DEO ung
Vi arbejder i DEO Ung på at styrke unges demokratiske selvtillid og få flere med EU-debatten.


Hvad er DEO ung?
DEO Ung er et partineutralt fællesskab for unge under 30 år, der arbejder for at styrke viden og engagement om EU blandt unge i Danmark
Vi er hverken for eller imod EU, men debatterer og interesserer os for alt, der har med europæisk politik at gøre.
I DEO Ung tror vi på, at ingen er bedre til at tale med unge end unge selv. Derfor besøger vores frivillige demokratiambassadører skoler og uddannelsesinstitutioner over hele landet, hvor de formidler EU-stof i øjenhøjde.

Hvem er de frivillige?
Som frivillig i DEO Ung bliver du uddannet til demokratiambassadør og indgår i et fællesskab af unge under 30 år fra hele landet, hvor der er fokus på både faglig udvikling, ny viden og sociale oplevelser
“Udover det faglige, så har jeg også fået opbygget et socialt netværk med unge mennesker fra hele landet. Mit bedste råd til nye frivillige vil være, at de skal være nysgerrige og opsøgende. DEO tilbyder en række af forskellige muligheder, hvor man kan få lov til at udvikle sig både fagligt og personligt. Det kan være alt fra muligheden for at skrive artikler til at holde oplæg på uddannelsesinstitutioner.”
– Tarik Deljkovic (frivillig i DEO Ung)

Hvad er vores formål?
Vi mener, at demokrati kræver deltagelse, men for mange unge står usikkerhed i vejen
Ifølge Demokratianalysen 2025 fra DUF oplever mange unge, at politik kan være svært at gå til. Hele 41 procent af de unge med lav demokratisk selvtillid føler, at de ikke ved nok om politik, mens 20 procent direkte synes, at politik er for kompliceret.
Af den grund arbejder vi i DEO Ung på at styrke unges demokratiske selvtillid og få flere med i EU-debatten. For hvis man ikke føler, man ved nok, er det svært at tage ordet. Vi mener, at det kræver viden for at danne en holdning til EU. Derfor skal det også være muligt at kaste et både nysgerrigt og kritisk blik på EU.
Vi ønsker, at EU-debatten skal afspejle hele ungdommens mangfoldighed, og derfor har vi særligt fokus på unge fra FGU, erhvervsuddannelser, yderområder og minoritetsmiljøer.

aktiviteter
Som frivillig i DEO Ung har du mulighed for at deltage i og planlægge en lang række forskellige aktiviteter.
Herunder kan du læse om nogle af de typer af arrangementer, som vi laver, samt kommende aktiviteter i den sidste halvdel af 2025.
kommende aktiviteter
- Kursusdage for nye frivillige d. 16, 23. og 27. september
- Fælles ambassaddørkick-off med festlig middag – d. 27. september
- PAIR: Workshop om romaers forhold i Danmark og Bulgarien – d. 1.-5. september
- PAIR: Rejse til Bulgarien – I starten af 2026

Sit-down
Demokratiambassadørerne tager rundt til uddannelsesinstitutioner og holder sit-down-oplæg for én eller flere klasser.
Vi tilpasser indholdet til målgruppen og arbejder hele tiden på at formidle EU på nye, kreative måder. Formålet med sit-down-formatet er at give plads til fordybelse og skabe et rum, hvor de unge kan diskutere EU-emner fra forskellige vinkler.

pop-up
Et pop-up-event er en slags mini-debat på elevernes egen hjemmebane.
DEO Ung stiller en stand op på en skole med et aktuelt spørgsmål om EU, som eleverne kan stemme på med grøn, gul eller rød stemmeseddel.
Det er en hurtig og uformel måde at engagere unge i politiske spørgsmål og få dem til at tage stilling. Målet er ikke at påvirke deres holdning, men at styrke deres demokratiske selvtillid ved at præsentere forskellige argumenter og give plads til refleksion, samtale og egne meninger.
“Jeg kan virkelig godt lide pop-up-events, fordi vi får en bred kontaktflade. Vi kommer ud til mennesker, som ellers nok ville ignorere os. Dermed kan vi nå bredt ud til mange forskellige typer af mennesker.”
– Filip (frivillig i DEO Ung)

Samarbejde med DEO og udlandsrejser
DEO Ung er en del af Demokrati i Europa Oplysningensforbundet (DEO), og derfor samarbejder vi ofte om projekter med fokus på ungeinddragelse.
Vores frivillige har bl.a. vist belgiske lærere, hvordan vi arbejder med pop-up-events, og delt erfaringer om EU-oplysning på en workshop i Moldova. Her præsenterede to af vores frivillige idéer fra DEO Ung og blev samtidig inspireret af, hvordan unge i Moldova møder EU-debatten.
Flere af vores projekter byder på spændende rejser til udlandet. Som frivillig lærer du en masse, deler ud af dine egne erfaringer som demokratiambassadør
og får sociale oplevelser med de andre frivillige

DEO Ung på folkemødet
I 2023 og 2025 var DEO Ung på Folkemødet for at bidrage med unges perspektiver på EU-debatten og fortælle om det arbejde, som vi laver med ung-til-ung-undervisning.
Som frivillig i DEO Ung er der rig mulighed for at sætte sit præg på vores aktiviteter, og du kan være med til at planlægge næste års debatter på Folkemødet

vil du være frivillig?
Som frivillig i DEO Ung bliver du uddannet som demokratiambassadør på vores kursusdage.
Her får du redskaber til at tale om EU med andre unge, samtidig med at du også lærer dine medfrivillige at kende. Vi opfordrer til, at man deltager alle tre dage, men hvis det ikke kan lade sig gøre, finder vi altid en løsning, så du stadig kan være med i DEO Ung.
Skriv en mail til ung@deo.dk og kom med på kursusdage i efteråret den 16., 23. og 27 september
Når du deltager i aktiviteter, dækker DEO transport, kost og logi, og sekretariatet i DEO Ung står klar til at hjælpe med alt det praktiske – lige fra planlægning, udarbejdelse af oplæg til etablering af kontakt med nye samarbejdspartnere. Som frivillig får du også tilsendt bøger og materialer, så du kan fordybe dig i de europæiske emner, der interesserer dig mest.

følg med
Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg os på sociale medier.
Nyhedsbrevet udkommer hver 3 uge og gør det endnu nemmere at følge med i, hvad der sker i netværket.
kontakt os
Skriv til os for at blive frivillig, spørgsmål, samarbejder og andre henvendelser
Kontakt DEO Ung på mail: ung@deo.dk
Se hvor demokratiambassadørerne har været








