• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os

Studentermedhjælper til EU-debat og projektkoordinering

Brænder du for at formidle EU og demokrati? Vil du gerne arbejde med at engagere flere unge i den danske EU-debat? Så er det måske dig, vi leder efter!

DEO søger en studentermedhjælper, der har lyst til at hjælpe os med at styrke EU-debatten blandt unge og som kan tiltræde snarest muligt. Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) er et politisk neutralt oplysningsforbund, der arbejder for at skabe en levende og nuanceret debat om EU. Som studentermedhjælper i vores debatteam får du mulighed for at få erfaring med alle dele af vores arbejde lige fra projektledelse, produktion af debatmaterialer, kommunikation og facilitering af debatarrangementer i hele landet med henblik på at inddrage flere unge i EU-debatten.

Arbejdsopgaver: Vi sammensætter opgaverne ud fra dine kompetencer og ønsker. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og kvalificeret med én eller flere af opgaverne. Eksempler på opgaver kunne være:

  • Løbende opdatering af eksisterende debatmaterialer i DEO ung og udvikling af nye EU-materialer
  • Facilitering af debatarrangementer i DEO ung såsom rekrutteringsevents, debatturnéer, kursusdage for unge frivillige eller oplæg på uddannelsesinstitutioner i hele landet
  • Løbende kommunikation om vores debataktiviteter, for eksempel på sociale medier, på vores hjemmeside www.deo.dk og i DEO’s nyhedsbreve

Om dig: Vi forestiller os, at du som minimum er påbegyndt dit tredje semester på en relevant videregående uddannelse, og at du brænder for at engagere flere unge i den danske EU-debat.

  • Du er interesseret i EU, europæisk politik og demokrati
  • Du har gode formidlingsevner både på skrift og mundtligt
  • Du er kreativ og har gode ideer til, hvordan vi kan styrke EU-debatten blandt unge   
  • Du tager initiativ og kan løse opgaver selvstændigt og analytisk

Arbejdstid og ansættelse

Arbejdstiden er ca. 10-12 timer ugentligt – oftest fordelt på to dage om ugen i tidsintervallet 9.00-17.00 – og du kan planlægge din arbejdstid fleksibelt ift. dine studier. Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med møder og facilitering af eksterne debatarrangementer. I første omgang kan vi tilbyde ansættelse frem til ultimo juni 2024 med mulighed for forlængelse.

Det får du: Du vil blive del af et ungt debatteam på fem medarbejdere, der vægter medindflydelse og kreativ frihed højt, og hvor du vil blive tilbudt ansvar og kompetenceudvikling i dit arbejde.

  • Mulighed for at få erfaring med udvikling af EU-debatmaterialer, facilitering af EU-debatarrangementer, projektledelse, kommunikation og fundraising
  • Styrkelse af dine analytiske og kommunikative kompetencer
  • Et professionelt og venligt arbejdsmiljø med højt til loftet, medindflydelse og stor kreativ frihed
  • En varieret hverdag i en flad organisation med motiverede, ambitiøse og sociale kolleger, der sparrer og samarbejder på tværs af organisationen
  • Mulighed for at skabe et solidt netværk til EU-eksperter, forskere, politikere og andre civilsamfundsorganisationer

Ansøgningsfrist: 14. august 2023 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Hvis du har spørgsmål om stillingen og/eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte debatchef Tina Mensel på tlf.: 23632666. Ansøgning og CV sendes som én fil til: tina@deo.dk med emnefeltet ’Studentermedhjælper”. Arbejdsplads: Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Studiestræde 24, 1455 København K.

Læs jobopslaget i PDF her: DEO søger studentermedhjælper med interesse for EU-debat og projektkoordinering

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up