Har Bosnien en fremtid i EU?

Torsdag den 15. november 2018, kl. 18.00-21.00

Karmaman, Frederiksberg Allé 31, 1815 Frederiksberg

Debatmiddag med Zlatko Jovanović og Helga Molbæk-Steensig

Har Bosnien en fremtid i EU?

Debatmiddag på restaurant Karmaman med lækre bosniske retter og Balkan-eksperter. Bosnien-Hercegovina havde valg 7. oktober, og nationalister fra flere lejre vandt igen, men de multietniske vandt dog frem. Er der en fællesbosnisk fremtid og en fremtid i EU?

Zlatko Jovanović er Ph.D. i jugoslavisk historie og rejseleder for DEO på Balkan. Helga Molbæk-Steensig er Balkan-ekspert, Magasinet rØST-redaktør og projektleder i DEO.

De giver indblik i et land, der siden 2003 har siddet fast som potentielt EU-kandidatland, overhalet af samtlige nabolande. Hvilke muligheder har landet med EU, hvad ønsker befolkningen, og hvilke konsekvenser får valget den 7. oktober?

De diskuterer også Dayton-fredsaftalen, der i 1995 delte landet i to enheder: Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska og institutionaliserede en etnisk opdeling i valgsystemet mellem kroatere, serbere og bosniakker. Bør systemet udskiftes, eller vil det underminere freden?

Mellem indlæggene er der lækre bosniske retter, tilberedt med omhu af spisehuset Karmaman med hjælp fra BUK - Bosnisk-Hercegovinsk Forening i København.

Aftenens ordstyrer er Michael Lauritsen, rejsechef i DEO.

Program for debatmiddag:

17.00 - Dørene åbner

18.00 - Debatmiddag starter

18.20 – Forret (Tarhana Corba)

18.35 - Oplæg af Zlatko Jovanović

18.55 - Hovedret (Bosanski Lonac) 

19.30 - Oplæg af Helga Molbæk-Steensig

19.50 - Dessert (surprise) - præsenteres af Denis Misimovic, formand for Bosnisk-Hercegovinsk Forening i København

20.10 - Debat (Q&A)

20.50 – Afrunding

Deltagelse:

250 kr. (DEO- og BUK-medlemmer 200 kr. - anfør venligst BUK-medlemskab i kommentarfeltet ved tilmelding)

Sidste tilmelding er 11. november af hensyn til planlægning af mad.

Prisen er inklusiv en 3-retters bosnisk menu, men eksklusiv drikkevarer, som kan købes på stedet, Karmaman. Skriv venligst i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du/I har allergiske gener eller er vegetar.

Det anbefales at ankomme senest 17.30, da drikkevarer skal være bestilt og serveret inden klokken 18.00.

Samarbejdspartnere:

Debatmiddagen foregår på spisehuset Karmaman på Frederiksberg Allé. En restauration med råvarer i fokus og med en hyggelig, uformel og god stemning.

Debatmiddagen bliver afholdt i samarbejde med BUK - Bosnisk-Hercegovinsk Forening i København - en frivillig forening med over 600 medlemmer og familiemedlemskaber. Foreningen arbejder for at fremme sociale og kulturelle relationer internt og mellem bosniere og danskere og for at styrke deltagelse i foreningsarbejdet og det demokratiske medborgerskab. Det sker gennem en række forskellige begivenheder og arrangementer.