hvorfra vi skal med fly via mellemlanding til Galicien. Vi lander enten i Santiago eller A Coruñas lufthavn. Amanda vil være tilstede sammen med os fra København, mens Michael støder til i ankomsthallen i Galicien.
Vi kører sammen til vores hotel for de næste to nætter, Hotel Eurostars Cidade da Coruña, der ligger tæt ved byens berømte fyrtårn, Torre de Hercules, der blev anlagt i romertiden. I bussen byder Michael og Amanda velkommen til Galicien, og introducerer rejsens temaer.
Vi tjekker ind på hotellet.
19.45Efter tjek ind orienterer vi os i området, og finder spisesteder. Direkte til den centrale plads Plaza de María Pita fra vores hotel er der 1,8 km, men der er en hel del spisesteder tættere på.

Dag 2: Mandag den 15. marts 2027
A Coruña
9.00Afgang fra hotellet.
Michael tager os på en byvandring, fra hotellet, der ligger tæt ved et område med vandrestier, klippekyst og byens vartegn Torre de Hercules, et af verdens ældste fyrtårne, der har rødder tilbage til romertiden (mindst, deraf navnet). Herefter går vi med udsigt til byens største, imponerende, bystrand, gennem den gamle by, til det historiske rådhus, den store rådhusplads Plaza de María Pita og lystbådehavnen ved siden af. Turen er på ca. 5,5 km. men i roligt tempo og mange stop.
12.00
Vi planlægger efter at møde Jesper Boile Nielsen, der har boet i byen i mere end tyve år, hvor han arbejder som solo tubist i symfoniorkestret Sinfónica de Galicia. Med ham taler vi om kultur og kulturpolitik i Galicien og om livet og forandringerne gennem de seneste tyve år i A Coruña.
14.00Fri til frokost (spansk frokosttid)
Vi planlægger efter endnu et besøg om eftermiddagen.
Vi spiser på egen hånd og overnatter i  A Coruña.

Dag 3: Tirsdag den 16. marts 2027
A Coruña – Costa da Morte – Santiago
Kl.
9.00
Vi har alle tjekket ud og har pakket kufferterne på bussen.
Heldagsudflugt til Costa da Morte, dødens kyst, navngivet på grund af den vilde klippekyst med dens mange skær. Første stop, 100 km mod sydvest, er det stemningsfulde Fisterra, verdens ende, som er sidste stop for de pilgrimsvandrere, der ikke er færdige i Santiago. Herfra kommer man ikke længere (ankomst ca. 10.45).
11.45Vi kører til Camelle, der i sin tid lagde landsby til en tysk kunstner og eneboer, Man (El alemán de Camelle, Manfred Gnädinger). Han levede først til leje, før han købte et lille stykke land ved kysten, hvor han levede i og af naturen i et lille hus uden el eller vand. Han lavede kunst med fokus på – og af naturmaterialer og det affald, der skyllede ind, og han blev både smilet af og favnet af det lille fiskersamfund. Man døde i 2002, af sorg, er de fleste enige om, efter at hans verden blev knust.
I 2002 kæntrede tankskibet Prestige nemlig ud for Galiciens kyst, og Spanien (og især Galicien) oplevede den værste naturkatastrofe i landets historie. I det uskønne forløb spillede både Spaniens, Portugals og Frankrigs regeringer centrale roller ved at tvinge tankskibet så langt ud, at stort set al olie slap ud, da skibet knækkede i de store bølger. Forliset – og myndighedernes sene ageren – affødte stor vrede, og folk valfartede fra hele landet for at hjælpe med at rense kysten. Omkring dette arbejde og de store protestdemonstrationer opstod den løse miljø- og protestbevægelse “Nunca Máis”, som bl.a. havde fokus på, at politikerne i Madrid ofte befinder sig langt væk fra Galicien og almindelige menneskers problemer – og som tog forskud på nogle af de temaer, som den senere “indignados”-bevægelse i Madrid efter finanskrisen også tog fat i. Alt dette skal vi høre om på vej til Camelle.
13.00Vi ser huset, hvor Man boede og dets omgivelser og besøger Museo de Mani Camelle.
14.00Vi spiser en frokost, rundt om hjørnet på Bar o Estanco, der byder på et lækkert udvalg af galiciske små retter, tapas, heriblandt skaldyr.
Stedets ejer, Alberto, boede i Camelle i 2002, da Prestige kæntrede, og oplevede selv forureningen på kysten, samt husede frivillige, der kom for at rense kysten. Det vil han fortælle om, ledsaget af billeder fra dengang. Desuden kommer han ind på den seneste forurening af den galiciske kyst med små plastikkugler fra december 2023, som har fyldt meget i både spanske og galiciske medier denne vinter, og som ligeledes afstedkom mange frivillige kyst-rensere, som også denne gang har haft et umiddelbart stærkere fremmøde end myndighederne.
ca. 16.00På bussen og afgang mod Santiago de Compostela, hvor vi kl. ca. 17.30 ankommer og tjekker ind på vores hotel, Eurostars Gran Hotel Santiago.
ca. 18.30Vi går en kort byvandring til Santiagos smukke historiske bymidte, hvor der er en del spisesteder. Herfra er aftenen fri.

Dag 4: Onsdag den 17. marts 2027
Santiago de Compostela
9.00Afgang på byvandring, ca. 4-5 kilometer, hvor vi udforsker området omkring universitetet (Universidad de Santiago de Compostela, USC), der er det ældste universitet i Galicien, grundlagt i 1495 – og det eneste i Galicien før Francos død og dykker mere ned i den smukke gamle by i den historiske pilgrimsstad. Vi får en fornemmelse af livet i Santiago, der er domineret af studerende, pilgrimme og embedsmænd, da Santiago er Galiciens hovedstad.
11.30Vi ankommer til den imponerende katedral, der har været et af Europas mest kendte pilgrimsmål siden middelalderen. Vi planlægger efter at skulle ind og se den berømte Pórtico de la Gloria.
12.00Fri til frokost og tid til at gå lidt rundt i det smukke gamle bycentrum. Man kan også vælge at se middags-pilgrimsmessen, universitetets ældste bygninger eller et af klostrene i centrum.
14.30Vi går samlet ca. en kilometer mod det Det Galiciske Parlament hvor vi planlægger efter et besøg denne eftermiddag og et møde med to af Galiciens tre store partier, det konservative PP, det venstreorienterede selvstændighedsorienterede BNG – Bloque Nacionalista Galego og socialdemokratiske PSG, det mindste af de tre.
Galicien er konservativt kerneland, der i 36 ud af 43 år som autonom region har været styret af konservative, heraf 31 med absolut flertal til PP. Franco er født og opvokset i Galicien. En hovedkraft bag opfindelsen af de spanske konservative PP på baggrund af især reformerede fascister og kortvarig leder af partiet, var galiceren Manuel Fraga, tidligere mangeårig Franco-minister og præsident i Galicien i 15 år fra 1990-2005; den nuværende nationale leder af PP er galiceren Alberto Núñez Feijóo, der før dette var præsident i Galicien i 13 år indtil 2022. Men der er andre stærke og progressive strømninger, og i Galicien i dag er det BNG, der indfanger og artikulerer mange af disse.
Senest
kl. 19.00
Der er fri til aftensmad.

Dag 5: Torsdag den 18. marts 2027
Santiago de Compostela – O Grove – Lugo
Kl.
9.00
Vi har alle tjekket ud og har pakket kufferterne på bussen.
Afgang fra hotellet i bus. Vi kører 80 kilometer sydpå til havnebyen O Grove. Her skal vi kl. 13.30 med en båd ud og kigge på muslinge- og østersproduktion og spise en mindre og uformel frokost med muslinger, rejer og tortilla undervejs. Vi befinder os i en smuk del af det galiciske kystlandskab. I et område, hvor mange galicere selv holder ferie og også et tilpas stille område med de helt rigtige strømforhold, hvorfor en stor del af Europas – og verdens – produktion af blåmuslinger finder sted her. Muslingerne produceres i små enheder under megen kontrol og med adskillige mærkningsordninger, så de kan eksporteres med stor fortjeneste til resten af Spanien – og Europa. (Vi planlægger efter at være tilbage med båden ca, kl. 15.00)
ca. 15.30Vi kører til en af de mange fascinerende bodegaer i vindistriktet Rías Baixas, hvor vi befinder os. Her produceres bl.a. hvidvinen Albariño, som vi sandsynligvis allerede har smagt lidt på, mens vi lærte om blåmuslingeproduktion.
Efter besøget kører vi ca. to timer til vores sidste by, Lugo. Her tjekker vi ind på vores hotel, Eurostars Gran Hotel Lugo og orienterer os hurtigt i den gamle by, som ligger tæt på hotellet. Både i den gamle by og på vejen er der spisesteder. Hotellet ligger centralt, cirka 650 meter fra byens katedral.

Dag 6: Fredag den 19. marts 2027
Lugo
9.00
Vi skal på byvandring med suveræne Guido Álvarez Parga, der både viser den kendte gamle by frem med den berømte romerske bymur, andre romerske spor i Lugo, middelalderkatedral og arkitektur og også mere alternative steder i byen med gadekunst, og bevaret natur.
12.00Fri til frokost mv.
Eftermiddagen og aftenen i den charmerende by er fri

Dag 7: Lørdag den 20. marts 2027
Lugo – København
Kl.
9.00
Møde på hotellet kl. 9.00 til 10.00 med spørgsmål og opsummering fra rejsen ved Amanda og Michael.
XXX11.00Afgang fra hotellet til lufthavnen i Santiago eller A Coruña.
16.40Vi flyver til København med mellemlanding.

Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser

Skrevet i: Uncategorized Tags: samfundsrejse

Tilmelding

Udfyld venligst alle informationer til vores brug, for at vi kan arrangere din/jeres rejse bedst muligt.

Samfundsrejse til Galicien i foråret 2027

   
Deltager 1

Skriv dit fulde navn, som det står i passet

Brug format ddmmåå

Pas skal være gyldig efter hjemkomst

Brug format ddmmåå

Deltager 2

Skriv dit fulde navn, som det står i passet

Brug format ddmmåå

Unik nummer der findes i dit pas , ønsker du ikke at oplyse i denne formular, skriv da 0
Pas skal være gyldig efter hjemkomst

Brug format ddmmåå

Deltager 3

Skriv dit fulde navn, som det står i passet

Brug format ddmmåå

Unik nummer der findes i dit pas , ønsker du ikke at oplyse i denne formular, skriv da 0
Pas skal være gyldig efter hjemkomst

Brug format ddmmåå

Marker dine/jeres ønsker for tilvalg

Kryds af herunder og vi sørger for, du får den bedst mulige plads, når det bliver ”din tur”

Læs mere om de oplysninger du giver til DEO
Læs om handelsbetingelser for DEO Rejser
Læs om medlemsskab af DEO og fordele

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2026 · Log ind

  • Tilmelding
Scroll Up