
Rejsedetaljer
- Flyrejse tur/retur
- Busrejse i Grækenland
- 8 overnatninger på hoteller med morgenmad (2 i Thessaloniki, 2 i Volos og 4 i Athen)
- En frokost
Vi starter i Thessaloniki, hvor vi hører om mangfoldighed dengang og nu og møder en politiker, en forsker og en journalist, der hver især giver deres syn på situationen i byen og landet – bl.a. flygtningekrisen og Grækenlands forhold til nabolandene. På vores møder med de lokale i Volos sætter vi fokus på Grækenland som nationalstat, på forholdet mellem religion og national identitet i Grækenland og på nogle alternative måder at håndtere de aktuelle socio-økonomiske udfordringer, både lokalt og nationalt.
Herefter byder rejsen på stop mellem Volos og Athen i det antikke Delphi og den smukke bjerglandsby Arachova. Turen afsluttes i Athen, hvor vi bl.a. skal møde forskere, politikere, journalister og aktivister og tale med dem om Grækenlands forhold til Danmark og Europa; om krisen og om civilsamfundet.
Rejselederne er Trine Stauning Willert, som er Ph.D. i Grækenlandsstudier med speciale i nationale fortællinger. Trine er forkvinde for Det Græske Institut i København og har undervist og forsket i Grækenland ved flere forskellige universiteter. Trine fører jer rundt sammen med Zlatko Jovanovic, som er Ph.D. i historie med speciale i nationalisme, identitet, populærkultur og populisme i det tidligere Jugoslavien. Zlatko har undervist og skrevet om Balkan.




Rejseprogram (med forbehold for mindre ændringer)
Dag 1: Fredag d. 15. september 2023
København-Thessaloniki | |
8.15 | Vi mødes i Københavns Lufthavn. Her vil rejselederne være til stede med et DEO-skilt. Ankomst i lufthavnen i Thessaloniki (via Beograd) kl. 15.20. Vi bliver hentet i lufthavnen og følgende indkvarteret på vores hotel i Thessaloniki. |
17.30 | Efter indkvartering tager vi på byvandring og hører om Thessalonikis mangfoldige fortid samt besøger et par seværdige og historisk interessante steder. |
19.00 | Byvandringen afsluttes ved en restaurant i nærheden af hotellet, hvor vi har reserveret plads til at spise aftensmad sammen. |
Dag 2: Lørdag d. 16. september 2023
Thessaloniki | |
9.00 | Vi møder en repræsentant af Pontisk forening og hører om 1922 flygtninge og deres kulturelle arv i byen og Grækenland. |
10.30 | Kaffepause |
11.00 | Vi møder en journalist, der vil fortælle om den aktuelle flygtningekrise i Grækenland (som vi ikke hører så meget om) og de ulovlige pushbacks, som grænsepolitiet laver for at holde flygtninge ude af landet. |
12.00 | Frokostpause |
14.00 | Vi møder en studerende fra Thessaloniki Universitet og hører om en ny lov om oprettelse af ”universitetspolitiet”. Loven er kontroversiel, fordi den giver politiet adgang til universitetet og erstatter den tidligere lov, der forbød politiets adgang til universiteterne i Grækenland pga. politiets brutale håndtering af og drabet på studerende, der i 1973 gjorde oprør mod den militære junta. |
15.15 | Vi går på en kort byvandring til det Hvide tårn, hvorefter dagen er fri til at opleve byen og stemningen på egen hånd. |
Dag 3: Søndag d. 17. september 2023
Thessaloniki og Volos | |
11.00 | Vi tjekker ud af hotellet og pakker vores ting i bussen, hvorefter vi følges til det Jødiske museum i Thessaloniki, hvor vi bl.a. vil se eksponater fra den jødiske begravelsesplads. Her vil vi også høre om, hvad byens tidligere borgmester Yiannis Boutaris (2010-2019) har gjort for at anerkende Thessalonikis århundrede lange jødiske fortid som endte med Holocaust. |
13.30 | Frokostpause i området, hvorefter vi kl. 15.00 kører til Volos (knap 3 timers kørsel). På vejen hører vi om den økonomiske krise og om den ortodokse kirkes betydning for græsk national identitet. Køreturen byder også på en udsigt til Olympos-bjerget, mens byen Volos ligger smukt ved foden af Pelion-bjerget og ud til vandet. Det var herfra at Jason sejlede ud med sine argonauter i togtet efter Det gyldne Skind. |
18.00 | Ankomst i Volos og indtjekning på Hotel Kypseli, hvor vi skal bo. |
18.45 | Efter indkvartering tager vi en lille rundtur (20 min.) langs havet og til den gamle bydel, hvor der er reserveret plads til spisning på en restauration. |
Dag 4: Mandag d. 18. september 2023
Volos | |
10.00 | Vi kører ud til Volos Akademi for Teologiske Studier, hvor vi bl.a. vil møde Biskop Ignatius. Akademiet har været med til at forme en kritik af den ortodokse kirkes udtalte nationalisme, og biskoppen har taget initiativ til dialog med andre trosretninger og inklusion af marginaliserede grupper som f.eks. græske romaer, ligesom han er en vigtig humanitær stemme i debatten om flygtninge i Grækenland. Vi vil også høre om, hvordan religion og national identitet hænger sammen på Balkan. |
12.00 | Efter mødet med biskoppen kører vi til bjerglandsbyen Stagiates (30 min kørsel), hvor vi først vil spise frokost og dernæst møde lokalforsamlingen, der i de seneste år har kæmpet mod privatisering af vand i området. |
17.00 | Vi kører tilbage til Volos, hvorefter aftenen er fri til selv at nyde atmosfæren og bylivet i Volos. |
Dag 5: Tirsdag d. 19. september 2023
Volos – Delphi og Arachova – Athen | |
8.00 | Vi tjekker ud af hotellet og pakker vores ting i bussen, som kører os mod Delphi. På vejen vil der være oplæg om antikkens betydning for moderne græsk historie og selvforståelse. |
11.30 | Ankomst til det antikke Delphi, hvor vi bl.a. vil se Apollontemplet, skathusene og teateret. |
14.00 | Frokostpause i den nærliggende Arachova – en smuk bjerglandsby på den sydlige skråning af det mytiske bjerg Parnassos. Et skisportsmekka og turiststop, der har bevaret sin særlige lokale identitet. |
16.00 | Efter stop i Delphi og Arachova fortsætter vi mod Athen (knap 3 timers kørsel). På turen til vil vi høre mere om Grækenlands nyere historie som baggrund for at forstå landets politiske landskab. |
19.00 | Ankomst til vores hoteller Hotel Phaedra og Hotel Adams, der ligger centralt i Athen, meget tæt ved hinanden. Efter indkvarteringen er aftenen fri til på egen hånd at udforske det meget charmerende område omkring hotellerne og finde et sted at spise. |
Dag 6: Onsdag d. 20. september 2023
Athen | |
10.00 | Vi starter dagen med en to-timers byvandring i den gamle bydel Plaka. På turen vil vi bl.a. høre om den ’glemte’ osmanniske arv og om Grækenlands nyere historie. |
12.00 | Frokostpause og fri tid til evt. besøge Akropolis eller anden selvvalgt aktivitet. |
15.15 | Vi kører ud til Stavros Niarchos Kulturcenter (ca. 20 minutters kørsel). Centret er et positivt eksempel på levende civilsamfund og privat-offentlige partnerskaber. Vi møder en repræsentant for centrets ledelse og hører om centrets tilblivelse og aktiviteter samt om det privat-offentlige partnerskab. |
18.30 | Vi er tilbage ved vores hoteller, hvorefter aftenen er fri. |
Dag 7: Torsdag d. 21. september 2023
Athen | |
10.00 | Besøg på Det Danske Institut, hvor vi vil høre om instituttets arbejde og historiske bånd mellem Danmark og Grækenland. |
12.00 | Frokostpause i området |
14.00 | Vi møder Vasiliki Katrivanou, tidligere parlamentsmedlem for ‘Valgforbundet af Venstreorienterede Partier’ SYRIZA. Vasiliki forlod sin plads i regeringen, da SYRIZA-ledelsen gik ind på EU’s sparekrav, selvom folkeafstemningen i 2015 blev et klart nej til sparekravet. Vasiliki er uddannet psykolog og engageret i feministisk aktivisme og aktivisme der sigter efter forbedring af levevilkår for forskellige minoritetsgrupper i Grækenland (herunder LGBT+, Roma, flygtninge, handikappede osv.). |
16.00 | Dagen byder på endnu et møde, som vi er ved at organisere, hvorefter der fri til at opleve byen på egen hånd. Dog vil DEO booke bord på én af café, hvor de, der skulle have lyst til at spise en let middag sammensat af forskellige småretter (meze) og høre traditionel græsk musik, kan deltage på egen regning. |
Dag 8: Fredag d. 22. september 2023
Athen | |
9.45 | Vi tager metroen ud til hjemløse-avisen Shedia (tømmerflåde), hvor vi møder chefredaktøren Chris Alefantis og hører om avisens arbejde og om hjemløsheden i Athen. Efter mødet vil der være mulighed for de, der er interesseret (kun et begrænset antal), at tage på en anderledes byvandring ledet af hjemløse guider og se ’det usynlige Athen’, som de fleste turister ikke ser. |
13.00 | Frokostpause i området |
14.30 | Vi møder journalisten Foteini Kokkinaki, som udover at være journalist (og bl.a. skriver frivilligt for Shedia!) også er generalsekretær i en menneskerettighedsorganisation. Vi vil høre om den aktuelle situation i Grækenland, herunder om den foruroligende udvikling ift. mediefriheden i landet, som på det nyligt udgivne indeks for mediefriheden, der årligt udarbejdes af Journalister uden grænser, fald hele 38 pladser på et år, således at landets medier nu vurderet for at være fjerde mindst frie i Europa (efter Rusland, Belarus og Tyrkiet). |
16.00 | Efter mødet er der fri til at opleve byen på egen hånd og evt. besøge Akropolis eller anden selvvalgt aktivitet. |
Dag 8: Lørdag d. 23. september 2023
Athen | |
11.45 | Vi planlægger efter en flyafgang midt på dagen og ankomst i Kastrup tidligt på aftenen. |
Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser