Torsdag den 14. september 2017, kl. 14.00-17.00

VIA Læreruddannelsen i Aarhus, Ceresbyen 24, Aarhus

Efteruddannelse i samfundsfag

EU’s fremtid på spil – Aarhus

For lærere i grundskolen. Lær at arbejde med DEOundervisnings højaktuelle Spillet om EU’s fremtid, bliv opdateret på EU’s store udfordringer, få inspiration fra didaktikere og bliv fortrolig med konkrete materialer, du kan tage direkte med hjem i klasseværelset. OBS: NY DATO

DEOundervisning har udviklet et komplet undervisningsmateriale til EU i samfundsfag i folkeskolens ældste klasser. Materialet omfatter fire temaforløb, der tager eleverne med fra undren over ”hvad er EU?” og videre til konkrete problemfelter med ungdomsarbejdsløshed, kemikalier og flygtninge.

Kernen i det nye materiale er rollespillet om EU’s fremtid, der sætter fagbegreber fra økonomi og politik i spil og lader eleverne forhandle sig frem til den fremtid de ønsker.

Efteruddannelsesseminaret giver dig konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan man kan undervise i EU-stoffet. Der vil være en grundig gennemgang af rollespillets indhold og gode tips og tricks til at få engageret eleverne.

Seminaret har fokus på spørgsmålet om EU’s fremtid. Du bliver klogere på Brexit, de politiske bevægelser i Europa og EU’s økonomiske fremtid. Hvordan kommer et EU i flere hastigheder til at tage sig ud? Hvor vil Macron og Merkel hen med det europæiske samarbejde? Er EU sluppet ud af den økonomiske krise – og hvad sker der med arbejdsløsheden?

Kl. 14.00 - 14.10 Velkomst

Kl. 14.10 - 15.30 EU lige nu og Spillet om EU's fremtid
Rasmus Nørlem Sørensen introducerer rollespillet og kombinerer med, hvor EU står lige nu og hvilke udviklingsmuligheder der tegner sig. Spillet vil blive gennemgået grundigt, så man kan bruge det når man kommer hjem. Rasmus Nørlem Sørensen er chefanalytiker i DEO, initiativtager til DEOundervisning og har været med til at udvikle spillet.

Kl. 15.30 - 15.45 Kaffepause

Kl. 15.45 - 16.15 Sådan underviser du i EU – øvelser, indhold og materialer
Oplæg ved Peter Kirkegaard, der er uddannet folkeskolelærer og er redaktør af DEOundervisnings materialer.

Kl. 16.15 - 17.00 Samfundsfagets didaktik
Oplæg  ved Rasmus Nørlem Sørensen.

Alle faglige vinkler på seminaret understøttes af helt nye specialdesignede undervisningsmaterialer til folkeskoler. DEOundervisnings hjemmeside

Arrangeret i samarbejde med VIA University College 

Deltagelse og priser:

Én plads på seminaret koster 400 kr.

Den komplette, trykte version af spillet koster 800 kr. og kan købes på dagen.

Specialtilbud: Op til 3 pladser for lærere fra samme skole + komplet, trykt version af spillet kan forudbestilles til en samlet pris på 1.200 kr.

Bestil specialtilbuddet: Skriv til dorte@deo.dk eller ring på tlf. 70 26 36 66

Tilmelding her på siden er nødvendig. Angiv undervisningssted i kommentarfeltet.